Nyhedsanalysen

Rigtige venner kan købes for mammon

Pope Francis poses with U.S. President Donald Trump (C) his wife Melania (R), Jared Kushner (L) and Ivanka Trump during a private audience at the Vatican, May 24, 2017. Osservatore Romano/Handout via REUTERS ATTENTION EDITORS - THIS PICTURE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY. EDITORIAL USE ONLY.NO RESALES.NO ARCHIVE.

Begejstringen er faldet støt på præsident Trumps rundrejse. I løbet af de seneste dage har han været på en formidabel – og næsten økumenisk – turné, som har været iscenesat som en lyn-serie af superheltefilm á la ‘Superman møder Batman’, eller måske snarere ‘Lord Voldemort møder Sauron’. På sin første udlandsrejse som præsident har Trump således besøgt alle de fire store trosretninger, der sætter sindene i kog her på vores breddegrader: Islam, jødedommen, kristendommen (katolicismen) og i dag atlanticismen.

Han begyndte i Saudi-Arabien og tog via Jerusalem og Rom og indtog i dag Bruxelles: Fra halvmånen og Davidsstjernen til korset og de 12 stjerner. Donald J. Trump formår imidlertid altid at overgå forventningerne, og kun få havde på forhånd forventet, at han ville finde sig langt bedre tilpas blandt de islamiske sheiker i Saudi-Arabien end blandt de Nato-allierede i Belgien. Men Trump var tydeligvis mere hjemmevant i guldpaladserne blandt de muslimske diktatorer i Riyadh, end han var her til formiddag blandt euro-bureaukraterne i Bruxelles.

Jo tættere Trump rent geografisk er kommet på USA’s gamle venner, desto koldere er stemningen blevet. Selv besøget i Israel, hvor han ellers intimt kærtegnede premierminister Benjamin Netanyahus knæ på pressemødet, var mindre hjerteligt end den lukkede fest hos sheikerne. Og i dag har han afsat blot 15 minutter til at mødes med EU-præsident og fornavnebror Donald Tusk samt kommissionsformand Jean-Claude Juncker – nøjagtig lige så lang tid som ‘The Donald’ forleden brugte på at medvirke i en traditionel arabisk sabeldans i Riyadh.

Senere lod han sig fotografere med hænderne på en selvlysende kugle i selskab med Egyptens præsident Abdel Fattah el-Sisi og den saudiske kong Salman bin Abdulaziz Al-Saud – i en mystifistisk scene, som kunne være klippet ud af Lord of the Rings. En Hollywood-instruktør ville næppe kunne have fundet på noget mere gak-gak.

Forklaringen på Trumps ærbødighed i Saudi-Arabien er imidlertid enkel: Som købmand forstår Donald Trump værdien af den våbenhandel på i alt svimlende 2.325 mia. kr., som blev indgået mellem Saudi-Arabien og amerikanske firmaer, og derfor har han for en stund lagt udfaldene mod muslimer til side.

Rigtige venner kan rent faktisk købes for penge. Hvis det modsatte vitterligt var tilfældet, ville Jodle Birge jo heller aldrig have været nødt til at synge, at ”for dem er stilling, status og rigdom lig et nul”. Men Tusk og Juncker havde ikke checkhæftet med her til morgen. Tværtimod forsøger EU-landene – som i stort omfang også er Nato-lande – ihærdigt at undgå at bruge mere på forsvarsudgifter.

EU-lederne vil ikke alene nøjes med at tale politik, de er tilmed uenige med Donald Trump om balancen i det fremtidige samarbejdet på tværs af Atlanterhavet, og så er venskabet åbenbart hurtigt overstået. Samme mønster gjorde sig gældende forleden i Vatikanstaten, hvor pave Frans for en sjælden gangs skyld havde svært ved at smile smittende.

Ved siden af en kisteglad Trump i sort og en skræmt pave i hvidt stod Melania Trump og Ivanka Trump som forstenede med sorte sørge-tørklæder på hovedet – som et billede på Satans to engle. Den 80-årige Jorge Mario Bergoglio alias pave Frans ligner en mand, der netop har set djævlen, mens Trump smiler skælmsk. Rigtige venner er de to i hvert fald ikke.

Fra Riyadh til Rom er ‘The Donald’ i gang med at genskrive relationerne mellem USA og Europa i sit eget billede – som en handel: Quid pro quo. I denne uge gav sauderne mest den anden vej.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12