Musik

Trump har skabt en renæssance for protestsange

Politisk kunst er pinlig. Sådan har den konventionelle middelklasse-logik lydt i årevis. Protestsangerne forsvandt for mange år siden – lige indtil Donald Trump trådte ind på scenen. Her er en top-5 over de mest interessante anti-Trump-sange, der er blevet lanceret siden valget.

Uha, pas på det politiske! Forsigtige ballader om ulykkelig teenage-kærlighed er altid mere bekvemme at synge og spille – særligt i en tid, hvor det populære helst skal være så ufarligt som overhovedet muligt: ”Al god kunst er politisk, al politisk kunst er dårlig,” lyder den gængse advarsel mod alt for eksplicitte budskaber i musik og anden kunst.

Siden 1970’erne har det været småt med protestsange. Stadig færre musikere har forsøgt og turdet mobilisere folk til fælles modstand. Men i de seneste måneder er der begyndt at ske et opbrud. The Times They Are a-Changin

Valget af Donald J. Trump som ny amerikansk præsident har fremprovokeret en ny bølge af protestsange. Ligesom den feministiske bevægelse i USA er blevet chokstartet på ny, har ‘The Donald’ også inspireret musikere fra alle mulige og umulige genrer til at lave kontant politisk musik.

Modsat 1970’erne er det dog ikke guitar-rockballader, der dominerer protestscenen. Nye lyduniverser har taget over til nye generationer.

Studenterradionen bad mig forleden om at lave en spilleliste, og her følger mit bud på en top-5 over de mest bemærkelsesværdige og interessante musiknumre, der er blevet skrevet og produceret i direkte protest mod Donald J. Trump:

YG & Nipsey Hussle: FDT

Rapperen YG alias Keenon Daequan Ray Jackson skriver sig ind i en lang hiphop-tradition med sin mildest talt uprætentiøse sang om Trump. Stort set alle store rappere har gennem tiden haft i hvert fald linjer om bling-bling-byggematadoren, og som oftest i et tungt beat af beundring. Men YG tager prisen med det mest direkte statement: ‘Fuck Donald Trump’, som det simple budskab lyder. Hør reaktionen fra gadens parlament her:

Brujeria: Viva Presidente Trump

Den hårdeste metalrock er ikke ligefrem kendt for lyrikken, og da slet ikke for politiske protester. Tværtimod fremstår den mørke rock som regel apatisk desillusioneret og grænsende til det nihilistisk deprimerede. Det mexicanske ekstrem-metalband Brujeria er sprunget op som en undtagelse. Bandet, hvis navn betyder ‘heksekunst’, kommer fra grænsebyen Tijuana – og deres modsvar til Trumps planer om en grænsemur er larmende og bestemt ikke tavst. Hør reaktionen fra en gruppe bandit-bøller med hårdere macho-attituder end Trump selv:

Gorillaz: Hallelujah Money

Bandet er lige så virtuelt, som Donald Trump selv fremtoner på skærmen: Det britiske band Gorillaz, som blev stiftet tilbage i 1998 af Damon Albarn og Jamie Hewlett, er pludselig genopstået efter en pause på seks år. Nu med nummeret ‘Hallelujah Money’, der handler om sammenblandingen af politik og penge.  Hør Benjamin Clementines vokal – i en næsten gospel-agtig protestsang:

https://www.youtube.com/watch?v=H_as70-976c

CocoRosie: Smoke ’em Out

De amerikanske søstre Bianca ‘Coco’ og Sierra ‘Rosie’ Casady har sammen med engelske Anohni lavet en mere poetisk protestsang, der oprindeligt blev skrevet i forbindelse med Women’s March on Washington – demonstrationen, der efterfølgende er mest kendt for de lyserøde pussy-huer. Men det er ikke søde ord, der gemmer sig under de spinkle toner: ”Got children and wives waving forks and knives/ The new sound circles round/ Slaughter raging death dice”. Hør et nyfeministisk svar til Trump her:

Arcade Fire: I Give You Power

Kynikere vrænger, at politiske budskaber blot er staffage for at tiltrække sig opmærksomhed i mediebilledet. Selv om det canadiske band Arcade Fire ikke er kendt for at være det mest samfundsomstyrtende ensemble, har de dog en længere historie med aktivisme. Derfor var det på mange måder også oplagt, at netop Arcade Fire lancerede en anti-Trump-sang – med tilføjelsen på Twitter: ”It’s never been more important that we stick together & take care of each other”. Hør her hvordan et indie-rock-modsvar til Trump lyder:

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12