Nord Stream splitter den tyske regering

Angela Merkel og Vladimir Putins forhold er anstrengt. Det blev understreget med den ikoniske scene i januar 2007, da de to parter sad over for hinanden for at diskutere energipolitik. Den russiske præsident havde medbragt sin sorte labrador ‘Koni’ til forbavselse hos en stivnet tysk kansler, der har været bange for hunde, siden hun blev bidt af en køter som barn. Når de to ledere mødes i Moskva, sørger Vladimir Putin efter sigende ofte for, at hans store hunde får lov at strejfe rundt på kontorerne i Kreml.

Der var dog ingen labrador med på scenen, da parterne mødtes i Sochi i Rusland for tre uger siden, men ifølge bulletiner fra de fremmødte pressefolk var stemningen mellem de to anspændt og øjenkontakten minimal. Forholdet mellem Tyskland og Rusland er under frysepunktet – så isnende, at vi ifølge flere tyske eksperter skal tilbage til under den kolde krig for at finde flere minusgrader i luften mellem de to politiske stormagter.

Den tyske regering har været klar i sin afstandtagen til Ruslands aktioner i konflikten i Ukraine og er gået forrest for at pålægge Rusland sanktioner.

Parlamentsmedlemmer fra Merkels regeringsparti CDU har beskyldt russiske kræfter for at sprede propaganda og misinformation i tyske medier, som de har kaldt et forsøg på at få fundamentet i Tysklands liberale demokrati til at skælve, og efter Brexit og valget af Donald Trump som amerikansk præsident har flere politiske observatører udråbt Tyskland som den sidste liberale bastion i de verserende interessekonflikter mellem Vesten og Rusland. Men det tyske forbrug af russisk energi går årtier tilbage, og sammen med Italien er Tyskland blandt de største importører af gas fra Rusland.

Den forestående rørledning Nord Stream 2 er ikke populær i alle hjørne af det politiske spektrum. Flere mener, at Nord Stream 2 vil være et slag i forhold til Tysklands solidaritet med Ukraine, ligesom aftalen vil stride imod de europæiske ambitioner om at fordele energi-importen mellem flere leverandører. Nord Stream 2 vil medføre massive transit-indtægter til Tyskland, men kritiske røster mener, at aftalen kan resultere i, at en række østeuropæiske lande kan ende med at blive afpresset på gaspriserne af Rusland, som til gengæld vil honorere Tyskland med billig gas. Det kan ifølge eksperter efterlade den tyske stat i en kompromitteret position over for Rusland i politiske spørgsmål.

Angela Merkel har indtil videre forholdt sig passivt til projektet, som hun i pressen har kaldt ren forretning. Flere parlamentsmedlemmer fra kanslerens parti har luftet deres uenighed i det synspunkt. Ifølge Judy Dempsey, forfatter til en biografi om Merkel og Senior Fellow hos Carnegie Europe, er holdningen blandt kolleger i CDU og hos oppositionspartiet De Grønne, at Merkel er tilbageholdende, da hun ikke vil lægge sig ud med koalitionspartneren SDU op til Tysklands parlamentsvalg til september.

”Og personen, der sørger for, at SDU ikke vakler i deres støtte til Nord Stream, er partiets tidligere formand og eks-kansler Gerhard Schröder,” skriver Judy Dempsey i en kommentar på Carnegieeurope.eu.

Arven fra Ostpolitik

Flere socialdemokratiske partisoldater slår til lyd for, at Tyskland bør styrke sit politiske og økonomiske samarbejde med Rusland. Et synspunkt, der er særligt fremtrædende blandt en række ministre fra bundesrepublikker i det tidligere Østtyskland. Den socialdemokratiske åbenhed over for Rusland har da også mange år på bagen. Vesttysklands forsonlige ‘Ostpolitik’ over for DDR blev skabt under socialdemokraten Willy Brandts lederskab i begyndelsen af 70erne.

Ligeledes var det i høj grad de tyske socialdemokrater, der skubbede på til sikkerhedskonferencen i Helsinki 1975, som sikrede et bedre forhold mellem Vesten og kommunist-blokken i øst. Det fortæller Klaus Segbers, professor ved østeuropæiske studier på Freie Universität Berlin til Føljeton.

”Det var en historisk bedrift. Men den globale sikkerhedssituation er anderledes i dag. Tyskland er i konflikt med Rusland, men ikke af ideologisk karakter som tidligere. SDU har i øjeblikket ikke mange politiske ideer i værktøjskassen, så de har forsøgt at pudse forholdet til Rusland og stille det i vindueskarmen for at se, om det virker på de tyske vælgere,” siger professoren. Tilsvarende attitude over for Rusland ser man blandt flere yderpartier i andre europæiske lande.

Klaus Segbergs fortæller, at den positive attitude over for Rusland også er fremtrædende blandt de store tyske virksomheder i energisektoren og bilbranchen, der er forenet i den tyske komite for østeuropæiske økonomiske relationer. Formanden for komiteen holdt for nylig et oplæg, hvor han foreslog at gøre EUs sanktioner over for Rusland mere fleksible.

For en måneds tid siden kunne Gazproms direktør Alexei Miller offentliggøre, at man havde nået et kvantespring nærmere realiseringen af Nord Stream 2, da fem europæiske energifirmaer, herunder to tyske, har sagt ja til at tildele Gazprom et lån på 35 milliarder kroner til konstruktionen af rørledningen.

James Marson, Rusland-korrespondent hos Wall Street Journal, har talt med kilder hos de pågældende energifirmaer om Nord Stream 2. De fortæller, at rørledningen i sig selv ikke er så vigtig for dem.

”Nord Stream 2 er en vej for de europæiske energifirmaer til at engagere sig med Gazprom i håbet om, at russerne vil give dem adgang til gasfelter i hjemlandet. Her ligger den hellige gral,” siger han.

James Marson bemærker, at en gasledning altid har to ender. Godt nok vil Tyskland blive mere afhængig af russisk energi med Nord Stream 2, men gaseksport er uundværlig for Rusland – særligt i en tid med faldende oliepriser. Tyskland er godt på vej med alternativer til gas som sol- og vindenergi.

”Den tyske præstation med at implementere vedvarende energi er ret imponerende. Det er selvfølgelig ikke i Gazproms interesse,” mener James Marson.

Ligeledes er der et stort potentiale for Tyskland og Europa i den flydende naturgas LNG. Og her hænger Gazprom med røven i vandskorpen, ifølge James Marson, da Rusland har meget få LNG-stationer klar til brug. LNG er dog en dyrere og foreløbigt mere besværlig løsning end russisk gas. Den tyske regering har desuden besluttet at lukke landets sidste atomkraftværk i 2022, som ikke gør dilemmaet med Nord Stream 2 mindre speget, når der vil blive behov for andre former for energi.