Våbenkapløbet er i gang

Spænd sikkerhedshjelmen! Fredsdividenden efter ophøret af Den Kolde Krig er løbet ud, og i de kommende år vil både Danmark og de snart 28 andre Nato-lande blive kastet ud i en periode med ekstrem turbulens: Militærudgifterne i Europa er ved at blive skruet hidsigt op, ja, og kan måske ende på helt op mod en fordobling, mens fundamentet under forsvarssamarbejdet samtidig er ved at smuldre.

Med sin dundertale i Nato-hovedkvarteret i går har USA’s præsident Donald Trump atter fået verden til at skælve. Efter først at have skubbet til og presset sig foran Nato-familiens nyeste medlem, Montenegros premierminister Dusko Markovic, krævede ‘The Donald’ kontant, at de andre lande skal betale en væsentligt større del af regningen, og at ingen i øvrigt skal regne med, at USA vil leve op til den såkaldte musketer-ed.

I artikel 5 i Atlantpagten hedder det ellers umisforståeligt: ”Deltagerne er enige om, at et væbnet angreb mod en eller flere af dem i Europa eller Nordamerika skal betragtes som et angreb mod dem alle.” Men ordlyden er ikke gået rent hjem hos Donald Trump, som flere gange har sagt mere eller mindre direkte, at USA ikke føler sig forpligtet af musketer-eden – i hvert fald ikke så længe de fleste Nato-lande ikke lever op til målsætningen om at bruge mindst to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret.

De forsamlede stats- og regeringslederes fra Europa og Canada var synligt fortvivlede, da USA’s præsident heller ikke ville love at komme alle lande til undsætning: ”23 af 29 medlemslande betaler fortsat ikke, hvad de skal; hvad de bør betale for deres forsvar. Det er ikke fair over for folket og skatteyderne i USA. Og mange af landene skylder en masse penge og betaler ikke,” lød den truende anklage fra verdens mest magtfulde mand:

”Vi må anerkende, at med disse kroniske underbetalinger og med de voksende trusler, så er selv 2 procent af BNP utilstrækkeligt til at lukke hullerne og modernisere. Vi må gøre det godt igen efter mange tabte år. Et par procent er det absolutte minimum til at konfrontere nutidens meget virkelige og meget ondskabsfulde trusler.”

USA bruger i dag 3,6% af BNP på forsvaret og planlægger tilmed at øge militærudgifterne med et årligt beløb, der svarer til Ruslands samlede forsvarsudgifter. Trumps udenrigs- og sikkerhedspolitiske doktrin – som også kunne kaldes for opskriften på en mere usikker verden – bygger således på en kombination af øgede militærudgifter og mindre samarbejde.

Trump-doktrinens våbenkapløb vil ramme Danmark særligt hårdt. I dag bruger vi ‘kun’ 1,1% af BNP på forsvaret, og hvis vi skal op og efterleve kravet om 2% – som den tidligere SR-regering retfærdigvis accepterede i 2014 – skal militærbudgetterne øges med 17 mia. kr., årligt vel at mærke. Dermed vil Danmark på den ene side skulle deltage i et hidsigt våbenkapløb. Og alt, hvad forsvaret overhovedet kan finde på af nye udgifter til tungt isenkram og ekstra personale, vil død og pine skulle bevilges af politikerne.

På den anden side er det mere og mere uklart, hvad det egentlig er for et forsvarssamarbejde, som Danmark deltager i. På topmødet blev det bl.a. besluttet, at Nato fremover skal deltage i den såkaldte ‘krig mod terror’, men hvad betyder det? Vil danske soldater fremover skulle kunne kastes ind i hemmelige operationer overalt på hele kloden? Og skal vi virkeligt medvirke til at opbygge kapacitet til at kunne føre krig i alle afkroge af verden – for evigt?

Storbritannien bliver det første land (udover Grønland), som træder ud af EU-samarbejdet. Hvis våbenkapløbet i Nato fortsætter i det drabelige tempo, som Trump lægger op til, vil alliancen også krakelere indefra på et tidspunkt. Flertallet af vælgerne i samtlige lande vil næppe kunne overbevises om, at sygehuse og skoler skal rundbarberes for at købe flere bombefly.

Hvis Trump insisterer på sit krav om et nyt våbenkapløb, kan Nato gå i opløsning næsten lige så hurtigt, som det skete for Warszawa-pagten.