Hverdagsalkoholikeren, blandingsmisbrugeren og kvartalsdrankeren

Drankeren på bænken. Sutten i Netto. Stamgæsten på den lokale bodega. Stereotyperne og fordommene om alkoholikere er mange – og voldsomt misvisende. Ofte indebærer de associationer til personer, der har mistet alt. Job, bolig, familie og venner. Folk, der har drukket alt væk i en 40 år lang rus. Men sådan ser virkeligheden ikke ud. Langt fra.

Tilbage i oktober var Føljeton til et stort AA-møde i Simeons Kirke på Nørrebro i København. Og alene mødedeltagernes fremtoning talte for sig selv:

Unge og gamle. Mænd i jakkesæt og unge fyre i løse t-shirts og huer. Kvinder med og uden makeup. En fyr i hættetrøje, der sniger sig langs væggen og med det samme sætter sig på en stol længst væk fra ‘alteret’. Veninder med 10 års aldersforskel arm i arm og en enkelt teenagedreng, der viser sig kun lige at være fyldt 17 år.

Nogle havde været ædru i få uger, andre i flere år. Nogle havde drukket hver dag, andre i perioder, mens nogle primært holdt sig til weekender. Mødedeltagerne til AA-mødet i Simeons Kirke adskilte sig lige så meget fra hinanden, som de øvrige 140.000 danskere, der er afhængige af alkohol.

”Ligesom alkoholisme rammer i alle grupper af befolkningen, rammer den også de enkelte forskelligt. Afhængigheden har mange ansigter. Stereotypen om den midaldrende mand, der har mistet alt, er ikke et sandt billede og ekskluderer mange – specielt de unge,” fortæller fra Anne-Margrethe Overgaard, der er daglig leder af Behandlingscenter Tjele. Hun uddyber:

”Der er dem, som måske ikke drikker oftere end vennerne, men til gengæld slet ikke kan stoppe igen, når de har taget det første glas. Der er dem, som drikker for at få hverdagen til at hænge sammen. Så er der dem, som måske først drikker efter arbejde og på den måde kan holde facaden udadtil. Endelig er der dem, som drikker voldsomt i perioder og dem, som ikke kan få hverdagen til hænge sammen uden at være berusede imens.”

Binge drinking

Marie er 29 år og alkoholiker. Hun har ikke drukket, siden hun for to et halvt år siden meldte sig ind i fællesskabet Anonyme Alkoholikere. Men hun har haft problemer med alkohol, lige siden hun drak for første gang for 10 år siden. Det betød dog ikke, at hun drak hver dag hele tiden – i perioder drak hun ikke engang oftere end sine venner.

Alligevel var det anderledes for Marie: Kys med venindens flirt. Fald på cyklen. Hjem i tilfældige senge. Arbejde, der blev brændt af. Brødre, der blev brændt af. Far, der ventede oppe. Kærester, der ikke fik livstegn. Alt sammen beslutninger taget i blackout, som Marie ikke husker og aldrig ville have truffet ædru.

”Jeg gjorde så mange ting, jeg hverken kunne forklare eller stå inde for. Jeg tror, at de fleste, der eksempelvis har prøvet at vågne op ved siden af en, de ikke aner hvem er, vil sørge for, det aldrig sker igen. Men sådan var det ikke for mig. Min intension var altid at holde mig til et par genstande, men det stak af hver eneste gang,” fortæller hun og forklarer:

”Jeg kunne ikke hygge mig, når der var alkohol. Selvom jeg sad på en bodega med mine bedste veninder, kunne jeg ikke fokusere på andet end den næste øl. Det var fuldstændig umuligt for mig at være til stede i samtalen. Jeg skulle bare have mere.”

Alligevel kom det bag på mange af Maries venner, da hun fortalte dem, at hun var startet i AA:

”Jeg tror, nogle af dem syntes, det lød lidt voldsomt, at jeg skulle være alkoholiker. Men det skyldes nok de forestillinger, der er knyttet til ordet, men som ikke passer på virkeligheden,” fortæller hun.

Anne-Margrethe Overgaard fra Tjele kender til den type druk, Marie beskriver:

”Det kaldes binge drinking, når man drikker meget alkohol på én gang. Måske drikker man primært i weekenderne og måske ikke oftere end andre i sin omgangskreds, men til gengæld drikker man meget mere, når man først går i gang.  Kravfænomenet og kontroltabet tager over efter det første glas og forhindrer én i at stoppe. Denne type alkoholiker vil ofte kunne skjule sig i hyppigheden og bilde sig selv og andre ind, at der ikke er et problem, fordi man jo ikke drikker hver dag.”

Kvartalsdrankeren

”Jeg plejer at sige, jeg var kvartalsdranker,” fortæller Anders på 27. Han er ligesom Marie en del af AA og har ikke drukket i over to år.

Mens han drak, holdt han mange pauser. Nogle gange kunne der gå uger og måneder, hvor han ikke rørte alkohol.

”Så fik jeg styr på det hele. Fik job, betalte min husleje. Begyndte måske at træne. Men min trang til alkohol blev ikke mindre. Tværtimod. Den blev bare bygget op og op og op, og når jeg så faldt i, var jeg helt væk i flere uger i træk: Blev væk fra arbejde, tog ikke telefonen, blev smidt ud af min lejlighed, fuckede mine venner up, fuckede min familie op – og var helt ligeglad imens,” fortæller han.

Den type misbrug beskriver Anne-Margrethe Overgaard med samme vending som Anders:

”Kvartalsdrankeren drikker voldsomme mængder alkohol i perioder. Man kan have perioder, hvor man slet ikke drikker, og så tage en uges druktur, hvor man ødelægger hele ens tilværelse og skader sine relationer. Det efterfølges så af eksempelvis tre måneder uden alkohol, hvor det hele opbygges igen. Men kravfænomenet sætter ind, og kroppen begynder at trænge, og på et tidspunkt tager besættelsen af alkohol over, man falder i og må starte helt forfra,” fortæller hun.

Hverdagsalkoholikeren

Peter er 25 år. Han har ikke drukket siden 10. december 2016 og er kommet i AA lige siden. Han drak i perioder hver dag:

”Jeg bor i kollektiv, og da jeg drak, låste jeg altid døren til mit værelse, når jeg gik. Jeg ville simpelthen ikke have, de andre skulle se alle øldåserne. De hobede sig op, og mit værelse stank, men det var for uoverskueligt for mig at gøre noget ved. I lang tid drak jeg stort set ikke på mit arbejde, men så snart jeg havde fri, gik jeg i gang,” fortæller han.

Peters venner reagerede meget forskelligt på, at han holdt op med at drikke:

”Nogle støttede det 100 procent og var lettede, mens andre ikke forstod det. De synes nok, det er en overreaktion, og de kan finde på at komme med kommenterer som: ‘Glæder mig til, du falder i’, fordi de tror, det bare er en periode. Jeg kunne sikkert selv have fundet på det samme for bare et år siden, så det er nok bare, fordi de ikke forstår, hvor alvorligt og hårdt det her er for mig,” fortæller han.

Anne-Margrethe Overgaard fortæller, at den type alkoholafhængighed kan være svær at se udefra:

”Dem, der kun drikker efter arbejde og skole, kan let gemme sig bag, at de tror, de har styr på deres liv. Det er ofte, at omgangskredsen ikke lægger mærke til misbruget alene af den grund, at de jo på papiret har styr på de store linjer og passer deres arbejde,” fortæller hun.

Blandingsmisbrugeren

En gruppe, der er kommet rigtig mange af blandt de unge alkoholafhængige hos Tjele, er blandingsmisbrugerne.

“Det kan være alt fra blandingen af alkohol, hash, kokain, medicin eller ludomani,” fortæller Anne-Margrethe Overgaard.

Sascha på 26 har i dag være både ædru og clean i 16 måneder, men indtil da drak hun og røg hash stort set hver eneste dag.

”For mig var en normal dag at vågne klokken otte. Ryge en joint. Drikke en øl. Droppe forelæsningen. Ryge en joint mere. Drikke en sixpack. Bestille takeaway. Ryge en joint. Drikke en sixpack. Gå i seng igen,” fortæller hun og uddyber:

”Jeg var i perioder helt væk, men kunne alligevel skjule mig bag høje karakterer. Til gengæld kunne jeg ikke samtidig finde ud af at opføre mig anstændigt over for andre, så jeg blev ulidelig og diktatorisk at være sammen med, fordi jeg havde så lidt overskud,” fortæller hun.