Nyhedsanalysen
Det løber gennem familien
Hvert tredje barn, som vokser op med en mor eller en far, der drikker, udvikler i løbet af deres liv selv et alkoholmisbrug. Hvor meget der er genetik, og hvor meget der er social arv, diskuteres stadig, men at det rammer børnene, kan man ikke argumentere sig ud af. Føljeton har mødt Peter på 25. Hans mor er alkoholiker, og siden jul er han selv kommet fast i AA.
Det ligger til familien. Lidt af en kliché. Men som klichéer er flest, er denne her heller ikke blevet en kliché for ingenting. For ting har det med at ligge til familien. Hvad enten det er skøre vaner eller arvelige sygdomme, kan det – om man vil det eller ej – være svært helt at afskrive familiens påvirkning af ens eget liv. Alkoholisme er ingen undtagelse. Sundhedsstyrelsens tal viser, at hvert tredje barn af en alkoholiker selv udvikler et misbrug på et tidspunkt i sit liv. Om det er genetisk arveligt, socialt betinget eller en blanding, diskuteres stadig. Men uanset hvad taler tallene for sig selv: Alkoholisme ligger til familien.
”Børn af misbrugere er helt klart i farezonen for at være disponeret. Det kan både være socialt og genetisk. Og noget, jeg tit oplever og bliver bekræftet i igen og igen, er, at man er sine handlinger frem for sine ord. Det er ikke det, man siger, men det man gør, som har effekt. Det nytter ikke noget, at forældre belærer deres børn om ikke at drikke for meget, hvis de selv gør det. For det er handlingen, børnene lærer af,” fortæller Anne-Magrethe Overgaard, der er daglig leder i Behandlingscentret Tjele – Tjelehuset.
Anonymitet
Alle navne på AA’ere, der optræder i artiklen, er opdigtede. Det skyldes ikke, at de ikke vil stå frem med deres historier, men at netop medlemmernes anonymitet er et grundprincip i AA. På deres hjemmeside har de opridset tre hovedårsager:
1. Vi har lært af egen erfaring, at den aktive alkoholiker vil undgå enhver form for hjælp, som kan afsløre hans eller hendes identitet.
2. Erfaringen tyder på, at de alkoholikere, som søger offentlighedens søgelys i egenskab af deres AA-medlemskab, kan begynde at drikke igen.
3. Offentlig opmærksomhed og publicitet omkring det enkelte AA-medlem kan medføre konflikter mellem forskellige personlige synspunkter.
Redaktion er bekendt med kildernes identitet.
Peter er 25 år. Hans mor er kommet i AA, siden hun holdt op med at drikke, da Peter var 10 år. Peter er selv alkoholiker og indgår derfor i statistikken, der viser, at alkoholisme går i arv.
”Jeg havde – meget arrogant – en eller anden idé om, at det ikke kunne ske for mig. At jeg ikke ville ende som min mor. At det var hende og ikke mig, der var svag nok til at ende der. Alligevel gjorde det, at jeg var meget opmærksom på de røde flag,” fortæller Peter om forholdet til sin mors alkoholisme.
Og den reaktion er ganske normal. Det fortæller Anne-Magrethe Overgaard:
”Allerede ved forsamtalerne hører vi mange, der fortæller, at de aldrig vil ende som mor og far. Og alligevel er de selv ved at ende i samme situation. Faktisk kan nogle være så bange for lige netop det, at de stopper med at drikke længe før, de ellers ville have gjort det, for at ændre kurs i forhold til forældrene,” fortæller hun.
Det genkender Peter:
”Jeg vidste ret hurtigt, at den var gal. Da jeg eksempelvis begyndte at lyve om, hvor meget jeg drak, der vidste jeg godt, der var noget galt,” fortæller han.
Han vidste også, at han ikke kunne fortælle sin mor om det:
”Hun var ligesom et slags sandhedsvidne. Jeg vidste, at hvis jeg sagde det til hende, så var jeg også nødt til at stoppe. Så hed det formentlig AA,“ fortæller han.
Samme tanke havde Peters bedste ven, der to gange på et halvt år havde taget sig af Peter, som i en brandert havde fået selvmordstanker og endt hhv. for tæt på kanten til skinnerne på Nørreport Station og endelig på den forkerte side af hegnet på et højt stillads – det blev Peters sidste bytur.
”Det var 10. december sidste år. Min ven havde passet mig og ladet mig sove branderten ud hjemme hos ham og hans kæreste, der også er min gode veninde. Da jeg vågnede, prøvede jeg at tale det ned og bortforklare det med, jeg bare havde været lidt for fuld, og at de ikke skulle lægge noget i det, men den købte de heldigvis ikke,” fortæller Peter.
I stedet forlangte vennen, at Peter skulle fortælle det hele til sin mor, hvilket han så gjorde.
”Jeg tog op til mine forældre om aftenen og over weekenden fik jeg fortalt, hvad det handlede om. Min mor forstod jo det hele med det samme og foreslog mig at begynde i AA. Det gjorde jeg så mandag aften, hvor jeg tog til mit første møde,” fortæller han og tænker lidt, før han fortsætter:
”AA havde aldrig været mit første valg, hvis det ikke havde været for hende. Der var nok gået meget længere tid, før jeg havde indset, hvilken glidebane, jeg var på. Men mine alarmklokker har altid været der, når det handler om alkoholisme,” fortæller han.
Anne-Magrethe Overgaard genkender Peters situation:
”Forskellen på de unge, som har det i familien, og dem, der ikke har det, er, at de, som kender det hjemmefra, ofte bedre forstår afhængigheden. Både hvor den kommer fra, og hvad den betyder. Dem, som ikke kender til det fra barndommen, har sværere ved at acceptere det, der sker med dem,” fortæller hun.