Kunst
Charlottenborgs facade er ingen badeferie
Ai Weiwei er aktuel med en stærk installation på Kunsthal Charlottenborgs facade over for Nyhavn i København. Værket Soleil levant er meget fotogent og kan godt ligne Instagram-kunst, men hvis man ser det i virkeligheden, mærker man, at det er så meget mere end det. Oliver Stilling orienterer.
Den kinesiske kunstner og aktivist Ai Weiwei, der for nylig fyldte 60 år, er en mand med et helt enormt output. Han laver store ting, han laver små ting. Han laver ting hele tiden. Produktionen af Weiwei-kunst stod kun lidt stille, da han i 2011 var fængslet i 81 dage. Men den rædselsoplevelse kom der bagefter nogle frygtindgydende, realistiske dioramaer ud af.
Mens Weiweis pas var inddraget af de kinesiske myndigheder fra 2011 til 2015, havde han udstillinger over hele verden (selv på Louisiana). Uden sit pas kunne han ikke selv været til stede, men det kunne hans kunst. Et af hans mest spektakulære værker – eller måske skal man sige det mest omfangsrige – var de 100 millioner (eller 150 tons) håndmalede porcelænssolsikkefrø, som han lagde ud på gulvet i Tate Moderns store turbinehal i 2010. Weiwei havde ikke selv malet solsikkefrøene, men alligevel…
https://www.instagram.com/p/BVK4JbXgTTw/?taken-by=aiww
Nu er Ai Weiwei pludselig kommet til København. De store vinduer på Kunsthal Charlottenborgs facade er fyldt op med flere tusinde redningsveste, som Ai Weiwei har købt af flygtninge, der har tilbagelagt den farefulde færd over Middelhavet i båd. Værket hedder Soleil levant ligesom Claude Monets berømte maleri Impression, soleil levant (Indtryk, solopgang) fra 1874, som kom til at lægge navn til den impressionistiske bevægelse.
I de seneste år har sociale medier været med til at fremelske en type kunst, som man kan kalde instagram-kunst. Det er kunst, som er meget fotogen, og som folk deler lystigt, fordi det bare ser godt ud. Et af de bedste eksempler er den kvindelige japanske kunstner Yayoi Kusamas polkaprikunivers, som ligner noget fra en rigt illustreret børnebog, men bare banket op som store installationer. Kusamas prikker er ikke dårlige, slet ikke, de er bare visuelt tillokkende som sirenesang, og det er der vel i bund og grund ikke noget forgjort i.
Lidt samme fornemmelse kunne man få med redningsvestene på Charlottenborg, som allerede er blevet delt gakket mange gange på Instagram (se hashtagget charlottenborg).
Men hvis man kommer forbi og ser vestene i virkeligheden, skal man være ret kynisk anlagt for ikke at synke en klump. Når man kommer tættere på, bliver man mindet om, at det ikke er nye redningsveste fra Hellerup Lystbådehavn. Det er veste, som børn og kvinder og mænd har båret på flugt fra død og ødelæggelse i deres hjemland. Hvordan man end vender og drejer det, er det et stærkt vidnesbyrd.
Ifølge Kunsthal Charlottenborgs pressemeddelse er der 3.500 redningsveste. Man kan ikke lade være med at spekulere på, om vestene virkede, og om alle, der havde dem på, kom sikkert i land. Ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat ankom der i 2015 og 2016 næsten 1,4 millioner flygtninge til Europa ad kystvejen, fordi der var lukket ad anden vej. EU har ikke løst problemet, og Ai Weiwei vil sætte fokus på den humanitære krise.
Er det så nødvendigt? Er det ikke bare stating the obvious, som de siger i reklamebranchen? Ligesom det er tilfældet med genren ‘klimakunst’ kan man godt få kriller over politisk kunst, som er politisk korrekt, og som ikke gør andet end at sige, at verden er forfærdelig. Den følelse får man nu ikke her. Det er stærkt.
Værket Soleil Levant til Kunsthal Charlottenborg indvies på FN’s internationale flygtningedag 20. juni 2017 og kan ses på Kunsthal Charlottenborgs facade indtil 1. oktober 2017. Projektet er kurateret af Luise Faurschou fra ART 2030 og Michael Thouber fra Kunsthal Charlottenborg. Støttet af Det Obelske Familiefond, Platform A/S og Statens Kunstfond.
