Reportage
”Det er med at udnytte, at der er vind i sejlene lige nu”
Efter sammenlægningen med Sydthy og Thisted Kommune ved Kommunalreformen i 2007 er det sådan set bare gået ned ad bakke for Hanstholm. Men der er nogle, som aldrig har opgivet håbet, og som begynder at vejre bedre tider. ”Jeg tror på Hanstholm, og det har jeg altid gjort,” siger værtshusejeren Hjalmar Kristensen. Læs med i fjerde afsnit af denne uges serie om en by i Danmark, der burde have det hele.
På trods af gode tider på havnen så faldt befolkningstallet i byen og skattegrundlaget i kommunen med det, så da Lars Løkke Rasmussen i 2004 præsenterede ideen om kommunesammenlægning, var Hanstholm Kommune blandt de første til at opsøge samarbejdet med nabokommunerne.
”Vores økonomi var meget sårbar i de år. Alt afhang af havnen, og hvis der pludselig var et dårligt år på havnen, så kom vi i problemer. Et større samarbejde var nødvendigt for os,” fortæller Ejner Frøkjær, der endte med at blive den sidste borgmester i Hanstholm Kommune.
Stemningen var god i de indledende forhandlinger om den nye storkommune i Thy. Der skulle være lys i alle vinduer, sagde man til hinanden – ingen skulle komme svækkede ud af sammenlægningen. Men da grænserne mellem Hanstholm, Sydthy og Thisted Kommune i 2007 blev revet ned, så virkeligheden hurtigt anderledes ud. Hanstholm var gået fra at være hovedstad til at være landsby, og det kunne mærkes. Rådhuset i Hanstholm blev til en start indtaget af afdelinger fra den nye storkommune, men de blev hurtigt flyttet til Thisted, og med sig tog de 200 arbejdspladser. Der var mange beslutninger, som ikke gik Hanstholms vej, og stemningen blev hurtigt, at alting var meget bedre i gamle dage.
Ondt blev værre i Hanstholm. I mange år havde byen brystet sig af at være ‘Porten til Danmark’, men i 2008 kom en nyhed, der ikke bare fjernede endnu flere arbejdspladser og omsætning for byen, den ramte den på stoltheden: Fjord Line havde besluttet at flytte deres Norges-færger til Hirtshals.
”Det var et chok. Vi havde bokset med, at de i mange år havde ønsket bedre besejlingsforhold. Men der var nok ingen, der havde troet, at det ville komme så vidt. Vi var ikke kvikke nok. Derefter gik vi længe med bøjede nakker. Det var hårdt,” fortæller Ejner Frøkjær.
Herefter stod nedturene i kø. Smyril Line fjernede færgeruterne til Island og Færøerne. I Hanstholm Centret lukkede flere butikker, og i 2014 kom den sidste mavepuster, da en længe ventet udvidelse af havnen faldt til jorden på grund af manglende finansiering.
Men selv i mørke tider har holmboerne haft et strå at gribe efter: Fiskeriet. For mens byen gik i knæ, buldrede de nye, store fiskerbåde derudad, og fiskeauktionen præsenterede den ene rekordomsætning efter den anden, tilsyneladende ubemærket af byens nedtur. Og dog. For i erhvervslivet er de dystre befolkningstal også begyndt at skabe bekymring.
”Vi er dybt afhængige af, at Hanstholm fungerer som by, for at vi kan få den arbejdskraft, vi har brug for – og lige nu har vi brug for det mere end nogensinde,” siger formanden for Hanstholm Eksportørforening, Flemming Holler.
”Hvis ikke der kommer nye kræfter til, så forsvinder succesen på havnen i et generationsskifte. Og vi på havnen har nok heller ikke gjort nok for at få byen til at fungere. Derfor er der også røster i foreningen, der har foreslået, at vi skal lave underskudsgarantier for kulturelle arrangementer i byen. Det ville være en start – at der er nogen, der tør gøre noget.”
Der er dog nogen, der har satset på Hanstholm selv gennem de mørke år. Over for baren på Sir Henrys Pub hænger Belinda, Hjalmar Kristensens gamle industritrawler, som han solgte sammen med sine kvoter i 2012. Salgsprisen vil han ikke ud med – ”man er vel jyde,” som han siger – men i de efterfølgende år købte han foruden Sir Henrys Pub et andet værtshus og to tøjforretninger – alle placeret i Hanstholm Shoppingcenter. Derudover ejer han Sømandshjemmet på Hanstholm Havn, tre huse i byen, hvoraf han udlejer de to, og selv bor i det tredje, og han er delvist ansvarlig for, at byen i dag har en lokal slagter. ”Og det er jo ikke, fordi det har været nogen god forretning,” som han siger.
”Jeg kunne nemt have lænet mig tilbage med alle mine penge og siddet på min flade røv resten af mine dage, men jeg tænkte: Jeg har tjent mine penge i Hanstholm, så her vil jeg også bruge dem,” siger Hjalmar Kristensen. ”Jeg tror på Hanstholm, og det har jeg altid gjort.”
Og det er, som om der nu er ved at ske noget. Selv om tallene nok har været røde på de fleste af Hjalmar Kristensens initiativer er de ved at blive sorte, i centeret går der håndværkere og gør klar til, at en ny butik åbner – den tredje på et år. På havnen har Thisted Kommune givet en garanti på mere end en halv milliard til ny havneudvidelse, og på skrænten over havnen er den gamle restaurant med byens bedste udsigt genåbnet efter at have stået tom i mange år.
Et pust af optimisme har blandet sig i den hårde vestenvind. Troen på Hanstholm er ved at vende tilbage, det kan Hjalmar Kristensen mærke.
”Det er med at udnytte, at der er vind i sejlene lige nu. Vi skal udnytte alt, der kan få nogle folk til at flytte hertil. Det er jo det, der er hele essensen: Vi skal have nogle folk til at bo her. Så kommer butikkerne og bylivet og arbejdskraften og alt det andet helt af sig selv.”