Cocktailen består af velkendte – og syrligt bitre – ingredienser: En vital del af den offentlige sektor kastes ud i en alt-eller-intet-reform. Omkostningerne eksploderer. Et it-system til en pris på mere end 2,8 mia. kr. Advarsler fra fagfolk. Fyringer af HK’ere. Sammenbrud som forudsagt. Forsinkelser.
Umiddelbart kunne det måske lyde som indholdsfortegnelsen til den kommende undersøgelseskommission om skandalerne i Skat, men nej, gentagelsen udfolder sig lige nu på sygehusområdet i hovedstaden: Indførslen af ‘Sundhedsplatformen’. De store eksperimenters tid er nu.
Præcis som forudsagt af både it-eksperter og lægerne selv giver den nye ‘Sundhedsplatformen’ længere ventetid på skadestuerne. Både sygeplejersker og læger er nemlig tvunget til at skulle bruge lang, lang tid på at indtaste endeløse lister over nye spørgsmål om patienterne. Antallet af såkaldt ‘kvalificerede patientkontakter’ er derfor faldet, fordi man allerede er begyndt at fyre de lægesekretærer, som ellers tidligere stod for at tage diktat, journalisere og nedskrive oplysninger. Nu er det de højt specialiserede læger, som selv skal sidde og fumle med indtastningerne.
Bispebjerg Hospital er blandt de seneste sygehuse til at blive viklet ind i ‘Sundhedsplatformen’. Ifølge en rundspørge, som DR netop har lavet, er den gennemsnitlige ventetid på skadestuen vokset med syv minutter pr. patient, fordi personalet skal sidde længere foran skærmen:
”Det giver meget længere kø, fordi der skal tastes oplysninger ind om det samlede patientforløb, og det skal gøres fra starten. Vi har oplevet kø-ophobninger på ventearealerne helt ud på parkeringspladsen,” siger Charlotte Rahbek: ”Når man kommer som syg og såret, så er det ikke sjovt at stå i kø, det er den ene del. Den anden del er, at personalet synes, at det er svært, at der står så mange i kø, for man vil jo gerne hjælpe hurtigt.”
Politikerne og embedsfolkene forsvarer sig med, at ventetiderne kun er indkøringsvanskeligheder, børnesygdomme, så at sige. På længere sigt vil ‘Sundhedsplatformen’ blive en succes og gevinst, lyder det fra administrationskontorerne. Det nye system vil komme til at omfatte 2,5 mio. borgere, 44.000 ansatte på 12 hospitaler og 54 institutioner øst for Storebælt, når det er færdigudrullet senere på året. Prisen til softwaren er (foreløbig) løbet op i over 2,8 mia. kr., mens de forventede besparelser lader vente på sig.
Tidligere på ugen måtte forretningsudvalget i Region Hovedstaden erkende, at der alligevel ikke kan spares 100 mio. på driften i år. Ekstraregningerne hober sig op. It-eksperter kalder ‘Sundhedsplatformen’ for et ”højrisikoprojekt”. Enkelte læger har også råbt op – andre har sagt op.
Den erfarne karkirurg på Rigshospitalet, Ulf Helgstrand, sagde for nylig sin stilling op, fordi han ikke ville bruge så meget tid på meningsløs indtastning: ”Jeg sidder stort set med ryggen til patienterne under hele konsultationen, fordi jeg skal kigge ned i computeren. ‘Sundhedsplatformen’ er en tidsrøver. Jeg føler ikke, at jeg længere er i stand til at give den vejledning og behandling, som jeg mener, at patienterne har krav på,” lød afskedssalutten fra Ulf Helgstrand.
Overlæge, dr.med., Steffen Jacobsen mener ligefrem, at ”den sorte død” nu er ved at ramme hospitalerne. Han skyder skylden på de bureaukrater i bl.a. Finansministeriet, som også har stået bag de påståede effektiviseringer i Skat. Forestillingerne om digitaliseringens lyksaligheder ramte først Skat, og nu er det så hospitalerne, som står for tur: ”Det danske hospitalsvæsen gennem de sidste 40 år har været ét stort ædetrug og indkomstsikring for svimlende mængder af sundhedsøkonomer, it-folk, andre økonomer, projektledere, proceskonsulenter, fotografer, antropologer, hospitalsklovne, tap’er, cand.cur’er, kliniske oversygeplejersker, regionspolitikere, kommunalpolitikere og sundhedsordførere på Christiansborg,” skriver Steffen Jacobsen.
De forlængede ventetider, budgetoverskridelserne og de stadig mere intense advarsler fra fagfolkene tegner et mønster, der kun er alt for velkendt fra udviklingen i skattevæsnet fra kommunalreformen i 2005 og frem. Dengang forsøgte medarbejderne i Skat at råbe ledelsen op, men ingen tog kritikken alvorligt. Dét er endt med at koste det danske samfund mere end et betydeligt tocifret milliardbeløb. Nu runger kritikken igen: Men er der nogen, som lytter til lægerne og sygeplejerskerne i dag? Eller er Skat-skandalerne ved blive genbesøgt? Svarene er næsten ubærlige at tænke på.