Hvad skete der?
Fænomenet kaldes for for ‘statsmandskunst’: Frankrigs udenrigsminister Laurent Fabius er lykkedes med alt det, som Lars Løkke Rasmussen floppede totalt med for seks år siden i Bella Center: Med blot to døgn tilbage af COP21 i Paris tror både forhandlere og ngo’ere fortsat på, at det vil lykkes at lande en juridisk bindende aftale om at reducere udledningen af drivhusgasser.
Det udkast til en aftale, der lige nu cirkulerer mellem forhandlerne i konferencecenteret Le Bourget nordøst for Paris, tegner ikke til at blive den store, forkromede og monumentale afløser til Kyoto-protokollen, som mange græsrødder har drømt om i årevis og i faldende grad troet på siden COP15 i København. I stedet vil der med stor sandsynlighed kunne opnås enighed om en såkaldt ‘bottom-up’-aftale, hvor de enkelte lande hver især forpligter sig til at bidrage til en reduktion af den globale opvarmning og samtidig accepterer en vis monitorering af indsatsen.
COP21 tegner således ikke til at blive en kvantespring fremad for menneskeheden, men trods alt et lille skridt i den rigtige retning.
Hvad siger de?
Den franske udenrigsminister Laurent Fabius var selv en af de første til at skubbe fra på fiaskoen i Bella Center. Inden COP21 udtalte han: »Der findes et København-syndrom. Det ønsker ingen verdensledere at skulle igennem igen.« Og det er en fortælling, som er slået igennem i den internationale presse. Alene modstillingen til den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussens omtumlede optræden på COP15 er nok til at få forhandlerne til at stramme sig lidt ekstra an. Dengang blev Venstres formand hængt ud som ‘Klodsmajoren‘.
Hos britiske BBC er Matt McGrath ikke i tvivl om, at kontrasten mellem den danske provins-amatørisme i 2009 og den langt mere global-professionelle attitude blandt franskmændene kan blive en udslagsgivende faktor: »Modsat København, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen padlede rundt i både detaljerne og stemmeprocedurer, udstråler Fabius viden og respekt.«
I New York Times går Coral Davenport et skridt videre: »Flere faktorer bidrog til nedsmeltningen i København, men mange deltagere peger på den danske regering som delvis skyldig. De danske værter blev udskældt for at være rigide, hemmelighedsfuld og uopfindsomme i håndteringen af forhandlingerne. De timelange køer, dårlig mad i Bella Center og en konfronterende stemning hjalp ikke en aftale på vej. Mindst to store akademiske afhandlinger har faktisk konkluderet, at dårligt dansk diplomati var en afgørende årsag til fiaskoen i København.«
Som et hjemligt stik har den nye formand for FN’s Generalforsamling, tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S), også sendt en giftpil af sted mod Lars Løkke: »Man har lært en masse af, hvad der skete i København, og derfor har man også lavet helt om på processen op til forhandlingerne«.
Hvad nu?
Som en del af den nye klima-koreografi insisterer Lauren Fabius på, at COP21 skal afsluttes på fredag – som planlagt. De enkelte arbejdsgrupper, som styres af klima- og miljøministre fra de 195 lande, er blevet presset til at finde kompromiser og justere ambitionsniveauet efter det muliges kunst. Måske vil hele fortællingen om den franske professionalisme bryde sammen i løbet af det næste døgn? Måske ender COP21 i et nyt COP15, og Laurent Fabius vil stå lige så skandaliseret tilbage på verdensscenen, som Lars Løkke Rasmussen gør i dag? Lige nu er der dog grund til optimisme: Meldingerne fra Paris tegner til en aftale, som en række grønne ngo’ere – foreløbig – er tilfredse med.