Helvede i Englands rigeste kvarter

Der sker mange ting ude omkring i verden, og vi må konstatere, at den ikke har stået stille i weekenden. Et pragtfuldt parlamentsvalg til Macrons parti i Frankrig, tsunami-lignende tilstande på Grønlands vestkyst, endnu en absurd, idiotisk og menneskefjendsk terrorhandling i London (og en lignende i Mali) – ja, du kan jo kigge på vores nyheder.

Den af de seneste dages ulykkelige hændelser, som klart står stærkest på nethinden, er den frygtelige brand i det sociale etagebyggeri Greenfell Tower i det centrale London. Der meldes stadig om 79 savnede, og på et pressemøde i går sagde en ledende politimand fra Metropolitan Police, at nogle af ofrene måske aldrig vil blive identificeret. ”Forholdene er noget nær ubeskrivelige, og det vil blive en langsommelig proces,” sagde han.

I den britiske avis The Mail on Sunday fortæller en brandmand, John Warnsby, om det helvede, som mødte ham i tårnet, og om de frygtelige valg, som skulle træffes, fordi så mange mennesker var spærret inde højt oppe. Skulle han sammen med sin kollega forsøge at hjælpe en mor og en datter, som skreg efter hjælp i trappeopgangen på 10. etage? Eller koncentrere sig om at redde de mennesker, som de vidste befandt sig i en lejlighed oppe på 14., og som ikke ville have en chance for at slippe ud på egen hånd? Brandfolkene traf beslutningen på et splitsekund: de mennesker, som de gennem deres gasmasker kunne se var ved at blive kvalt af røgen, måtte de redde først, og kvinden og hendes datter ville ikke kunne komme ned gennem den tykke røg på egen hånd. Chancen for deres overlevelse var størst. Da Warnsby og hans kollega havde bragt dem i sikkerhed, søgte de to brandfolk atter opad for at nå 14. etage. De måtte træde hen over beboere, som var kollapset på trappen. Før de nåede op til etagen, mødte de igen en mor og en datter og måtte træffe endnu en liv-eller-død-beslutning. ”Ligesom alle andre brandmænd den nat løb vi lige ind i en apokalypse,” fortæller Warnsby til The Mail on Sunday. ”Vi havde fået til opgave at nå lejlighed 113 på 14. etage. Vi ønskede alle at gøre en forskel. Men jeg nåede aldrig folkene i den lejlighed. Nu er de tal låst fast i mit hoved.”

Alle ulykker har deres rædsler. Denne her kan bare ikke lige ryddes af vejen og spules væk. Greenfell Tower står der stadig og overgår ens værste mareridt. Billederne af den udbrændte bygning ligner ikke engang noget fra en dårlig katastrofefilm. Den udbrændte bygning står også som en skamstøtte over det britiske samfunds store sociale ulighed. Den engelske regering er blevet kritiseret for, at der ikke blev gjort nok hurtigt for at stoppe branden. Som også oppositionspartiet Labours leder Jeremy Corbyn har sagt, så var det påfaldende, at der ikke var ressourcer og beredskab til at håndtere en katastrofe i denne skala, når bygningen sådan set ligger i Englands mest velhavende kvarter. Og så viser det sig, at bygningen var beklædt med noget billigt stærkt brændbart materiale bestående af aluminiumspaneler med en kerne af polyethylen, som er forbudt at bruge, hvis byggeriet er over 18 meter højt. Hvorfor havde man så gjort det? Den britiske komiker Jonathan Pie har et svar: ”Så fine mennesker ikke behøver at glo på lortebyggeri.” Og han har formentlig ret.