Smadreland og dødsmetal

Hvor Roskilde Festival foruden musikken byder på aktiviteter i Dream City og Art Zone, åbner Copenhell dørerne til vild fest i Vikingeland og Smadreland – og så har de for øvrigt købt et hav af ildkanoner. Allerede her vil vi mene, at Copenhell har en massiv overhånd. Hvem ved deres fulde fem vil nogensinde vælge Art Zone over Smadreland? Ikke os i hvert fald. Men det er nu trods alt ikke det, der virkelig adskiller Copenhell fra de fleste andre store festivaler i Danmark. Copenhells line-up består nemlig udelukkende af metal-musik. Hvor Roskilde Festival for længst er holdt op med at køre ren rock på programmet, er Copenhell stadig 100 procent genrespecifik. Det betyder dog ikke, at musikken er ensformig, for som Copenhells direktør, Jeppe Nissen, siger til bloggen LoveCopenhagen, forsøger de, at ”få mange genrer under metal/rockhatten samlet på plakaten”.

Vi må nok indrømme, at vi her på redaktionen ikke er decideret eksperter i metal-genren. Til gengæld er vi udstyret med en god flok venner og bekendte, der har sat sig godt ind i årets program. På baggrund af samtaler med dem, har vi stykket en lille handy festivalguide sammen.

System Of A Down

System Of A Down er et af de absolut største og mest hypede navne på Copenhell. Og det er ikke uden grund. Bandet stammer fra Californien og består af fire amerikanske mænd, der alle har rødder i Armenien. Selv om det kan være svært at høre teksterne i den larmende rock, er System Of A Downs tekstunivers både velskrevet og politisk. Bandet har blandt andet gjort det til en mærkesag at sætte fokus på Tyrkiets folkedrab på halvanden million armeniere, der fandt sted mellem 1915 og 1923. De er sgu ret seje.

System Of A Dowm spiller på Helvíti torsdag kl. 22.30.

Myrkur

32-årige Amalie Bruun optræder under navner Myrkur. Hun er en af de eneste kvinder på plakaten til årets Copenhell – og den eneste kvindelige frontfigur i hele line-uppet. Hun har som person udmærket sig ved at være kvinde i et mandsdomineret miljø, som metalverdenen til stadighed er, og har i den forbindelse sat fokus på sexisme, som hun har oplevet utallige gange i sin karriere. Hun beskrives i præsentationen på Copenhells hjemmeside således: ”MYRKUR betyder ‘mørke’ på islandsk, og det lige præcis, hvad det fascinerende danske musikprojekt breder ud over publikum, når musikken går i gang: Kulsort, mystisk mørke tilsat skandinavisk melankoli og ensomhed.”

Hun spiller lørdag kl. 23.30 på Pandæmonium. Hvis du ikke kan vente eller blot vil have en forsmag, kan du lytte til hende her:

Slayer

Amerikanske Slayer er måske det meste kendte band på årets plakat. Siden 1981 har de udgivet 10 studiealbums, to livealbums og betegnes som et af de mest indflydelsesrige bands i thrash-genren nogensinde – ja, nogle vil faktisk mene, at de egenhændigt skabte den. Men hvad er det, de kan? Præsentationen af bandet på Copenhells hjemmeside taler for sig selv:

”Enhver SLAYER-koncert føles akkurat, som om helvede er på nippet til at bryde løs. Musikken er ond, ufatteligt hurtig og vidunderligt aggressiv, og de vrede herrer er på ingen måde blevet mildere stemte med alderen. Dødsenglen vil stige ned blandt os, og blodet vil regne, når dette legendariske band sætter et gigantisk udråbstegn for COPENHELL 2017 med en uforglemmelig koncert lørdag aften!”

De spiller på Helvítin lørdag kl. 00.15, og du kan lytte til et af deres største megahits her:

The Dillinger Escape Plan

The Dillinger Escape Plan stammer fra New Jersey i USA og blev grundlagt i 1997. De har siden udgivet seks plader og markeret sig på metalscenen i hele verden. Men i august sidste år meldte bandet, at de planlægger at gå hver til sit i løbet af 2017  – de vil stoppe på toppen, hedder det sig. Egentlig skulle de ikke have spillet flere koncerter i Danmark efter deres optræden i Pumpehuset tilbage i december sidste år, men nu kommer de alligevel. Så om du er fan eller bare nysgerrig, er det her sidste chance.

De spiller på Hades fredag kl. 18.15.

Slægt

Slægt er et af de mindre bands på Copenhell og forholdsvist nye på den danske metalscene. Bandet startede i 2011 frontfiguren Oskar J. Frederiksens soloprojekt, men er siden blevet til et helt band. I præsentationen af dem på Copenhells hjemmeside, beskrives de således: ”Bandets musik er tydeligt inspireret af 80’ernes og 90’ernes NWOBHM- og black metal-scener og har et stort fokus på sangskrivningen. Stilen beskrives bedst som ‘episk blackened heavy metal’, hvor mørket nærmest strømmer ud af musikken og omslutter alle de fordømte tilbedere.”

De spiller på Pandæmonium fredag kl. 14.00.

Opeth

Opeth er et svensk band, der blev dannet tilbage i 1989. Vi må indrømme, at vi ikke selv kender til dem, men en ven af redaktionen beskriver dem således:

”Et meget seriøst band i den progressive genre. Meget lange sange og indviklede kompositioner. Jeg som musiker er nødt til at se Opeth. De er super teknisk dygtige og et legendarisk band.”

En beskrivelse, der bakkes næsten ordret op af Copenhells egen karakteristik af de fem svenskere:

”Opeths unikke blanding af blandt andet progressiv rock og dødsmetal rummer elementer fra utallige store inspirationskilder og har i sig selv været et referencepunkt for adskillige andre bands gennem årerne. Her er et band med et så enormt musikalsk overskud, at de ganske enkelt ikke kan lade sig begrænse af blot én genre, og det kommer til fulde til udtryk i deres fantastiske koncerter. En koncert, alle musiknørder vil elske.”

De spiller på Hades lørdag kl. 22.45.