Sven og bierne

Skolernes sommerferie nærmer sig med hastige skridt, og når der et par gange i løbet af dagen er tid til at samle tankerne, for eksempel i køen ved drikkevandsautomaten ude på gangen eller i det grønne skær fra fotokopieringsmaskinen ved fyraftenstide, er der særligt to ting, som det ville glæde os, at det danske samfund fik styr på inden 1. juli. Eventuelt ved en koordineret, fællesskabsorienteret indsats.

Den ene ting er honningbiernes ve og vel. De seneste ti år har pressen løbende meldt om massiv bidød, og der har hverken været fake news eller Drengen og ulven over det. Nu melder Dansk Biavlerforening, at hver femte bifamilie desværre ikke klarede vinteren. Hver femte familie. Det er dårlige nyheder for biodiversiteten, og i Politiken har de en artikel om, at det kan betyde store prisstigninger på kaffe og chokolade, som derfor fremover vil være at betragte som en luksusvare (Politikens læsere vil ikke blive berørt). Her på Føljeton er vi villige til at opgive både kaffe og chokolade i et næsten religiøst offerritual, hvis bare honningbierne får lov at blive. Hvis bierne ikke er der til at bestøve de vilde blomster, går det ud over andre dyr i fødekæden. Hvis blomsterne ikke er bestøvet, er der ikke mad til insekterne. Hvis insekterne ikke er der, må fuglene søge efter mad ovre i nonfood-afdelingen, og non-food er som bekendt ikke mad. Kald os bare romantikere, men her på Føljeton foretrækker vi tanken om, at honningbierne sover stille ind mæt af dage efter et langt arbejdsliv. Bier dør sovende, som en af digteren Morten Søndergaards digtsamlinger hedder.

Hvorfor dør bierne? Det gør de, fordi vi sprøjter for meget gift ud i naturen. Som lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Landbohøjskolen Anette Bruun Jensen forklarer i Politiken, så tager bien pesticiderne med hjem til kolonien, hvis den lander på en blomst, der er sprøjtet. Og i takt med at pesticiderne ophober sig i kolonien, skal bierne bruge mere og mere energi på at nedbryde kemikalierne. ”Det stresser bierne,” siger hun. Hvad der også stresser dem, er danskens hang til at beskære, undertrykke og holde nede, når det kommer til vores natur. Men det er latterligt, at en græsplæne skal ligne Wimbledon, og absurd at staten og kommunerne overhovedet bruger ressourcer på at barbere grøftekanterne på strækningerne langs vejene , så der ikke er blomster til bierne. Ifølge Annette Bruun Jensen skaber det ”et fødevakuum hen over sommeren”, som også stresser bierne.

Den anden ting, som det ville være rart at få styr på, er forholdene hos Skat. Her på Føljeton får vi stress af bare at tænke navnet Sven. Sven er den medarbejder hos Skat, som i flere år sad med udbetalingerne af udbytteskat, og som fik lov at beholde sit arbejde, selv om bagmandspolitiet og Skat allerede i 2011 fik nys om, at denne Sven ikke havde rent mel i posen. Skatteankenævnet vurderede i 2013, at Sven selv havde forsømt at betale skat, og at han havde behandlet sin selvangivelse ”groft uagtsomt”. Det er slemt nok for en almindelig borger. Men for en ansat i Skat? Nu er Sven sigtet for medvirken til svindel med udbytteskat for 37,4 millioner kroner, og den sag er bare en lille dråbe i den store udbytteskattesag, hvor udenlandske aktionærer skal have snydt det af politiske årsager stærkt underbemandede Skat for 12,3 milliarder dollars.

Som en ond bi har Sven fløjet rundt og suget næring ud af Skat. Sven er en hån mod honningbier med reelle hensigter. Svens handlinger er i det hele taget en hån mod alle ordentlige mennesker, der hedder Sven – med eller uden d.