Folketingsmedlem Mimi Jakobsen, CD.
Vreden fik ingen forløsning. For ministertaburetten står fortsat under Inger Støjberg, og oppositionen er ved at have udtømt deres muligheder. Tamilsagen hænger ganske vist som et spøgelse over udlændinge- og integrationsministeren. Men også kun som et spøgelse. For hun ser ud til at ville overleve den hidsige og vedholdende kritikstorm, som har raset, siden Ombudsmanden konkluderede, at Inger Støjberg handlede ”særdeles kritisabelt”, da hun udsendte en ulovlig instruks om en generel adskillelse af flygtningepar.
Efter formiddagens maraton-samråd i Folketinget, hvor hun igen og igen har skullet forsøge at forklare, hvorfor hun handlede ulovligt – og dermed potentielt kan stilles for en rigsret – har hun på ingen måde fået overbevist kritikerne med bl.a. Enhedslistens Johanne Schmidt Nielsen i spidsen. Oppositionen lugter fortsat blod. Men Inger Støjberg ser ud til at blive reddet af tre afgørende faktorer: Intet flertal, ingen effekt og ingen dokumentation.
1. Intet flertal. Den altafgørende faktor, som tegner til at redde Inger Støjbergs politiske liv, er, at hun fortsat har flertallet bag sig i Folketinget. Ganske enkelt. I substansen er der ikke nødvendigvis en principiel forskel fra Tamilsagen, hvor en minister, Erik Ninn-Hansen, også forsøgte at gennemtvinge en ulovlig forvaltning på flygtningeområdet. Men til forskel fra dengang er der ingen partier i den borgerlige blok, som tør udfordre. Dengang var det Mimi Jakobsen fra CentrumDemokraterne, som valgte at træde ud af geleddet og krævede en undersøgelseskommission. CD trak tæppet væk under VK-regeringen. Men sådan er situationen ikke i dag. Og så længe regeringspartierne, Venstre, Konservative og Liberal Alliance, og Dansk Folkeparti accepterer udlændingeministerens skiftende undskyldninger for ulovlighederne, er der dermed formelt ingen mulighed for at stille Inger Støjberg til juridisk ansvar. Uden en ny Mimi, klarer Støjberg frisag i Folketinget.
2. Ingen effekt. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg har for længst erkendt, at hun personligt fjernede ellers helt basale retsgarantier i den instruks, hun udsendte som en såkaldt ‘pressemeddelelse’ – og dermed begik en ulovlighed. Hun krævede, at alle asylpar, hvoraf den ene var mindreårig, skulle adskilles helt generelt uanset individuelle forhold. Men som det fremgik af formiddagens samråd viser det sig nu, at Udlændingestyrelsen ikke konsekvent fulgte op og eksekverede Inger Støjbergs forsøg på at forhindre individuel sagsbehandling. På samrådet kom det frem, at de unge par måtte vente flere måneder på såkaldt partshøring, men fakta er, at en række unge par ikke blev adskilt ude i asylcentrene, trods ministerens massive pres. Paradoksalt nok reddes udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg således af, at hendes ulovlige instruks ikke blev ført ud i livet. I modsætning til Tamilsagen, som konkret berørte op mod 6.000 tamilske flygtninge, der sad utrygt tilbage på Sri Lanka, kan balladen her snarere opfattes som en offerløs ulovlighed.
3. Ingen dokumentation. Det dybeste spor tilbage fra Tamilsagen handler hverken om Mimi Jakobsens integritet eller om effekten af ulovligheder, men om en ny praksis, der har udviklet sig i den danske centraladministration siden begyndelsen af 1980’erne. Daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen endte med at blive fældet, fordi højesteretsdommer Mogens Hornslet kunne finde dokumentation for, at VK-regeringen bevidst havde forvaltet ulovligt. Dengang levede embedsmændene nemlig op til bl.a. den notatpligt, som pålægger alle at nedskrive beslutninger. Dengang var Slotsholmen fyldt op med papir og dokumenter. Absurd nok har den væsentligste følgevirkning af Tamilsagen imidlertid været, at embedsmændene ikke længere skriver noget ned – og slet ikke beslutninger eller overvejelser, som senere kan vise sig at være kontroversielle. I sagen om Inger Støjbergs ulovligheder har hele korrespondancen opsigtsvækkende nok været mundtlig. Altså uden nogen form for dokumentation.
Så selv, hvis der dels var et flertal, som rent faktisk var villigt til at optrævle det skumle forløb, og der dels var konkrete folk, som var blevet krænket i deres retssikkerhed, ja, så ville det næppe være muligt at stille Inger Støjberg til ansvar. Men forsøgene vil blive gjort. Balladen er bestemt ikke forbi. Men det vil kræve en ny Mimi Jakobsen, før sagen for alvor bliver alvorlig.