Efterlysning: Hvor er de borgerlige blevet af?

De retskafne byggede Danmark. Kun ganske få slægtled tilbage var det de retskafne borgere, som banede vejen for det liberale demokrati og retsstaten. Men i dag virker disse principfaste borgere til at være pist forsvundet: Ja, hvor er de borgerlige hædersfolk egentlig blevet af?

Det virker som i en omvendt verden, som et afsnit af Omvendtslev, byen hvor alting var omvendt, at det nu er venstrefløjspolitikere fra Enhedslisten, som går forrest i kampen for borgerlige dyder. Dét burde ikke være en kamp primært for socialister, men derimod for selve kernen af de mest moderate kræfter i det danske samfund.

Det er nemlig langt fra tilfældigt, at de grundlæggende demokratiske principper kaldes for ’borgerlige rettigheder’. I Danmark var det i al væsentlighed den strømning, som senere i 1870 blev kendt som partiet Det Forenede Venstre, der banede vejen for et parlamentarisk demokrati.

I første omgang var det de frihedssøgende og liberale borgere, som fik gennemtrumfet idéen om, at magthaverne skal stå direkte til ansvar over for borgerne – og at magthaverne skal regere ved lov. Slut med magtfuldkommenhed, hovmod og ladhed.

Opgøret med datidens lukkede og vilkårlige feudalvæsen var i sandhed en borgerlig revolution. I Venstres første partiprogram fra 1872 hedder det på én og samme tid højstemt og jordnært: ”Junigrundloven i dens fulde Omfang er Folkets moralske Ret. Vor Udvikling bør derfor fremmes i den Grundlovs Aand. I Henseende til borgerlig og politisk Lighed og Frihed bør enhver stilles lige uden Hensyn til Stand og Formue.”

Ifølge folkets moralske ret skulle magthaverne ikke længere kunne tilsidesætte lovens ånd og bogstaver. Men det var dengang.

Gennem de seneste uger har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) med skiftende forklaringer erkendt, at hun brød loven, da hendes ministerium udsendte en instruks om, at ingen asylansøgere under 18 år måtte indkvarteres i danske asylcentre sammen med en ægtefælle eller samlever. Ikke fordi beslutningen i sig selv var kontroversiel, eftersom alle medlemmer af Folketinget er imod såvel tvangsægteskaber som de heldigvis få tilfælde, hvor en mindreårig pige/kvinde er tvunget til at leve sammen med en ældre mand.

Nej, det kontroversielle bestod i det enkle faktum, at Inger Støjberg udsendte en instruks, som brød med dansk og international lov ved ikke at garantere hvert enkelt person en individuel sagsbehandling.

Folketingets Ombudsmand konkluderede i sin endelige redegørelse: ”Et ministerium vil naturligvis ofte kunne ændre praksis på et område, f.eks. efter politisk ønske. Men man skal holde sig inden for gældende ret. Det er grundlæggende i et retssamfund. Og det gjorde ministeriet ikke i denne sag,” skrev Jørgen Steen Sørensen: ”Udlændingemyndighederne må ikke
adskille par, før man har set på dem enkeltvis og vurderet, om der er en konkret grund til det.”

Instruksen fra Inger Støjberg var ganske enkelt i strid med både dansk ret og internationale konventioner, fordi de berørte personer ikke var blevet behandlet efter basale borgerlige retsprincipper.

Som det fremgik af samrådet i Folketinget i går er der ikke alene tale om, at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg blot har udsendt en ulovlig instruks, men også at den faktiske forvaltning var i strid med loven. De konkrete par, som blev adskilt som følge af instruksen, fik nemlig ingen individuel partshøring – før bl.a. Dansk Røde Kors havde påpeget problemet og kritiseret fremgangsmåden.

Larmende tavshed

Det juridiske begreb hedder ‘ret og billighed’. Blandt de få borgerlige politikere, som overhovedet har ytret sig i sagen, træder tidligere integrationsminister og Venstre-kvinde Birthe Rønn Hornbech frem – og hun forklarer princippet enkelt: ”Det grundlæggende i forvaltningen er ret og billighed. Der er ikke to sager, der er ens, så man skal lave en konkret vurdering af hver sag. Inger Støjberg har vel netop krævet, at der ikke skete en individuel behandling. Det er en helt fundamental brist, hvis man ikke gør det. Man kan ikke med lukkede øjne behandle sager i bundter. Det kan man ikke,” lyder det fra Birthe Rønn Hornbech.

Men hun tilhører tilsyneladende en uddøende gruppe af borgerlige. I Venstre på Christiansborg er der nok mumlen i krogene, men ingen tør udfordre Inger Støjberg – som Tysklands største avis for nogle måneder siden døbte ‘Trumpine‘. I stedet er det afhopperne, som tager bladet fra munden. Inger Støjbergs ungdomskæreste og tidligere politisk ordfører for Venstre, Jens Rohde, er gået længst i sin kritik:

”Med den forvaltningspraksis og de usandheder, der er blevet fremlagt af ministeren, så læner hun sig op ad en Tamil-sag. Det er rystende, at man på den måde forsøger at gøre op med grundlæggende, retsstatslige principper,” udtaler Jens Rohde, som i dag er medlem af Europa-parlamentet for Det Radikale Venstre: ”Man kan som dansker – uagtet partifarve – ikke være ligeglad med, at reglerne bliver tilsidesat. Enhver kritik fra eksperter, egne embedsmænd og Folketingets Ombudsmand bliver afvist med svaret: ‘Jeg er bare ikke enig’. Det er topmålet af magtarrogance”.

Og dog. Man kan åbenlyst og sagtens være ligeglad med, at reglerne bliver tilsidesat. Ved fredagens samråd blev det på den ene side slået klart fast, at der ikke er blevet administreret lovligt i samtlige sager om adskillelsen af mindreårige asylansøgere. Og på den anden side tegner det ikke til at få nogen nævneværdige konsekvenser for udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.

Den larmende tavshed er påfaldende og er også blevet fremhævet af den liberale kommentator og radiovært Jarl Cordua: ”Det, der virkelig må vække undren, er at ingen i Venstre tilsyneladende mener, at der er behov for at debattere sagen,” skriver Jarl Cordua på Altinget:

”Man sidder tilbage med det indtryk, at Venstre ikke længere er et parti, der bakker op om lov og ret, men sætter alt ind på at bevare Støjbergs ministerstol, selvom ikke en levende sjæl på Slotsholmen inderst inde tror på, at hun aldrig har konsulteret embedsmændene i denne sag. Yngre kræfter i Venstre kaster sig tilsyneladende glad og gerne ind foran Støjberg for at forsvare en minister, som efter Ombudsmandens opfattelse har instrueret ulovligt. Ingen i Venstre tænker tilsyneladende over, at den dag at flertallet skifter, så risikerer Støjberg en undersøgelseskommission, hvor skeletterne kan vælte ud af skabet.”

Ingen kan beskylde folk som Birthe Rønn Hornbech, Jens Rohde og Jarl Cordua for at have misforstået, hvad liberale principper og klassisk borgerlighed handler om. Men sådanne retskafne stemmer er efterhånden marginaliserede i den blå blok. De ægte borgerlige synes at være forsvundet på Borgen.