'Koen Klavs – Butler for begyndere'

Genre: Børnebog

Beskrivelse: I 1990 udkom det, der skulle vise sige at blive tredjebølgefeminismens hellige skrift. Den amerikanske filosof og sociolog Judith Butler udgav Gender Trouble, eller på dansk: Kønsballade. Her gjorde hun op med de etablerede kønskategorier, mand og kvinde, som hun afviste som sociale konstruktioner.

Mange voksne stejler, når de hører den slags. De har jo selv tjekket deres kønsorgan på badeværelset om morgenen, og det er et gigantisk biologisk faktum, som ikke kan afvises som en social konstruktion. Så Butler & co. kan godt skrubbe af med deres nonsens, forstår man (m/k).

Og så kan det godt være svært at komme videre med kønssnakken. Hvis Butlers ideer virkelig skal udbredes til andet end snævre universitære kredse, er vi nok nødt til at starte et helt anderledes åbent sted, hvor angsten for forandring ikke på samme måde udgør en hæmsko: hos børnene.

Koen Klavs – Butler for begyndere er en pædagogisk indføring i Judith Butlers tænkning. Her møder vi koen Klavs, som både har lyst til at være mand og dame, når han bliver stor. Det kan man ikke, siger hans mor. Men den køber Klavs ikke, så han går ud på bondegården, hvor han bor, for at finde andre dyr, der har det ligesom ham.

Gennem bogen lærer børnene at forstå forskellen på biologisk og socialt køn, ligesom de på en sjov og let facon introduceres til begreber som ‘performativt køn’, ‘social konstruktion’ og ‘heteronormativitet’. De opmuntres til at stille spørgsmål til fastlåste tankemønstre og til selv at lege med kønsidentiteterne. Endelig får de et sprog til at tale om det at føle sig anderledes.

Koen Klavs – Butler for begyndere er en opbyggelig fortælling om frihed og venskab. Den er et spændende og farverigt opgør med den heteroseksuelle verdensorden, som bør findes på alle børneværelser.

Uddrag: ”Her er Klavs. Klavs har fået at vide, at der er noget, der hedder mænd, og noget, der hedder damer. Klavs kigger på bondemanden. Bondemanden har store muskler. Klavs’ mor siger, at bondemanden er en rigtig mand.

Så kommer bondemandens datter. Bondemandens datter har lange ben og røde læber. Bondemandens datter ler og lægger sit hoved på skrå. Så kysser hun bondemanden på kinden. Klavs’ mor siger, at bondemandens datter er ved at blive en rigtig dame.

Klavs kigger på manden og på damen. Klavs ved ikke, hvad han skal tænke. Klavs kan lide muskler, og Klavs kan lide røde læber. Når Klavs bliver stor, vil han være både mand og dame.

‘Pjat,’ siger Klavs’ mor. ‘Man må vælge.’ Klavs forstår ikke, hvorfor det kun er man(d), der må vælge.”

Herefter bevæger Klavs sig alene ud på bondegården, hvor han støder på den ene normative kønsforståelse efter den anden hos de andre dyr. Men så en dag møder han en ligesindet:

”’Kvæk,’ siger Queer-Kisser, som er frø. ‘Når jeg bliver stor, vil jeg ikke være mand, og jeg vil ikke være dame. Når jeg bliver stor, vil jeg være frø.’

‘Kvæk, kvæk,’ siger Klavs.”