A plain-clothes police officer kicks a member of a group of LGBT rights activist as Turkish police prevent them from going ahead with a Gay Pride annual parade on June 25, 2017 in Istanbul, a day after it was banned by the city governor's office. Police fired rubber bullets at a group of around 40 activists, an AFP journalist reported, a day after the city governor's office banned the parade citing safety and public order concerns. / AFP PHOTO / BULENT KILIC
Siden 2003 har der været en årlig Pride-parade i Istanbul. Man kan godt kalde den en succes. I den første var der 30 deltagere, og i de senere år har der været en forrygende opbakning. I 2012 meldtes om op imod 30.000 deltagere, og i 2013 og 2014 var der mere end 100.000. Man kan jo bedømme et demokrati på, hvordan det behandler sine minoriteter. I lyset af det må man sige, at pride-paraderne i 2015 og 2016 var mindre vellykkede, for begge år brugte politiet vandkanoner for at opløse mængden.
Af samme grund var der om muligt endnu større international opbakning i år fra borgerrettighedsorganisationer og LGBTQ-bevægelser i andre lande. Og indtil fredag eftermiddag lå det faktisk i kortene, at alt ville forløbe vel. Pride-bevægelsen er fredelig, og arrangørerne havde anmeldt en fredelig demonstration til myndighederne, og i de kvarterer, hvor den skulle finde sted, oplevede deltagerne en forrygende støtte fra almindelige borgere. Beboere kom ud på deres altaner, og forretningsdrivende kom ud af deres kiosker for at give thumbs up.
Inden festlighederne begyndte, havde politiet tilkendegivet, at de ville bruge kræfterne på at passe på pridens deltagere, for på flere sociale medier havde højreorienterede grupperinger meldt deres modstand.
Politiets gode intentioner blev gjort til skamme, for tidligt lørdag morgen, hvor alle institutioner og eventuelle ankeinstanser var lukkede, kom der angiveligt kontraordrer fra politisk hold længere oppe i systemet, og den fredelige LGBTQ-manifestation blev nu anset for ulovlig. Derfor mødte politiet pludselig kampklare op med skjolde, knebler, pebergasgranater og gummikugler med henblik på at opløse forsamlingen.
Formanden for Copenhagen Pride, Lars Henriksen, var til stede i Istanbul i weekenden. Ifølge ham så hverken arrangører eller deltagere noget til de højreorienterede grupper – den rolle endte politiet med at indtage. Der var meldt mødetid for priden klokken 16 søndag, og paraden skulle starte fra Taksim-pladsen klokken 17. Men allerede klokken 14 havde politiet lavet en kæde, som ingen kom igennem uden at blive gennemsøgt. ”Hvis det havde været for vores egen sikkerheds skyld, havde det været fint,” siger Lars Henriksen til Føljeton. Men nu var intentionen blot at stoppe festivitasen. Da det ikke var muligt at få lov at marchere, forsøgte arrangørerne at forhandle sig frem til at læse et statement op ved Taksim-pladsen.
Heller ikke det fik de lov til. I stedet fik priden karakter af et pop-up-arrangement forskellige steder i kvartererne. Politiet svarede med pebergasgranater, knebler og vilkårlige anholdelser. Det var i den sammenhæng, at Copenhagen Prides bestyrelsesmedlem Annemette Vedel Augustesen røg i spjældet i løbet af søndag. Hun blev dog løsladt lidt over midnat efter massivt pres fra det danske konsulat i Tyrkiet.
Det hele er en trist og dum situation. Men Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, er i en situation, hvor han skal tækkes landets religiøse base. For nylig blev evolutionslære fjernet fra skemaet i folkeskolen, så de unge først rigtig kan lære om det på universitetet. Og der er også blevet indført nye regler om, at der for hver mængde nybyggeri skal opføres en moské. Afsekulariseringen af det tyrkiske samfund er i gang, og det er minoriteterne, som mærker problemerne først.