De vilde biers ve og vel

Ovre på Politiken kom en klummeskribent forleden for skade at omtale Kurt Ravns karakter ‘Røde’ i tv-serien Matador som ”drager”. Det skulle han ikke have gjort. Blandt Politikens abonnenter, der stadig kan tælles i et tocifret antal tusinder, er der pænt mange gudbenådede krakilere, som ringer og skriver for et godt ord, hvis de identificerer fejl i deres trykte avis.

I Matador bliver det vist ikke nævnt på noget tidspunkt, hvad Røde egentlig laver, men han bærer i hvert fald hue og uniform og pusler rundt nede ved Korsbæk Station. Men drager – det er han i hvert fald ikke, lød det fra læserne, næ, Røde er portør. Danmarks Jernbanemuseum blev hvirvlet ind i sagen, og herfra lød meldingen, at det er vigtigt at sondre mellem private dragere, som kunne være organiseret i dragerforeninger, og statsbanernes portører, som lavede en masse andre ting end at bære passagerernes bagage. Når Jernbanemuseets eksperter kigger på Rødes uniformsjakke, kan de se, at han overportør. Det er fint nok (og vel også okay for en kommunist). Men Matador begynder i 1929, og Rødes uniform er fra 1954. Det kan man se på reverset, hvor der er et broderi med to laurbærblade under et kronet vingehjul. I 1929 ville vingehjulet have set anderledes ud, lyder det fra Jernbanemuseet, og det ville være lavet af metal. Og begynder man på den måde at granske Rødes påklædning, viser det sig i øvrigt, at hans uniformshue er en portørs og ikke en overportørs.

Problems, problems, problem.

Selv om Føljeton endnu ikke har 132 år på bagen som publicistisk virksomhed, er vi også begavet med læsere, som er på mærkerne og holder os i ørerne, når vi skriver noget sludder. For eksempel da vi på denne plads for en uge siden nærmest ryddede forsiden og gjorde et kæmpe nummer ud af honningbiens trængsler. Ifølge Dansk Biavlerforening klarede hver femte honningbifamilie nemlig ikke vinteren på grund af stress som følge af kemikalier i naturen. Det gav vi os lov til at ærgre os gule og grønne over.

25 minutter efter, at vi havde publiceret en tekst med vores bekymringer, modtog vi imidlertid en henvendelse fra en læser: ”Undskyld,” skrev han, ”men hvorfor i himlens navn interesserer I jer så meget for honningbiernes ve og vel?” Vi nåede ikke at tænke, før han selv svarede i næste sætning: ”Det er en af de arter af bier, som bestemt ikke er truet af udryddelse. I modsætning til en masse af de vilde bier. Der er 286 forskellige arter af bier i Danmark – herunder for eksempel 29 arter af humlebier. Og så fokuserer I på den ene art, som i forvejen er beskyttet af mennesket.”

Vi medgav, at han havde ret. Honningbierne løber med opmærksomheden og presser faktisk de vilde bier. Hvad værre er, så har miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) dette forår tilladt opstilling af honningbistader i danske natur- og skovområder med henblik på at booste den økologiske honningproduktion. Men forskerne er ikke i tvivl: tiltaget skaber endnu mere konkurrence med vilde bier og andre insekter, som i forvejen er hårdt pressede af mangel på levesteder og på nektarplanter.

Vi lovede læseren at skrive om de 286 vilde arter af bier. Men her vil vi gerne slutte af med at citere sangen ‘Den Grønne revolutionsmarch’, som kan findes på den fremragende udgivelse Hr. Skægs store drømme (2013):

Sammen vandrer vi af sted

hele verden skal reddes

Inden solen den går ned

Skal den første myre fredes

alt der lever tæller 

det er nu det gælder

hør hvor fanen smælder

du må heller’ komme med.