Der kan ikke være så mange i verden, der er i tvivl om, at Nordkorea er et underligt, skræmmende og farligt lille land. Heller ikke dem, der bor der.
Det vi ser, hører og oplever fra det land, er så ekstremt, at det indimellem bliver helt komisk, hvis ikke det var så forfærdeligt. Et rædselsregime, der indenrigs holder sin befolkning i et jerngreb og har slået tusindvis af borgere ihjel, tortureret og sendt dem i arbejdslejre, der ikke lader KZ noget tilbage. Og udenrigspolitisk ligger det der midt i Asian, som en ø mellem velfungerende stater, og opfører sig som klassens utilnærmelige møgunge, som man egentlig bare har lyst til at stikke en flad og sende uden for døren, men som man dybest set godt ved, kun ønsker netop det.
Landets kommunistiske diktator Kim Jong-un bliver ved med at provokere ved at testaffyre missiler, der forståeligt nok skræmmer ærkefjender og nabolande som Japan og Sydkorea, og i går stod det klart, at hans militære isenkram altså også er i stand til at nå amerikansk jord. Det betyder også, at hvis han – som han selv hævder – skulle være i besiddelse af atomvåben, reelt ville kunne udløse et ragnarok på hele jordkloden. Uanset hvad, er han allerede lykkedes med at gøre verdens stormagter temmelig anspændte – også over for hinanden.
Efter gårsdagens vellykkede testaffyrring mødtes Kina og Rusland om problembarnet Nordkorea, og de to lande er det tætteste, landet kommer på samarbejdspartnere og støtter, mens USA, Japan og Sydkorea naturligvis har et anderledes konfronterende og iskoldt forhold. Det er uklart, hvad præcis Kim Jong-un ønsker at opnå med sine affyringer, men Kina og Rusland blev enige om en plan, der skulle få ham til at stoppe: USA og Nordkorea skulle flytte de missiler, der har taget opstilling i det japanske hav og langs den Syd- og Nordkoreanske grænse, og så skulle Nordkorea stoppe sit våbenprogram, men forslaget blev tilsyneladende afvist af Sydkorea og USA, der senere i går ligeledes gennemførte testaffyringer af deres materiel på opfordring af den sydkoreanske præsident Moon Jae-in.
Senere i dag skal FN’s Sikkerhedsråd diskutere situationen, ligesom emnet formentlig vil dukke op til weekendens G20-topmøde i Hamborg, hvor både Donald Trump og Kinas Xi Jinping vil være. Det er en situation, der på den ene side burde være for lille – Nordkorea har kun symbolsk betydning for Rusland og Kina – til at sætte hele verdens sikkerhed over styr, men på den anden side er alt for alvorlig til, at verdens ledere ikke reagerer – ifølge militæreksperter kan Nordkorea i en varm konflikt slå mange hundredtusinde mennesker ihjel, inden omverdenen kan nå at reagere – især indbyggerne i Sydkoreas hovedstad Seoul.
Engang sagde Donald Trump, at han måske ville sætte sig ned og få en burger med Kim Jong-un og bare tale lidt om tingene. Lige nu virker det måske som en usandsynlig plan, men måske også som den eneste gangbare.