Som en Zombie i regnen

Masood fra Teheran var teltlejrens darling, da han ankom i november 2015, vellidt blandt medarbejdere og frivillige – arbejdsom, smilende, hjælpsom. Siden flyttede han til Hanstholm Asylcenter, og det er ikke gået ham godt.

Som sædvanlig er vejret lidt dårligere her i Hanstholm, der er ikke bare en tæt regn, men også en strid vind. Der bliver kortvarigt gennemtræk, da Masood åbner vinduet til sit værelse i asylcentret, ikke at spøge med på disse kanter, hvor et gennemtræk kan klippe en finger.

“Regn, regn, regn,” sukker han. Måske har han efter 19 måneder i landet lært, at vi danskere holder af at starte blødt med lidt smalltalk om vejret.

Som en zombie

For tiden tager han ofte til Aalborg, hvor han har venner. Han siger, der er en negativ stemning i Hanstholm, at der er mange, der tager stoffer. At hvis han bliver her i centret, vil han få en depression eller blive misbruger:

“Hanstholm har intet. Og jeg vil ikke have en depression, men jeg føler, at jeg får det. Måske har jeg det. Jeg kæmper imod.” Han vil gerne væk.

“Jeg vil gerne til Sjælland, men der er ingen ledige pladser. I København bliver jeg set som en normal person, men her kigger folk på mig, som om jeg er syg eller zombie eller farlig.”

Stemningen i Hanstholm Asylcenter er særligt dårlig for tiden, det er ikke kun Masood, der siger det. Der er flere årsager til tungheden. For det første har cirka 75-80 procent af de cirka 250 beboere fået afslag. Den stemning smitter de resterende folk, som sidder med en sort sky over hovedet og venter på deres tur. Til sammenligning var antallet af afviste på centret cirka 50 procent for to år siden. Langt størstedelen af de mænd, der kom med bølgen i november 2015 fra Iran, Irak, Nordafrika og Libyen, altså også mændene fra teltlejren, har fået afslag, og medarbejderne i Hanstholm kører oftere til udrejsecentrene for tiden. Masood har også fået nej, og jeg læser hans sag igennem. Han siger, at ingen har oversat den for ham, og jeg får opgaven. Afslaget er en lang række af argumenter, som ender med at konkludere at:

“På baggrund af vores bevisvurdering vurderer vi, at der ikke er risiko for, at du vil blive udsat for forfølgelse i dit hjemland i henhold til udlændingelovens § 7 stk 1 (…) ingen risiko for dødsstraf eller tortur (…) Vi vurderer derfor, at politiet kan udsende dig til Iran, hvis du ikke udrejser frivilligt.”

Sagen går automatisk videre til Flygtningenævnet, og han har fået beskikket en advokat. Masood virker ikke påvirket, da jeg oversætter afslaget.

“Jeg vil ikke have medlidenhed,” siger han.

Sparekniven koster

Hanstholm Asylcenter er det største i Thisted Kommune, som var dem, der drev teltlejren i Thisted. Da indrejsetallene i Danmark var højest i 2015 og 2016, husede kommunen 1.200 asylansøgere. I dag er det cirka 330. Lige nu er der hårde besparelser på stedet, som bunder i, at der blev brugt mange penge i de to rekordhøje år. Det gav en skærpet opmærksomhed fra offentligheden, og historier i medierne om “hvor meget koster en asylansøger.” Regeringen ansatte to eksterne konsulentfirmaer til at analysere budgetterne på asylområdet, og konklusionen blev, at det kan gøres billigere. Derfor har Udlændingestyrelsen sat alle takster ned. Oveni har Rigsrevisionen kastet sig over asylsystemet for at lave en analyse af styring og drift hos alle operatører i Danmark, det vil sige fem kommuner og Røde Kors. Området er under lup, og det koster. Ud over fyringer oplever Hanstholm Asylcenter flere krav på dokumentation, større tilsyn, og generelt en væsentligt højere detailstyring fra Udlændingestyrelsen end før 2015.

Den sidst siddende leder af teltlejren i Thisted, Iben Hjortshøj, arbejder på Hanstholm asylcenter og bekræfter nedskæringerne:

“Det er rigtig hårdt. Før kunne vi få lov at rykke lidt rundt på kasserne og prioritere, hvad vi syntes var vigtigt, nu skal vi dokumentere og rette ind. Vi har for eksempel prioriteret sundhed – men nu opererer vi med begrebet NUS, som siger, at vi kun laver “Nødvendig Uopsættelig Smertebehandling”. Det betyder for eksempel, at man ikke kan få en rodbehandling som flygtning længere – i stedet skal tanden rykkes ud. Der er afsat faste beløb til transport, frivilligt arbejde, sundhed og så videre, og sådan er det på alle centre.”

Der er skåret ind til benet

Nedskæringerne rammer både medarbejdere, frivillige og asylansøgere. For asylansøgerne betyder det blandt andet, at de ikke kommer så meget ud af Hanstholm, da alle udflugter er stoppet, og de ikke længere kan få betalt bus- eller rejsekort, heller ikke selvom de har praktik et andet sted. Det betyder sværere tilgang til behandling og færre fritidstilbud, for eksempel er det ugentlige tilbud om svømning lukket ned. For en del af medarbejderne betyder det arbejdsløshed, og for en anden del mere travlhed. Der er blevet fyret cirka 10 medarbejdere på centret. Hvor centret før havde fire sygeplejersker i klinikken og læge hver uge, er her nu kun en læge hver anden uge og to sygeplejersker.

“Der bliver skåret ind til benet,” siger Iben.

“Jeg bruger lang tid på at forklare beboerne om tallene og baggrunden for, hvad der sker. De kan sagtens forstå, hvor problemet ligger, hvis vi synliggør det. Den dag, vi havde vores fyringsrunde, kunne beboerne jo godt se, at det ikke kun er dem, det går ud over”.

“Men lige nu handler det om at redde Hanstholm Asylcenter.”

For hvis asylcentret skaber underskud, er der en reel risiko for, at de mister tjansen som operatør.

Læs mere om Masoods baggrund, og spol tilbage til hans tid i lejren her.