Nyhedsanalysen
Et mord, en galning, en vanvittig by og himmelsk radio
Et mord, en galning, en vanvittig by og himmelsk radio
Du skulle tage at give dig selv tid til at lære John B. McLemore at kende. Han er hovedpersonen i podcast-genierne fra Serials fuldkommen formidable dokumentar S-Town. Denne gale og geniale urmager, der i en alder af næsten 50 år bor hjemme hos sin demente mor i en familieejet ejendom, der ligger uden for en flække, han kalder Shit Town, Alabama, kontakter adskillige gange radioværten Brian Reed. Han vil dels have Reed til at nævnte Shit Town i programmet og dels have hjælp med at opklare et mord, som han mener, at sønnen i byens rigeste familie har begået uden at blive straffet. Sådan starter syv himmelske radiotimer. Det bliver nogle af de bedste syv timer, du har lyttet på i årevis. Det vil vi næsten godt love.
…