'Ghita Nørby – Skuespiller'

Genre: portrætsamtalebog

Indhold: Markedet for Ghita Nørby-bøger er langt fra mættet. Ghita Nørby – Skuespiller (med streg under -piller) er en dårligt layoutet bog, der forsøger at finde ind til kernen af Ghita, en af dansk teaters største nulevende skuespillere. Det siges om Ghita, at hun er helt utroligt ukrukket i forhold til, hvor mange år hun har stået på de skrå brædder (60). Så hvis der er noget, hun ikke har tid til, er det alt for sleske portrætjournalister, der kan hendes mange roller udenad og kun vil tale om hende. Det er ikke, fordi Ghita som sådan er ydmyg; om nogen kender hun sit eget værd. Men hun elsker spontaneitet, og hun sætter den impulsive samtale højt. En pensioneret kantinedame kan – i princippet – have haft et lige så interessant liv som hende, mener Ghita.

Men Ghita er en af Danmarks kendteste og mest elskede skuespillere, og det er umuligt at finde en journalist, der kan føre en samtale med hende, som om den fandt sted blandt ligemænd. Derfor har forlaget – lad os sige, det er Aschehoug – engageret en udlænding til opgaven via den internationale sammenslutning af journalister (IFJ) Der er tale om rumænsk sladderjournalist fra Bukarest, som aldrig i sit liv har hørt om Ghita Nørby og heller ikke kender det mindste til dansk film eller teater. Derfor har han ikke nogen som helst berøringsangst over for den berømte dansker. Nu får Ghita al den spontaneitet, hun drømmer om, og selv om rumænerens ufattelige uvidenhed af og til får hende op i det røde felt, er kemien overraskende god, og dialogen, der løber over 180 sider, er ret anderledes – på en god måde. Og Alexandru lærer en smule dansk undervejs.

Eksempler fra bogen:

Ghita: ”… så jeg havde en virkelig skøn tid med Dario…”

Alexandru: ”Dario?”

Ghita: ”Dario Campeotto, min eks-mand. Vi blev gift i 1963.”

Alexandru: ”Åh. 1963 var et svært år for Rumænien.”

…

Ghita: ”Jeg var lykkelig for min rolle i Matador, og Jørgen Buckhøj var virkelig sjov at spille overfor.”

Alexandru: ”Stop en halv. Hvad er Matador? Og Jorgen hvem?”

Ghita: ”Det var en tv-serie. Jørgen spillede min mand, Mads Skjern.”

Alexandra: ”I Rumænien var tv-serier forbudt.”

…

Alexandru: ”Lad mig lige forstå det rigtigt. Først var du gift med Mo-gens Garth-Grüner, derefter Dario, og så kom Jorgen Reen-berg… udtaler jeg det rigtigt? Derefter Svenn Skip-per. Var der flere?”

Ghita: ”Nej, du har dem alle sammen med, Alexandru”

Alexandru: ”Fino. Tilbage til – hvad sagde du filmen hed?

”Ghita: ”Vagabonderne på Bakkegaarden.”

Ah. Vaga-bonterne på Bak-ke-garten… fortæl noget mere om ham Poul… Reich-hardt. Jeg har selv tit sovet i en høstak hjemme i Rumænien.”

Osv.