Syv kraft-anstrengelser senere

Vi er allerede et pænt stykke henne i december, og så ved vi jo godt, hvad der står for døren. Nogle har glædet sig hele året, andre måske i årevis. Det er bare en særlig dag for millioner af mennesker verden over, som ellers ikke trækkes med religiøse eller sekteriske tilbøjeligheder i hverdagen. Torsdag 16. december er dagen, hvor der er premiere på den syvende ‘Star Wars’-film, ‘The Force Awakens’.

Må jedi-kraften være med jer, og selv om vi her på Føljeton måske er mere til polsk eksistentialisme eller film, hvor hovedpersonen er et dyr, der klarer skærene til sidst, kan vi ikke komme udenom, at Star Wars-filmene (specielt den første (og måske den anden)) har format og som samlet fænomen næsten er lige så stort som rummet. Derfor kommer vi her med en håndfuld vinkler, som måske kan gøre skeptikerne nysgerrige. Der er tale om ting, vi har opstøvet på nettet. Kald det en kuratering.

Det bedste eventyr, vi kender

Hvis man ikke ved, hvordan det er at ligge søvnløs om natten af bare spænding over Star Wars-filmen, bør man ikke vige uden om filmanmelder Christian Monggaards tekst ‘Jeg er et Star Wars-barn‘ i dagbladet Information. Han kan ikke komme i tanke om et tidspunkt, hvor Star Wars-universet ikke har været  en del af hans liv. Af de tusinder af film han har set, er der ikke nogen, som fylder så meget i hans bevidsthed som Star Wars-filmene, skriver han. De gjorde indtryk på ham, fordi »de tog eventyret og publikum alvorligt, uanset alder, og bagefter var der til timevis af sjov og leg i det, man havde set på det store lærred.«

Monggard er langtfra alene om sit eksistentielle forhold til Luke Skywalker. Tag nu for eksempel vores alle sammens Clement Behrendt Kjersgaard, der har indtaget Kroniken i Politiken for at slå fast, at Star Wars »for et par generationer af drenge/mænd« er »det bedste eventyr, vi kender. Og ikke på decimalerne. Star Wars vinder stort.«

Star Wars uden musik = lort?

For at komme i stemning begynder vi med filmmusikken, som er skabt af den britiske komponist John Williams (1932). Det er ham, som har lavet musikken til alle syv Star Wars-film (plus en million andre), og han har  indspillet det hele med London Symphony Orchestra.

George Lucas (1944), der har skabt Star Wars-universet og instrueret fire af filmene, har sagt, at Star Wars grundlæggende er en stumfilm, at den var designet som en stumfilm. Derfor var det afgørende, at der var masser af ramasjang i musikken. Det kan godt være, at George Lucas kun taler om den første film i serien, ‘Star Wars’ (1977), men nu tager vi eksemplet med alligevel.

Det følgende klip er fra filmens sidste scene, hvor der bliver gjort ceremonielt stads af Luke Skywalker (Mark Hamill) og Han Solo (Harrison Ford), da prinssese Leia Organa (Carrie Fisher) giver dem en lidt klam overdimensioneret fortjenstmedalje hver. Den eneste, der rigtig ‘siger’ noget i scenen, er Chewbacca, den menneskeagtige abe, som også er Han Solos ven og højre hånd.

Mærkeligt i øvrigt, at Han Solo tager imod medaljen. Man skulle tro, han var typen, der sagde, at »Ordener hænger man paa idioter«, men de snakker ikke særlig meget om kultur i ‘Star Wars’, så han kendte nok ikke til P.A. Heiberg.

Se nu scenen igen i nedenstående video. Uden musik er det noget af et antiklimaks. Filmen fader ligesom bare ud. Absurd og fascinerende, ikke sandt? Gudskelov for John Williams.

Carrie Fisher er tilbage

I Indiana Jones-filmene har Harrison Ford spillet den samme rolle gennem mange, mange år – fra 1981 til 2008. Med ‘The Force Awakens’ gør han det igen. Men det gælder også for Carrie Fisher (1956), som ligesom Ford var med i de tre første Star Wars-film fra 1977 til 1983. For mange vil hun være et glædeligt, omend overraskende gensyn. Hun var kun 20-21 år i den første film, og hun har haft et ret rocky liv med alkohol og stoffer, hvilket titlen på hendes selvbiografi – ‘Wishful Drinking’ (2008) – vidner om. Hun har simpelthen været en fyldebøtte.

Carrie Fisher er datter af celebrity-parret Eddie Fisher og Debbie Reynolds, som hun i dette radiointerview på NPR i 2009 kaldte datidens svar på Brad Pitt og Jennifer Aniston (det var dengang, de to stadig dannede par). Her fortæller hun også, at det berømte metalliske sexslave-undertøj, som hun havde på i ‘Jediridderen vender tilbage’ (1983), sad så løst på hende, at ham der stod bagved, kunne »se hele vejen til Florida«.

Sådan noget var selvfølgelig med til at gøre hende til et seksualobjekt i filmen, men hun lader ikke til at brokke sig videre over det selv. Hvis man alligevel vil have et feministisk blik på ‘Star Wars’ (i hvert fald de seks første film i sagaen), kan man, i det omfang man har tid, tjekke artiklen ‘6 Sexist, Racist, and Generally Messed Up Things We Hope The New Star Wars Films Get Right This Time‘ på websitet Every Day Feminism.

Det korte af det lange er, at Carrie Fisher er en virkelig morsom dame. Tjek for eksempel dette interview på amerikansk morgen-tv forleden, hvor hun havde sin hund Gary med, fordi hans »tunge matcher min sweater«.

https://www.youtube.com/watch?v=QiDsZl4FWWQ&feature=youtu.be

Henimod slutningen af interviewet begynder Gary at se meget træt ud. »Gary is bored as hell – can you imagine?« siger Carrie Fisher.

Gary har forresten sin egen instagram-konto og Twitter-profil, men det er vist ret nyt, og det er ikke ham selv, der styrer den, men et menneske.

Markedsføring af en anden galakse

Star Wars bliver drevet frem af et ubegribeligt stort markedsførings-slagskib med warp-speed, og hvert eneste anslag i denne artikel bliver desværre en del af markedsføringen, hvad enten vi vil være ved det eller ej.

Indtil 2012 var det George Lucas, som ejede rettighederne til alt, hvad der havde med Star Wars at gøre. Men hvor nogle bliver sære og påholdne og ugenerøse, når de bliver gamle, valgte George Lucas at sælge hele molevitten til Disney, da han var blevet 70 år. Pris: 4,2 milliarder dollars. Han lovede at bruge halvdelen af pengene på uddannelse, inden han dør. Altså ikke efteruddannelse af sig selv, men uddannelse generelt.

»Jeg har aldrig været nogen særlig pengemand«, sagde han i et sjældent telefoninterview med Bloomberg Business i 2013. »Jeg er mere en filmfyr, og de fleste af de penge, jeg har tjent, har jeg brugt på at bevare den kreative kontrol over mine film«.

Forbes Magazine har lavet en seværdig lille film, som på 1 minut og 53 sekunder fortæller alt, hvad der er værd at vide om Disneys Star Wars-markedsføring:

https://www.youtube.com/watch?v=kX_wIrjxI_k

Indtjeningen på de næste film i Star Wars-serien vil være gigantisk. Det samme gælder for de mange Star Wars-relaterede computerspil. Dertil kommer alle produkterne. Magasinet Quartz har samlet en hel liste over højst overraskende merchandise. Hvad med et lyssværd som grilltang?

Rum-melig management

Hos Føljeton mener vi, at selvledelse er den bedste kur mod selvlede. Derfor er vi ret glade for den lille film fra Forbes nedenfor, som peger på fem af Det Galaktiske Imperiums vigtigste ledelsesmæssige fejldispositioner.

For eksempel er frygtbaseret ledelse (fejltagelse #2) noget skidt. Det kan medarbejderne i masser af danske virksomheder, små som store, sikkert skrive under på. Næ, giv medarbejderne medejerskab (det behøver ikke at være rigtigt ejerskab, men bare følelsen af det), så vil de performe meget bedre – for at bruge et populært management-udtryk.

Tænk i den forbindelse på, hvad folk som Darth Vader og Danske Banks tidligere administrerende direktør Peter Straarup (for at tage en figur fra vore egne himmelstrøg) ikke kunne have drevet det til, hvis de havde været mere inddragende, mindre skråsikre og ikke så optaget af egen storhed. Peter Straarups forfejlede eventyr i Irland kostede den danske stat milliarder og milliarder af kroner. Det er dog intet imod, hvad Darth Vader måtte betale for sine fejltagelser: Den højeste pris.

Byg din egen dødsstjerne

I mediebranchen opererer vi med begreberne ‘need to know’ og ‘nice to know’. Her kommer noget, som er rart at vide, men ikke strengt nødvendigt:

At bygge sin egen dødsstjerne er på en måde nemmere, end man skulle tro. Vel at mærke med en tyk streg under ‘på en måde’. For det er under alle omstændigheder ikke let.

Sagen er, at Det Galaktiske Imperium griber det helt forkert an ved at starte fra scratch, jævnfør videoen ovenfor med graverende leadership mistakes. Nærmest amatøragtigt. Magasinet Wired har spurgt en, der har forstand på det, nemlig Brian Muirhead, som er chefingeniør i NASA’s Jet-fremdriftslaboratorium på California Institute of Technology, og han siger, at man ‘bare’ kan bruge en allerede eksisterende asteroide, for på sådan en er der metaller, organiske materialer og vand – eller »alle de byggeelementer, du skal bruge for at bygge din familie-dødsstjerne«:

Tilbage står spørgsmålet, om Det Galaktiske Imperium har husket at bygge en kantine på Dødsstjernen. Hvis ikke, så har den britiske komiker Eddie Izzard for længst gjort sig nogle tanker om emnet, og nogen har lavet en lille film, som passer til.