Nyhedsanalysen
'Vasketøj'
Det er sommerferie, og da du er lidt af en læsehest, står du i den ulykkelige situation, at du føler, du har læst alt, hvad der er værd at læse. Martin & Victoria, Kærlighed ved første hik, Legetøj, Intet nyt fra vestfronten, Baskervilles hund, Rødby-Puttgarten – you name it – og du ville ønske, at der var nogle flere titler at vælge imellem. Bevar roen, Føljeton har fundet på nogle nye: hver dag i juli får du en titel, en forside og en bagsidetekst. Så mangler bare resten af bogen. I dag: en ungdomsroman.
Genre: Ungdomsroman kombineret med vejledning, råd, tips og tricks til et liv på SU.
Beskrivelse: Varvara på 23 er netop flyttet hjemmefra efter endnu et dumt skænderi med sin selvoptagne dumme fede gås af en mor. Hvad Varvara ikke har skænket en tanke er, at der med voksenlivet følger en ufatteligt masse forpligtelser. Man skal selv tjene penge. Man skal selv købe ind. Man skal selv sørge for gyldig rejsehjemmel i bussen. Man skal selv vaske tøj.
”Selv vaske tøj”? Shit! Fuck!
Der er mange ting på listen, som Varvara er helt på det rene med. Men hun hader at vaske tøj. Hader det. Hun ved ikke engang, hvordan man gør. Hun ved ikke, at uld og silke skal sorteres fra. Hun ved ikke, at almindeligt dagligdagstøj skal vaskes ved maks. 40 grader. Hun ved ikke, at 60 grader er for håndklæder, viskestykker, karklude, ikke-pikant undertøj og sengetøj. Hun ved ikke, at lyst og mørkt tøj skal i hver sin bunke. Hun ved ikke, at det godt kan betale sig at gnide noget opvaskemiddel i tøjet og lægge det i blød i 15-20 minutter, hvis det er ekstra beskidt. Varvara har aldrig været på et vaskeri. Hun har aldrig betjent en vaskemaskine. Hun kender udmærket til pogromer, men har aldrig hørt om programmer. Hun har ingen anelse om, at der findes vaskemiddel til både hvidt og kulørt. Hun ved ikke, hvad skyllemiddel er, og om det overhovedet er nødvendigt. Hun ved ikke, at hun skal vende vrangen ud på tøjet inden maskinvask. Hun ved ikke, at hun skal være opmærksom på doseringen af vaskepulver.
Varvara har af og til kigget i nakken på sine trøjer, og hun har studeret de små vaskesymboler uden at forstå et muk af dem. Uden at ville forstå dem (den frække, udfordrende Varvara er ikke tabt bag af en vogn). ‘Tåler ikke blegning’-symbolet troede hun var en reference til pavestaten. Symbolet for ‘håndvask’, troede hun, var noget, man kan gøre med sig selv, som ikke tåler dagens lys. Symbolet for ‘strygning ved høj varme – maks. 200 grader’ synes hun ligner en ufo mere end et strygejern. Osv. Uh, det er svært at være voksen, men Varvara må tage fat fra en ende af.
Under læsningen går det op for læseren, at vasketøj også skal forstås i overført betydning. Varvara slås med nogle psykologiske hang-ups forstået som snavset vasketøj. Men da hun endelig tager fat og henimod slutningen begynder at vaske sit eget tøj, får hun gjort op med sin fortid og sine beskidte tanker og bliver sådan en, som alle godt kan lide og beder om vaskeråd.
Trækkende på erfaringer med banale og ordinære gøremål fra sin egen fordømte tilværelse og uden én eneste gang at tale ned til bogens målgruppe skriver den midaldrende mandlige forfatter med en sikker og overraskende indsigt i det miskmask af tanker, der rører sig i et ungpigesind.