Nyhedsanalysen

'Forbaskede ungdom'

Det er stadig sommer, og måske har du tygget dig igennem alt, hvad der findes af bare rimelig litteratur. På den anden side kan det også være, at du indtil nu ikke har været den helt store læser, du har måske haft travlt med børn og karriere. Der var du heldig. Hvis du aldrig har læst en god roman, er dagens fiktive sommerlæsning måske lige noget for dig.

Forside + foto: Oliver Stilling

Forside + foto: Oliver Stilling

Genre: Selvudgivelse

Beskrivelse: Det har været svært at få nogen til at udgive Forbaskede ungdom, for for det første er forfatteren ikke kendt andre steder end i sit lokalsamfund, og for det andet er både emne og indhold virkelig fortærsket. Og, nå ja, så har flere forlag i deres afslag nævnt, at der allerede findes en virkelig populær amerikansk roman med den danske titel Forbandede ungdom, som Forbaskede ungdom uvægerligt vil blive sammenlignet med. Men det er imidlertid prellet af på forfatteren, selv om han en kort overgang overvejede at kalde den Snot i stedet. Forbaskede ungdom skal ud, og så må man jo selv lave forsiden, sætte bogen op og få trykt skidtet i et førsteoplag på 1.000 200 eksemplarer.

Forbaskede ungdom rammer helt skævt. Den er skrevet af en midaldrende forfatter til en ung målgruppe, men bliver kun læst af gamle. Det værste er sproget. Forfatteren forsøger at ramme en ung tone. Han har tilbragt meget tid ovre i håndboldhallen, hvor han har siddet med sin notesblok og lyttet, mens teenagerne løb rundt og spillede og snakkede med hinanden. Det er også fint, men når nærmest hver eneste klichéfyldte sætning ligner en løftet pegefinger til tidens ungdom, og når der hele tiden refereres til, hvordan det var at være ung i 70’erne, så er resultatet nærmest uspiseligt.

Det er utroligt, så mange gange forfatteren får nævnt, at der ikke var internet og mobiltelefoner, og at man kun havde en fjernsynskanal at boltre sig med. Who cares? Det værste er kapitlet, hvor hovedpersonen er med i en skateboardkonkurrence i Struer. Der findes andre tricks end en Ollie og et Kickflip. Og så er der altså ikke længere nogen, der bruger jod, når de får en hudafskrabning på knæet. For fanden, hvis man nogensinde har læst en god roman, gør Forbaskede ungdom i al sin ubehjælpsomhed en fuldstændig rasende.

Ikke desto mindre kan vi godt se et marked for os.

Første sætning: ”Steffen lå længe og kiggede op i loftet – rigtig længe.”

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12