Man lukkede et asylcenter

I 2014 blev de gamle barakker, der i 33 år udgjorde de fysiske rammer for Center Kongelund på Amager lige uden for København, første gang ramt af skimmelsvamp. Efter tre år med forskellige lappeløsninger kastede Udlændingestyrelsen håndklædet i ringen og besluttede at lukke Danmarks ældste asylcenter helt. Begrundelsen var, at det ville være for dyrt at renovere. Så beboerne måtte flyttes. Derfor blev de med kort varsel rykket til den lille landsby Thyregod i Midtjylland. Beskeden kom kort før påske og allerede i starten af maj blev de første beboere hentet i bus og kørt til Thyregod. De, der gik i dansk folkeskole, fik dog lov at afslutte skoleåret og blev først flyttet i begyndelsen af juli måned. Alle ansatte blev fyret fra den ene dag til den anden, og de mere end 300 frivillige, der var tilknyttet centeret, fik besked på at afslutte, hvad de havde gang i og sige farvel til beboerne. Meldingen fra både ansatte, frivillige og beboere var dengang entydig: Lukningen ville få massive menneskelige konsekvenser, og 30 års erfaring kan ikke sådan videreleveres fra den ene dag til den anden.

Center Kongelund var på mange måder et unikt asylcenter, og skulle man være i den ulykkelige situation, at man blev jaget på flugt, var det formentlig ikke det værste sted, man kunne havne.  Der var hver dag aktiviteter med frivillige, ligesom centeret havde egen sundhedsklinik, børnehave og fritidsklub. Kongelunden var desuden et omsorgscenter specielt designet til den gruppe flygtninge, der er allermest sårbare: ofre for tortur, mennesker med fysiske sygdomme, børnefamilier og børn, der er kommet til Danmark med en anden voksen end deres forælder. På Kongelunden havde de 30 års erfaring med netop den gruppe, og mange af beboerne havde vanskelige sager, der gjorde, at de boede på centeret i mange år – der fandtes sågar børn, der var både født og opvokset der. Derfor kom lukningen også som et chok for de ansatte. Det fortalte pædagog Helle Smith Frederiksen, der havde været ansat på centeret i seks år, da Føljeton tilbage i maj besøgte Kongelunden:

”Det er jo ikke unormalt, at Udlændingestyrelsen lukker asylcentre, og det er et af vilkårerne ved at arbejde i Røde Kors, men vi har bare altid troet, at Kongelunden var fredet, så det kom meget meget bag på os alle sammen,” fortalte hun og uddybede:

”Vi har eksisteret i over 30 år og er det eneste asylcenter i Københavnsområdet. Alt det, vi har bygget op, den erfaring, vi har, den frivilliggruppe, der holder til her. Det er jo spild af så meget vigtig og brugbar viden at lukke ned for alt det. Og hvis man så samtidig tænker på, at det er det eneste asylcenter i Københavnsområdet, ja, så havde vi højest regnet med at blive flyttet, men ikke lukket ned,” forklarer hun.

Men ifølge Udlændingestyrelsen var det umuligt at finde lokaler på Sjælland, der kunne huse Kongelundens beboere, og derfor blev det Thyregod.

I de kommende dage vil vi forsøge at give et indblik i den lille by – og ikke mindst i de gamle kongelunderes nye hverdag. Vi vil besøge centeret, snakke med lokale, med centerets ansatte og forsøge at se, hvordan det spiller sammen at placere et asylcenter af den kaliber i Kristian Thulesen Dahls hjemby, hvor tilslutningen til Dansk Folkeparti nærmede sig 50 procent ved sidste folketingsvalg.