Robotterne overtager fabrikken

Det ser måske ikke ud af så meget, men på Hillerød Sygehus kalder man det ”en revolution”. I hvert fald Georg Söletormos, der er leder af den bioanalytiske afdeling, hvor man frem mod den store udbygning til supersygehus har investeret i verdens mest avancerede robot inden for blodprøve-analyse. Med et sindrigt system af næsten lydløse robotarme, der med to forsigtige ’fingre’ griber omkring små reagensglas, ’betragter’ dem med sensorer og sender dem videre med noget så gammeldags-moderne som et rørpostanlæg, er afdelingen blevet kendt i hele verden.

”Vi har kombineret robotteknologi og it på den mest effektive facon, så vi nu har den hurtigste og mest effektive bioanalytiske afdeling i verden,” siger Georg Söletormos begejstret. Han er en mand sidst i 50’erne med sorte, markerede briller og tæt gråt tilbagestrøget hår.

”Vores mere trivielle arbejdsformer – tranport og registrering – dem kan vi nu lade robotterne tage sig af, og vores bioanalytikere kan så koncentrere sig om det, der er deres faglighed. Det har givet os muligheden for at frigive kræfter til at rykke tættere på patienten og bruge meget mere tid på dem, der har brug for det.”

Mere tid til mennesker

Og det er hovedpointen for både Georg Söletormos og hele hospitalsledelsen: At robotinvesteringen ikke er en spareøvelse, men en effektiviseringsmanøvre, der skal skabe et klarere fokus på kvalitet, præcision og hurtig menneskelig kontakt. 80 procent af de diagnoser, der stilles på et hospital som Hillerød Sygehus, kræver en blodprøve, og med det nye system er svarventetiden i ni ud af ti tilfælde kortere end en time. Inden robotten kunne det tage dage.

Hvis vi skal tro de mest positive robotprognoser for industrirobotter, er det sådan fremtiden ser ud på en lang række fagområder. Det er langt fra den dystopiske robotfremtid, hvor maskiner overtager den menneskelige kontakt. I stedet er visionen, at industrirobotterne skal overtage de meget manuelle opgaver, så personalet kan fokusere på faglighed, innovation og effektivitet.

Men skal det lykkes, stiller det store krav til det politiske system og til os. Ellers er det ikke sikkert, at overgangen til det, man på det økonomiske topmøde i Davos i sidste uge kaldte ”den fjerde industrielle revolution”, bliver så blid for os alle sammen.

En revolution

Kigger man på tallene for industrirobotterne, er det ikke en overdrivelse at tale om en revolution – heller ikke i et land som Danmark, hvis vi starter her. Ifølge Dansk Industri blev der installeret over 600 industrirobotter i Danmark i 2014, og det tal har været eksponentielt stigende siden 2009, siger tal fra International Federation of Robotics (IFR). Modsat hvad man kunne frygte, har det ikke skabt mindre arbejde – tværtimod.

”For Danmark specifikt har det kun været en positiv udvikling,” siger Henrik Valentin, der er chefkonsulent hos Dansk Industri med fokus på robotter og automatisering.

”Det er vores klare analyse, at robotterne skaber arbejdspladser, ikke nedlægger dem, selv om det naturligvis ændrer de grundlæggende behov for uddannelse og arbejdskraft.”

Alt det, vi skal leve af i fremtiden, og som kommer til at blive rygraden i morgendages avancerede industriproduktion, bliver bygget op omkring robotteknologi, mener han. En teknologi, der bliver mere og mere avanceret for hvert minut, der går.

”Det mekaniske i tæt udvikling med ekstremt avanceret software gør fremtidens robotter mere selvstændige og intelligente, hvis man kan bruge sådan et ord. Det er algoritmerne, der giver dem nye egenskaber og anvendelser – større autonomi, avanceret mobilitet, større kompleksitet og ikke mindst tættere interaktion med mennesker,” siger Henrik Valentin.

Større overskud

Også Dansk Industri ser forventningsfuldt på fremtidens industrirobotter, for deres beregninger viser, at virksomheder, der har installeret robotter, klarer sig bedre end andre virksomheder.

I en større undersøgelse, som DI fremlagde forrige efterår, har Dansk Metal spurgt 643 tillidsrepræsentanter i danske industrivirksomheder både med og uden robotter, om de har oplevet øget produktion, flere ordrer og en stigning i antal ansatte det seneste år, og her siger seks ud af ti tillidsrepræsentanter fra virksomheder med robotter, at deres virksomhed har oplevet en stigning i produktiviteten det seneste år, mens kun tre ud af ti virksomheder uden robotter i produktionen oplever det samme. Til gengæld melder robotvirksomhederne også om et stigende behov for efteruddannelse og kvalificeret arbejdskraft.

Danskerne tager det roligt

Den almindelige dansker er heller ikke nervøs for robotternes indtog. I en undersøgelse, som Ingeniørforeningen IDA offentliggjorde i går, svarer kun én procent af de 2.000 repræsentativt adspurgte, at deres job vil blive overtaget af robotter, mens seks procent svarer ”måske”.

Undersøgelsen viser dog, at ufaglærte og faglærte er lidt mere bekymrede end funktionærer. 14 procent af de ufaglærte tror, at deres job i et eller andet omfang vil blive overtaget af robotter i løbet af de næste ti år, mens det gælder ni procent af alle faglærte.

Men det afspejler mere den tid, der var, end den tid, der kommer, forklarer Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA, til Berlingske Business:

”Automatiseringen i industrien er i dag meget udbredt og har allerede ramt faglærte og ufaglærte job. Den næste bølge rammer funktionærerne, og det sker allerede. Tænk bare på finansområdet. Bankfolk er allerede i stor stil blevet erstattet af algoritmer, og forestillingen om, at vi ikke i et eller andet omfang kan automatisere den kreative proces, kommer heller ikke til at holde,” siger han.

Flere robotter, mere produktion

Det er hele verdens industrihaller, der i de her år bliver indtaget af robotter, og ser man på tallene, kan det nærmest virke invasivt. Den internationale brancheorganisation for robotteknologi IFR fortæller, at salget af industrirobotter er steget med 56 procent fra 2013 til 2014 med Kina som det hurtigst voksende marked, selv om landet egentlig ligger lavt i ‘robot-tætheden’ med 36 robotenheder pr. 10.000 ansatte. I Sydkorea er man oppe på 478 enheder pr. 10.000 ansatte, Japan har 315 enheder og Tyskland, der er førende i Europa, har 292. Danmark ligger europæisk set ikke højt med blot 166 enheder pr. 10.000 ansatte. Fælles for alle landene er, at tallet stiger med mere end 50 procent årligt – et tal man hos IFR forventer vil stige eksponentielt, efterhånden som nye faggrupper udvikler brugbare robotter, og de finder ind i stadig mindre produktioner.

Og alt tyder på, at det økonomisk set giver god mening. I foråret gennemførte de to arbejdsmarkedsforskere Georg Graetz og Guy Michaels fra henholdsvis Uppsala University og London School of Economics en omfattende analyse af industrirobottens sejrsgang. I 14 industrier i 17 lande i perioden 1993-2007 fandt Michaels og Graetz frem til, at brugen af robotter har leveret en tiendedel af den samlede vækst i BNP, og ser man på produktiviteten, har robotterne bidraget med hele 16 procent af den samlede produktivitetsstigning i perioden.

En verden uden arbejde

Det er disse overbevisende tal, der har gjort industrirobotterne til hot stuff for flere end snævre brancheorganisationer og tech-nørder. Således var robotterne et af de fire temaer ved sidste års økonomiske topmøde i Davos. Et af hovedarrangementerne var ’A World Without Work’, hvor verdens førende robotforskere (og i øvrigt erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V)) deltog. Egentlig delte paneldeltagerne branchens optimisme, men flere af de store forskere påpegede, hvor stort et ansvar politikerne har for, at fremtiden bliver lys, og uden direkte at nævne det blev der fra flere sider advokeret for en slags ny socialisme. For principielt set skaber robotter flere frie hænder, men hvad gør vi ved de mange, der i dag varetager manuelt arbejde, og hvis jobs i stigende og eskalerende grad overtages af maskiner?

”Kagen bliver større, men der er ingen garanti for, at det kommer alle til gode, hvis markedet er alene om at styre,” sagde professor ved London School of Economics Christopher Pissarides, der også har modtaget Nobelprisen i økonomi for sit fokus på arbejdsløshedens indflydelse på samfundets makroøkonomi.

”Det er ingen naturlov, at kagen bliver godt fordelt. Tidligere har vi set, at ‘tidevand løfter alle både’, men de seneste 20 år er den sammenhæng koblet helt eller delvist fra. Den gennemsnitlige indkomst for middelklassen i USA er nu lavere end i 1990’erne, og teknologi tilgodeser i meget høj grad højtuddannede, dem med penge og dem, der i forvejen er superstjerner,” forklarede Pissarides og mindede om, at ordet ’omfordeling’ skam ikke er et ”beskidt ord”.

Omfordeling

Verdens måske bedst kendte robotforsker Erik Brynjolfsson, der er professor på MIT (Massachusetts Institute of Technology) og leder af deres afdeling for digital økonomi, luftede synspunkter, der lå helt i forlængelse af Pissarides. Præcis ligesom velfærdssamfundene blev bygget op omkring industrialiseringen, bør vi også indrette vores samfund efter denne ’fjerde industrielle revolution’.

”Der er slet ingen tvivl om, at arbejdsmarkedet ændrer sig radikalt i disse år,” forklarede han. ”Men griber vi det an på den rigtige måde, kan det blive en virkelig positiv udvikling. Vi kan udskifte det hårde rutinearbejde med bedre og mere interessant innovationsudvikling. Men det kræver et helt politisk system, der vægter en ensartet løn, lige uddannelse og muligheder for alle.”

Den største og mest presserende udfordring ved den udvikling er, at der helt konkret bliver en stor gruppe mennesker, som skubbes ud af deres arbejde, fordi deres færdigheder ikke længere kan bruges, mener Erik Brynjolfsson.

I Davos-rapporten ‘The Future of Jobs’ estimerer man det tal til at angå 7,1 millioner mennesker frem til 2020. Kun to millioner nye jobs vil blive generet.

”Tager vi ikke hånd om det problem, vil det føre til meget mere ulighed. Fremtidens arbejdsmarked må ikke være for de få. Vi skal ikke skamme os over stigende velstand – ikke så længe vi deler den velstand bredt og fair med hele kloden. Det er verdens regeringers ansvar – det er vores alle sammens ansvar,” sagde Brynjolfsson.