Intet voksent menneske, som måske engang selv har haft reproduktioner af smeltende ure og forvredne, surrealistiske landskaber hængende på væggene på teenage-værelset, ville i dag på egen hånd have kunnet gættet tingenes sande tilstand. Men den er god nok: Skægget står endnu. Stift og strittende. Absolut ingen tegn på træthed.
Som en kødelig – og tydeligvis hårdfør – genopstandelse i byen Figueres lidt uden for Barcelona er liget af kunstmaleren Salvador Dalí blevet gravet op. Men dét er det mindste af det. Endnu mere symbolsk har hans ikoniske moustache vist sig at være intakt velbevaret. Og i nøjagtig samme stilling: 10 minutter over 10 på urskiven.
Salvador Dalí har selv efter sin død i 1989 trodset naturlovene og fået tiden til at stå stille – med den ene skægspids på 300 grader i urskiven og den anden skægspids på 60 grader. Dette sælsomme tidspunkt 10:10 har måske nu potentialet til at blive en ny pendant til f.eks. fem minutter i tolv, ja, 10 minutter over 10 virkede allerede som et sort hul af surrealisme og underbevidst forløsning.
Tidspunktet er allerede sagnomspundet, for mærkeligt nok blev Salvador Dalis kiste først åbnet præcist kl. 22.20, hvor ”arbejdet med at tage de biologiske prøver begyndte”, som det hedder i en skriftlig udtalelse fra den catalanske højesteret.
Manden, der i sin tid balsamerede Salvador Dalís lig, Narcís Bardalet, er bjergtaget af skæggets tilstand og kalder hændelsen et ”mirakel”. Taget i betragtning at ordet mirakel kommer af det latinske ‘miraculum’, som kan oversættes til, ”hvad der er genstand for undren”, er det svært at være uenig: Genopstandelsen Salvador Dalís moustache er i sandhed et mirakel. Narcís Bardalet tilføjer da også til den katalanske radiostation RAC1: ”Salvador Dalí er evig”.
Årsagen til den morbide opdagelse er noget så jordisk og banalt som en arvesag. 61-årige Maria Pilar Abel, der har ernæret sig som tarotkort-læser i den nærliggende by Girono, hævder at være biologisk barn og dermed retmæssig arving til den store mester. Moderen og Salvador skulle have haft mindst én intens flirt tilbage i 1950’erne i havnebyen Port Lligat.
For hende er dét selvsagt et vigtigt spørgsmål, men for os andre er et langt vigtigere anliggende nu lagt til ro. For anset advokaternes juridiske spidsfindigheder i den sikkert langstrakte retssag vil der ikke kunne opstå strid om kejserens skæg. End ikke profetens skæg er til diskussion.
I opgøret efter frankerkongen Karl den Store (742-814) blev der fremlagt modstridende, men vel at mærke alle officielt seglprydede dokumenter, hvoraf nogle viste en skægget Karl, andre en skægløs kejser. Hvad var nu det rigtige segl? Heraf udtrykket en strid om kejserens skæg. Men sådan er det heldigvis ikke gået denne gang.
Der er ikke længere nogen strid om kejsernes skæg. Det står evigt på kl. 10:10.