Når Føljeton senere i august holder en lille beskeden sensommersoiré for venner, bekendte og forretningsforbindelser, vil der være en håndaflæser til stede. Under de minutiøse forberedelser til festen forestillede vi os, at en synsk person ville kunne udgøre et muntert indslag, og derfor har vi hyret en, som vi fandt på nettet. Det er ikke meget anderledes, tænkte vi, end hvis Politiken ved en lignende festligholdelse for eksempel lejede en pølsevogn, Jyllands-Posten en slushice-maskine eller Weekendavisen en stripper.
Men på Føljeton skimmer vi dagligt Kristeligt Dagblad, og hvis det, de skriver derovre, står til troende, er vi meget mere med på beatet, end vi troede. Føljeton er som bekendt også en virksomhed (det ved vore abonnenter, der troligt betaler 49 kroner om måneden for at få adgang til vore ydelser – tak for det!). Ifølge dagens udgave af Kristeligt Dagblad benytter et stigende antal virksomhedsledelser sig af clairvoyante, når de skal tage vigtige beslutninger. Avisen har fundet frem til en herre ved navn Lars Friis, der præsenteres som ”forhenværende direktør” i op til flere større entreprenørvirksomheder, og som nu er selvstændig konsulent. Det var en clairvoyant, der gav ham skubbet, står der. Han kalder hende for sin ”lille bestyrelsesformand” og benytter sig af hendes evner, når han skal afgrænse sine arbejdsområder, fordi hun hele tiden har ”fokus på, om der var den energi, der var nødvendig”.
I artiklen optræder der ikke flere virksomhedsledere end Lars Friis, men til gengæld har journalisten fat i en lille håndfuld clairvoyante, der kan bekræfte, at det at træffe vigtige ledelsesmæssige beslutninger på baggrund af nogens ”påståede evner til at modtage information via oversanselige eller overnaturlige kanaler”, som det hedder, er en tendens i rivende udvikling.
Ifølge artiklen er der 20 clairvoyanceskoler i Danmark, hvilket angiveligt er dobbelt så mange som for ti år siden, og på fem af skolerne siger underviserne, at der er ”en særlig interesse” blandt de nye clairvoyante for at beskæftige sig med virksomheder. Her vil vi anføre, at man nu heller ikke behøver at være synsk for at vide, at det er i erhvervslivet, de store penge er.
En clairvoyant, som præsenteres som Erlinng Chriistensen (og staves sådan gennem hele artiklen), siger, at han uddanner otte-12 clairvoyantstuderende om året, ”og 30-40 procent af de henvendelser, jeg får, har med erhvervsmæssige ting at gøre”. Meget få virksomheder bliver omtalt, men en af dem er tøjfabrikanten Hummel, hvilket måske ikke er nogen overraskelse.
Her på Føljeton ved vi ikke helt, hvilket ben vi skal stå på. Hvis skidtet virker, så brug det da. På den ene side forestiller vi os, at ugebladet Hjemmet ville have fyret den synske brevkasseredaktør ‘John ser alt’ for længst, hvis ikke han havde leveret varen, hver eneste gang en læser ville vide, hvor i parcelhuset vielsesringen mon kunne have forputtet sig. På den anden side er vi store tilhængere af videnskaben. Når hjerneforskeren Albert Gjedde henimod slutningen af artiklen siger, at han aldrig har set nogen form for dokumentation for, at clairvoyance har en effekt, bliver vi forvirrede.
”Som jeg har forstået business-clairvoyance,” siger professor Gjedde, ”så lyder det som rent og skært gætteri. Det er en slags terningespil, hvor man tror, at man kan bruge sin fornemmelse til at afveje konsekvenserne af handlingsmønstre.”
Men gætteri er der jo meget godt at sige om. Nogle af verdenshistoriens vigtigste beslutninger er blevet truffet på ren og skær mavefornemmelse.