Nyt dansk ord: at 'nadiere'

Du skal tro, du er noget. Du skal tro, at du er bedre end os. Svenskerne fik officielt det nye verbum ‘zlatanera’ i 2012. Det betyder at ”klara något med kraft eller att dominera” og er selvfølgelig opkaldt efter den fortryllende fodboldspiller Zlatan Ibrahimović, der voksede op i Malmø-forstaden Rosengård i 1980’erne som søn af en bosnisk far og en kroatisk mor.

Med udgivelsen af bestseller-‘selvbiografien’ Jag är Zlatan Ibrahimović – som spøgelsesforfatteren David Lagercrantz senere har hævdet er mere eller mindre fiktivt opfundet – blev den svenske superstjerne pludselig et popkulturelt ikon langt uden for fodboldbanen. En zlatanistisk talisman.

Zlatan Ibrahimović er blevet et symbolsk fænomen, et identitetspolitisk varemærke, som har fået både unge indvandrerdrenge til at åbne og læse en rigtig bog for første gang og midaldrende intellektuelle til at opføre sig mere fandenivoldsk. Heraf verbet ‘zlatanere’: at gøre noget med stor kraft.

At turde excellere

I årevis har danske fodbold-aficionados drømt om, at bare én enkelt person på denne side af Sundet ville have modet og ikke mindst evnerne til at sparke lige så meget igennem og dermed trække ikke blot fodboldlandsholdet, men også fællesskabsfølelsen og sågar den nationale stolthed med op. Men dét sker nu. Ventetiden er slut: 29-årige Nadia Nadim – fra Herat i Afghanistan og Gug syd for Aalborg – har indtaget verdensscenen. Det nye Danmark er født.

På banen har hun samme attitude som Zlatan. Selvtilliden. Aggressiviteten. Individualismen. Når hun i aften løber på banen til EM-semifinalen mod Østrig – sammen med de 10 andre spillere fra det danske kvindelandshold – vil hun endnu en gang udstråle en eksplosiv vindermentalitet, som i sig selv kan afgøre kampen. Nadia Nadim med kaldenavnet ‘Nadi’ er så cool, ekvilibristisk og forbilledlig ambitiøs, at hun allerede har gjort sig selv – og hele Danmark – fortjent til at få et verbum opkaldt efter sig: At nadiere.

At ‘nadiere’ betyder, at man tør excellere; at man har modet til at udnytte sine overlegne evner. Ved siden af den professionelle fodboldkarriere, hvor hun spiller i NWSL-klubben Portland Thorns, er Nadia Nadim således ved at have færdiguddannet sig til læge.

Da hun blev spurgt, hvorfor hun studerer medicin ved siden af fodbolden, svarede hun næsten mere zlatansk end Zlatan kunne have gjort: ”Fordi jeg kan”. Dét er at nadiere. Og til spørgsmålet om, hvilke gode råd hun vil give en ung pige, der drømmer om en karriere i sport, svarer hun klart: ”Man skal tro på egne evner og have det sjovt. Når det er sjovt, så vil man udvikle sig mest.”

Smukkere end Zlatan

Sjov er Nadia Nadim overrumplende nok også. Den svenske tabloidavis Expressen har haft fat i hende for at høre hendes reaktion på sammenligningerne med Zlatan. Her skuffer hun heller ikke, da hun bliver spurgt, om hun er en dansk Zlatan: ”Det är jag inte. Jag är mycket snyggare än han.” Som en opsang til den hjemlige Jantelov-mentalitet fortsætter hun i interviewet:

”Jeg kan genkende mentaliteten, men jeg vil ikke sammenligne mig med ham. Jeg har stor respekt for Zlatan. Han er en legende, en af dem, jeg ser op til. Jeg har nok den samme selvtillid som ham. Det er vigtigt at tro på sig selv, også selvom ingen andre gør. Alt begynder hos dig selv. Du må selv tænde ilden.”

Inspirationen er tændt. Efter kvartfinalen skrev Khaterah Parwani, leder af Exitcirklen, på Facebook: ”Kampen var helt klart en historisk sejr for Danmark, men gang så begivenhedens indtryk med 1000, så ved du nøjagtig hvilken vild sejr det føles for enhver afghansk kvinde verden over, når det netop er selveste Nadia Nadim som flyver overnaturligt og nakker bolden i mål. Det i sig selv er et HISTORISK slag, som er så mange mange mange mange gange større. Ja, kære verden. Get used to it, for I kommer til at se rigtig meget til os kvinder med rødder i det bjergrige land.”

Det går løs i aften kl. 18 på Rat Verlegh Stadion i Breda i Holland. Bookmakerne giver kun Danmark en spinkel vinderchance på 39,2%, men de ved tydeligvis ikke, hvad vi allerede fornemmer, nemlig at Nadia Nadim kommer til at nadiere – og score. Hvorfor? Fordi hun kan.