Nyhedsanalysen
Russiske trolde i real time
Russiske trolde i real time
Der var engang, hvor propaganda var noget med store statuer af kommunistiske ledere og løbesedler smidt ud fra nazistiske fly. Sådan er det ikke mere. I dag er propaganda noget, man finder på de sociale medier. I Rusland har Putin en hel hær af såkaldte ‘trolde’, der spreder misinformation på nettet. Misinformation, der har til formål at underminere den vestlige verdensorden og hjælpe Putin til mere indflydelse. Den tidligere FBI-agent Clint Watts har lavet en hjemmeside, hvor man i real time kan følge de russiske troldes spredning af propaganda på twitter. Hjemmesiden, Hamilton 68, er opkaldt efter den amerikanske politiker og Founding Father Alexander Hamilton, der i nummer 68 af de berømte Federalist Papers skrev om at beskytte det amerikanske demokrati mod udenlandsk indflydelse. Interessant nok er det en anden amerikansk politiker, der topper statistikkerne på hjemmesiden. De russiske trolde har utroligt travlt med at tale pænt om Donald Trump.
(Billede: Scanpix)
…