Det brænder på

Så blev det lørdag, men ikke en hvilken som helst lørdag, for skolernes sommerferie lakker mod enden, normaliteten begynder at indfinde sig, og, ak og ve, i dag slutter Føljetons serie med fænomenale ‘feuilletoner’ fra 1880’erne skrevet af den store danske føljetonist Herman Bang (1857-1912). 36 bang-bang-tekster fra hans hånd har vi nået at bringe, og vi håber, at du har fået læst nogle af dem.

Eftersom vi er et nyhedsmedie snarere end et tidsskrift, føles det rigtigt at afslutte serien med Herman Bangs impressionistiske øjenvidneskildring af Christiansborgs anden brand 3. oktober 1884 (og ikke hans mere liflige og luftige afsked med sin sommerferie – den bragte vi forleden). Branden ebbede ud i løbet af natten, men en del kunst og andre værdifulde genstande nåede at gå op i røg. På Wikipedias opslag om begivenheden har nogen lavet en ufuldstændig liste over ting, der gik tabt. Det ser egentlig ikke så alvorligt ud, men vi bemærker, at en model af en ”Galapagos-skildpadde-penis” blev en del af flammernes bytte. Den nævner Herman Bang ikke i sin reportage.

At dømme på Ekstra Bladets og BT’s forsider i går er der også brand i Kongehuset – i overført betydning, vel at mærke – fordi prins Henrik vil ikke begraves sammen med dronning Margrethe under Roskilde Domkirke. Ingen medier har så vidt vides talt med prinsen selv, men DR-journalisten Stéphanie Surrugue, der i forbindelse med udarbejdelsen af portrætbogen Enegænger har tilbragt endeløse timer med ham og derfor kender ham ret godt, udlægger hans beslutning som ”en besked til alle de kommende generationer”. ”Det budskab, han ikke har oplevet er blevet forstået, står nu fast for eftertiden for alle de kommende generationer, der slår op i historiebøgerne eller besøger Roskilde Domkirke. Nemlig fortællingen om, at han ikke følte sig respektfuldt behandlet,” udtaler Surrugue til en anden journalist fra DR. Hvad vi også skal forstå, siger hun videre, er, at prins Henrik er ”opvokset i en ekstremt hierarkisk bevidst fransk familie med konservative og katolske værdier”, og at han ikke vidste, ”hvad han gik ind til”, da han blev gift med dronning Margrethe i 1967.

Det er nu svært at have decideret ondt af prins Henrik. Og ingen, der bliver gift første gang – heller ikke ikke-kongelige – ved, hvad de går ind til! Da vi skrev om prins Henrik-situationen i går, endte vi faktisk med at rose ham for hans demonstrative dekadence. Hvor ville han være, hvis han ikke var kommet til Danmark og havde lært at tale dansk? Vi gør det ikke så meget i kontrafaktisk historieskrivning her på Føljeton, men mon ikke han havde siddet i bar overkrop på en veranda et sted i Indokina og spillet whist og fyldt sig med kanapéer? Same same, but different, som de siger i Thailand. Og ikke noget tosset liv.