Musik
Engelsk fortabelse
Rolling Stones-forsangeren Mick Jagger har sendt to nye sange ud i eget navn, og der er videoer til. I dag ser vi på nummeret ‘England Lost’, som vi godt kan lide. Men efter at have læst omtalen af den, er vi blevet usikre på vores Mick Jagger-dømmekraft. Er sangen latterlig?
Videoen til Mick Jaggers nye sang ‘England lost’ er på mange måder lige ud ad landevejen. I et tidløst, men åbenlyst britisk univers følger vi en velklædt herre, som med sit velkæmmede slikhår, sin smalle, velholdte moustache og sit lidt plumpe ansigt ligner en krydsning mellem Clark Gable og en hvid præmiebokser fra begyndelsen af 1900-tallet. I videoens første 20 sekunder forlader han leende og sammen med en gruppe ligesindede herrer fra det bedste borgerskab en smukt ciseleret elevator, som signalerer London og overklasse, men han når ikke at bevæge sig ret langt væk fra den, før vi fornemmer, at det, der viser sig at være angstens sved, pibler frem på hans pande. Han ser et eller andet og vælger tilsyneladende en anden vej ud, end han egentlig havde tænkt sig. Efter 30 sekunder begynder vi at forstå ham. Han føler, at nogen vil ham til livs, det er paranoia, så det støjer, som MC Einar kalder det, men selv om man er paranoid, kan der godt være nogen efter én, ikke sandt? Vor ven, som vi allerede godt kan lide, når hen til en kolonnade, og her vælger han pludselig at sætte i løb.
Han løber og løber, det er kanon noir, det her, og vi tænker på Hitchcock og Orson Welles og koldkrig og Carol Reeds Den Tredje mand. Han styrter af sted, og han er hurtig. Men hvis det virkelig er livet, man løber for, bør man se sig for. En dreng på cykel rammer ham, og det samme gør en bil, men det er, som om frygten gør ham usårlig. Eller også er det soundtracket, som er mere messende og skrattende end melodisk: ”I went to see England / but England’s lost / I went to see England, but England’s lost.”
Det er ikke til at vide, hvor meget Mick Jagger har blandet sig i videoens tilblivelse. Men til Rolling Stone Magazine fortæller han, at han har forsøgt at adressere ”angsten” og ”uvisheden”, som en ”politisk situation i forandring” fører med sig. Men han siger også, at sangen handler om ”uvisheden om, hvor du er, og om at føle sig utryg. Det var sådan, jeg havde det, da jeg skrev den”. Jagger fortsætter: ”Den indeholder tydeligvis en vis portion humor, fordi jeg kan ikke lide, når det bliver for højt belagt, men den har også en fornemmelse af sårbarhed i forhold til, hvor vi befinder os som land.”
Det er luftige ord, og nogle gange er det værd at minde sig selv om, at man ikke skal afkræve musikere og andre kunstnere forklaringsmodeller. Men på en måde er det betryggende, at Mick Jagger også kan være bange.
Hvis man så kigger på, hvad forskellige medier skriver om Jaggers nye sange (den anden hedder ‘Gotta get a grip‘), så ser man, at den gamle mand åbenbart ikke helt kan trække stikket hjem på charmen. I The New Republic indrømmer skribenten, der ser ud til at være relativt ung, at hun er ”kæmpe fan” af Mick Jagger. ”Jeg brugte min kontrære, anti-feministiske, vil-I-ikke-nok-lade-mig-komme-ind-i-jeres-træhule-gutter-ungdom med at samle på Rolling Stones-plader og stirre på sort-hvide Mick Jagger-fotos. I mine øjne kan den mand ikke gøre ret meget forkert.”
Alligevel piller hun så hans to nye tekster fuldstændig fra hinanden, og med henvisning til det, vi skrev lige før om at give kunstnere en lille smule snor, synes vi nok, at hendes dom er lige lovlig hård i filten. Alene overskriften: ‘Mick Jagger har skrevet ikke bare en, men to helt forfærdelige sange om Brexit’. ”Ah,” skriver hun om ”I went to see England, but England lost”, som er den første linje i ‘England lost’. Og hun fortsætter: ”En nostalgisk og fatalistisk tekst om Englands fald, som også er totalt meningsløs.” Og særligt hårdt slår hun ned på den del af sangen, hvor Mick Jagger, der i dag er 74 år, adlet af det britiske kongehus og far til otte børn i alle aldre, synger, ”Had a girl in Lisbon, a girl in Rome / Now I’ll have to stay at home”. Hun kalder det ”den reelle tragedie” ved, at England forlader EU: ”Mick Jagger mister potentielt sin nemme, visumfrie adgang til seksuelt tilrådighedstående kvinder i det europæiske fastlands byer.” Det er nu ret sjovt.