Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen besøgte mandag eftermiddag fiskerljet Thorupstrand, hvor der fiskes efter bæredygtige principper. Fiskekutterne trækkes op på stranden efter fisketurene. Her ses ministeren med formanden for Kystfiskerlauget Thomas Højrup. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2016)
Danmark er ikke et korrupt land. Som land betragtet. Men korruptionen findes. Korruption, kvotekonger og kammerateri. Korruptionen findes.
På Transparency Internationals seneste korruptionsindeks fik Danmark en score på 90 ud af 100 og placerer sig dermed på en delt førsteplads sammen med New Zealand. Umiddelbart er der grund til at være fornøjet, ja, ligefrem juble over det lave niveau for bestikkelse og embedsmisbrug. I international målestok. Men korruptionen findes, og det seneste døgn har åbnet lemmen ned til lasten af rådne fisk i det danske politiske system. Åbnet blikket ned til mørket og de sidste 10 point.
På overfladen er den skandaleombruste Venstremand, miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen blevet fyret som fiskeriminister, og til stor morskab på sociale medier har ligestillingsminister Karen Ellemann overtaget ansvaret for fiskeri, nu som minister for fisk og køn.
Tre dage inden Esben Lunde Larsen skulle stå til ansvar ved et samråd, valgte statsminister Lars Løkke Rasmussen at rokere ham væk fra området, så det nu ikke længere er ham, der skal svare på, hvorfor VLAK-regeringen har nægtet at følge flertallet i Folketinget – og sætte en stopper for de største fiskerifirmaer, de såkaldte kvotekonger, som i årevis har kunnet købe hele fangsten på bekostning af de små kystfiskere. Venstre har været med til at forære millioner til kvotekongerne.
Esben Lunde Larsen havde allerede fået en næse af Folketinget for at tale usandt og vildlede. Han havde sagt undskyld. Nu slipper han for at sige mere.
Det lugter af fisk
Officielt handler den pinagtige rokade om, at Dansk Folkepartis uanseelig fiskeriordfører Ib Poulsen fra Thisted havde mistet tilliden til Esben Lunde Larsen. Statsministeren stod dermed med valget mellem enten at lade det parlamentariske støtteparti hugge hovedet af den unge Venstre-prins, eller at rokere rundt på taburetterne, så opmærksomheden også blev trukket væk fra sagens substans. Men korruptionen findes.
22. januar var Lars Løkke Rasmussen til en festlig nytårskur i Thyborøn – for fjerde år i træk. Til udskænkningen af øl, snaps og torsk sad landets rigeste fiskere bænket rundt om statsministeren. De kapitalstærke fiskere, med formuer på over en milliard kroner, havde købt taletid med den danske regeringschef. De få mænd, som lever fedt af systemet med privat salg af fiskekvoter, havde hver især doneret kolde kontanter til Lars Løkke Rasmussens velgørenhedsprojekt, Løkkefonden, og dermed fået adgangsbillet til igen at overbevise statsministeren om kvoternes lyksaligheder.
I foråret kunne Ekstra Bladet afsløre, at ’kongen af Thyborøn’, reder og fiskeskipper John-Anker Hametner Larsen, havde indsamlet over 800.000 kroner til Lars Løkke. Venstres fiskeriordfører, Thomas Danielsen, ejer tilmed to selskaber sammen med selv samme kvotekonge. Formelt er det ganske vist fiskeriordførerens hustru, Marie Dam Danielsen, som er indsat som bestyrelsesmedlem i selskabet ’DayWork’, men forbindelsen er ubestridelig: Venstres fiskefolk har i årevis været i lommen på kvotekongerne.
Cocktail af kammerateri
Målt i kroner og ører er de donationer, som kvotekongerne har givet til Lars Løkkes projekt, ikke store. Helt ned til 10.000 kroner. Håndører i sammenligning med gevinsterne ved kvotereglerne, som har udviklet sig til at blive en guldranet forretning for fiskeskippere som John-Anker Hametner Larsen, Henning Kjeldsen, Gullak Arngrimson Madsen og de få andre kvotekonger.
Hvert år tjener de millioner og atter millioner af kroner på et kontroversielt system, som Venstres topfolk har holdt stædigt fast i, på trods og tværs af det politiske flertal i Folketinget. En god handel for kvotekongerne.
Paradoksalt nok har den ildelugtende cocktail af kammerateri, vennetjenester og magtfordrejning ikke for alvor gavnet Lars Løkke økonomisk. Han har solgt sin indflydelse billigt. Og på den måde kan korruptionen selvfølgelig siges at være begrænset: Politikere i Danmark tjener ikke meget på at tilgodese deres venner. Men korruptionen findes.
Indtil den nye minister for fisk og køn, Karen Ellemann, rent faktisk ændrer den lukrative ordning for sponsorerne bag Løkkefonden og reelt åbner fiskeriet for små fiskere – og særligt de skippere, som ikke giver penge direkte til statsministeren – virker regeringens fremfærd mere end fishy.
Indtil videre er det nemlig fortsat de rige venner fra nytårskuren i Thyborøn, der sejler grinende hen i banken. Rokaden har endnu ikke ændret noget ude i virkeligheden.