Kim Jong-un og Donald J. Trump er et makkerpar fra helvede. Nordkoreas 33-årige provo-diktator og USA’s 71-årige reality-præsident risikerer at udløse dommedag. Dommedag nu.
9. august er en modbydelig dato: 9. august 1945 kastede et amerikansk B29-Superfortress-fly en mindre atombombe – med navnet ’Fat Man’ – ned over den japanske industriby Nagasaki og dræbte øjeblikkeligt over 40.000 mennesker. I dag for præcis 72 år siden. Titusinder døde efterfølgende af lemlæstelser og ikke mindst den radioaktive stråling. Kombineret med atombomben, ‘Little Boy’, der blev kastet over Hiroshima tre dage tidligere, blev over 200.000 mennesker dræbt.
Disse to bestialske massemord var sidste gang, at atombomber blev brugt mod menneskeheden. Men måske var angrebet på Nagasaki ikke den allersidste gang, at de destruktive kernekræfter blev sluppet løs mod civilbefolkninger? Måske er verden ved at blive kugleskør igen? For ulykkeligvis kan dagen i dag, 9. august 2017, gå over i historiebogen som begyndelsen på en ny, meningsløs dødsspiral. Denne gang endnu mere fatal.
Truer med atomangreb
Her til morgen har Nordkoreas leder, Kim Jong-un, truet med at angribe den amerikanske ø i Stillehavet, Guam, hvor USA har en flåde- og militærbase, der har en status, der tåler sammenligning med Pearl Harbor på Hawaii op til anden verdenskrig. Symbolikken er nøje gennemtænkt: Nordkorea truer med at trække USA ind i en tredje verdenskrig – og denne gang med atomvåben fra start.
De djævelske detaljer er afgørende: Nordkorea har efter sigende udviklet et lille kompakt atomsprænghoved, der kan påmonteres deres allerede velafprøvede langdistance-missiler – og som altså kan ramme amerikansk territorium, bl.a. Guam. Truslen er reel. Ikke mindst fordi truslen kommer som en reaktion på en mindst lige så aggressiv udtalelse fra USA’s præsident Trump.
Da det blev offentligt kendt, at Nordkorea har udviklet små sprænghoveder, der kan påmonteres langdistancemissiler, sagde Trump i går: ”De vil blive mødt med bål og brand, som verden aldrig før har set.” Eller på amerikansk: ”They will be met with fire and fury like the world has never seen.” Ild og raseri. Optrapningen er i gang. Vanviddet ruller.
Ragnarok vil opstå som en kædereaktion: Hvis Nordkorea gør alvor af truslen og pulveriserer Guam, og USA svarer igen – som præsident Trump nu har lovet at ville gøre – vil Nordkorea i anden omgang kunne blive jævnet med jorden af amerikanske atombomber, men ikke uden at Nordkorea vil kunne nå at affyre de over 8.000 konventionelle artilleri-kanoner, som står blot 65 km fra Sydkoreas hovedstad Seoul med op mod 25 mio. indbyggere.
Gensidig ødelæggelse
Selv den mindste misforståelse mellem verdens to mest labile og utilregnelige ledere, Kim Jong-un og Donald J. Trump, vil næsten pr. automatik kunne udløse et historisk massemord, som straks vil involvere flere andre atomnationer, herunder Kina, og tredje verdenskrig vil være en realitet. Ja, det lyder vanvittigt, dommedagsagtigt og paranoidt. Men her 9. august 2017 er det ikke længere totalt usandsynligt.
Efter atomdestruktionen i Hiroshima og Nagasaki, og midt i våbenkapløbet under Den Kolde Krig mellem USA og Sovjetunionen, udviklede sikkerhedspolitiske eksperter ellers et beroligende begreb, som de med skælmsk ironi forkortede ‘MAD’: Mutual assured destruction, eller på dansk ‘gensidigt sikret ødelæggelse’. Logikken var enkel, dengang: Eftersom brug af atombomber ville blive modsvaret af gengældelse med atombomber, og alle dermed vil blive dræbt, giver atombomber kun mening som afskrækkelse i en højspændt terrorbalance.
Men det var dengang. Dengang de to stridende parter, USA og Sovjetunionen, begge havde rationelle ledere og bureaukratier bag beslutningerne. I dag er der grund til at frygte, at MAD-doktrinen kan blive tolket mere bogstaveligt og vise sig som det skøre selvdestruktionsprojekt, som atombomber alle dage har været. Terrorbalancen har nemlig sin egen sindssyge dynamik: Lige så kynisk fornuftigt det er for Nordkorea at udvikle atombomber, som afskrækkelse over for USA, lige så rablende rationelt er det for Trump nu at true med at gøre gengæld.
Historien sluttede ikke efter ophøret af den kolde krig, som det ellers berømt blev hævdet lige efter Berlinmurens fald. Historien er begyndt forfra. I dag.