Pengene flyver løst

Der er ikke så meget at diskutere: Danmark har lovet at bruge væsentligt flere skattekroner på Forsvaret, end vi gør i dag. Det er en tilståelsessag. Skiftende ministre har undskyldt for, at vi (endnu) ikke lever op til den fælles målsætning i NATO om at bevæge os i retning af at bruge mindst 2 procent af BNP på militæret.

Men ret beset er undskyldningerne ikke bedre end andre landes søforklaringer, når de forsøger at undslå sig at bruge mindst 0,7 procent på udviklingsbistand – som FN-landene også for længst har lovet hinanden, og som Danmark sammen med fem andre lande er de eneste, der opfylder.

Danmark skylder penge, mange penge, på forsvarsfronten. Vi er dog langt fra alene, idet et flertal af lande heller ikke investerer tilstrækkeligt i udviklingsbistand. I dag er det således kun USA, Grækenland, Storbritannien, Estland og Polen, som lever op til målsætningen om at bruge 2 procent af BNP på militæret. Og nu – er de hjemlige politikere blevet enige med hinanden om – går den ikke længere.

17 mia. mere om året

Det er en bunden opgave, at udgifterne til militæret skal have et gevaldigt løft i det forsvarsforlig, der skal forhandles på Christiansborg henover de kommende måneder. Kontante krav fra USA’s præsident Trump, spændinger i forhold til Rusland og et nedslidt materiel efter mange års krigseventyr i og omkring Mellemøsten gør investeringer påtrængende.

På papiret er der tale om en potentiel fordobling. Gennem de senere år har et bredt politisk flertal nemlig skåret forsvarsbudgettet til kun lidt over 1 procent af BNP.

Udadtil har forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen lovet, at Danmark inden 10 år vil nå op på 2 procent af BNP: ”Det er også vores mål på længere sigt. Aftalen i Wales sagde, at vi starter med at stoppe nedskæringer, og det har vi gjort, og så over en 10-årig periode skal vi øge udgifterne til 2 procent af BNP. Og det er vores mål for de kommende år,” udtalte Claus Hjort Frederiksen til CNN tidligere på året, altså på engelsk. Indadtil er han mere mådeholden:

”Jeg må bare sige, at jeg ser ikke for mig, at vi inden for overskuelig tid, inden 2025, vil nærme os 2 pct. af BNP,” har den tidligere finansminister også udtalt til Jyllands-Posten. Hjort kan jo godt regne, og han ved derfor godt, at når Danmark i dag bruger årligt 23 mia. kr. på forsvaret – som svarer til blot 1,17 pct. – vil det kræve ekstra 17 mia. kr. om året, før Danmark kravler helt op på NATO-målsætningen. 17 mia. kr. mere om året.

Normalt flyttes der maksimalt rundt på 6-7 mia. kr. på en årlig finanslov, og selv hvis VLAK-regeringen vælger at spille ud med en militær oprustning i den laveste ende af spektret, vil det allerede annoncerede løft i bevillingerne til hæren, flyvevåbnet og flåden derfor kunne lægge beslag på alle nye og frie ekstramidler. En stor del af regningen er allerede udskrevet. Sidste år indgik Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Radikale Venstre således en aftale om anskaffelse af nye kampfly – helt konkret 27 stk. af det såkaldte F35-A Joint Strike Fighter til en samlet pris på mindst 20 mia kr.

Det nye isenkram

Siden da er viljen til at bruge ekstra penge på forsvaret kun øget, ikke mindst efter De Konservative også er trådt med ind i forligskredsen. Sidste sommer mente De Konservative, at ambitionsniveauet med flyindkøb for ‘kun’ 20 mia. kr. var alt for lavt, og i mellemtiden har udviklingen båret i konservativ retning. Mens den danske udviklingsbistand har ramt det laveste niveau i 30 år, står Danmark over for den største stigning i forsvarsbudgetterne siden formentlig den ekstremt omkostningstunge genoprustning efter Napoleonskrigene og Københavns bombardement, som endte med en statsbankerot i 1813.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen vil dog næppe ligefrem pantsætte Danmark for at leve op til en international målsætning, men for første gang i mands minde vil en sektor i det offentlige kunne få alt, hvad den peger på. Selv det gamle anti-militaristiske parti Det Radikale Venstre er parat til at fyre et betydeligt milliardbeløb af, ekstra og hvert år fremover.

Den nye ‘krigsdividende’ skal betales, og værnene i forsvaret er allerede i fuld gang med at forsøge at påvirke politikerne til at investere ekstra lige præcis hos dem.

Nedenfor er en top-5-liste af dyrt isenkram fra forsvares egen ønskeliste. Prøv selv at sammensætte en lille indkøbsliste, og overvej så evt. bagefter, hvad pengene ellers kunne bruges til. Husk: Indkøbet af militært isenkram er faktisk det mindste beløb. Efterfølgende kommer alle driftsomkostningerne.