På grænsen til panik

Selv om flere på Føljetons redaktion måske i bund og grund kan betegnes som gammeldags antimilitarister (indtil det modsatte er bevist), synes vi, at der er mange gode ting at sige om det danske militær. For eksempel er det forbilledligt, at Forsvaret nu for anden gang officielt deltager i det nært forestående Copenhagen Pride.

På samme måde som 56 pensionerede generaler og admiraler for nylig har taget afstand fra præsident Trumps forslag om at forbyde transpersoner i den amerikanske hær, siger Forsvaret dermed, at det er en rummelig arbejdsplads, hvor alle skal føle sig velkomne. Som viceforsvarschef Per Ludvigsen udtaler i en pressemeddelelse, er Forsvaret ”for dem, der kan og vil. Og i Forsvaret lever vi efter de demokratiske værdier, som Forsvaret også kæmper for ude i verdens brændpunkter”.

Det er fornuftige toner fra folk med en vis højde til loftet. Af samme grund må det være ekstremt frustrerende at være underlagt paniske politikeres lappeløsninger og tossestreger. I aftes kom det frem, at regeringen leger med tanken om at bruge militæret til at løse bevogtningsopgaver som for eksempel kontrol ved grænsen, så politiet kan blive frigivet til at tage sig af bandekriminalitet. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fremlægger nogle initiativer på et pressemøde i dag.

Men bare tanken om det får det til at løbe en koldt ned ad ryggen. Spørg folk, der er vokset op i et militærdiktatur, om synet af bevæbnede soldater i gadebilledet fylder dem med en grundlæggende følelse af tryghed.

Ideen – hvis man kan kalde det en idé – med at indsætte militæret har før været oppe at vende på Christiansborg. Sidste år foreslog et flertal uden om regeringen bestående af Socialdemokraterne, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, at Forsvaret kunne overtage forskellige bevogtningsopgaver. Dengang mindede forsvarsekspert og professor Mikkel Vedby Rasmussen om, at der forskel på en soldat og en politimand: ”En soldat har en særlig uddannelse, som går ud på at nedkæmpe andre mennesker med våben, hvorimod en politimand har en uddannelse, der går ud på at prøve at undgå det her våben så vidt muligt, men prøve at skabe ro og orden,” sagde han.

Desuden sagde formanden for Centralforeningen for stampersonel, der organiserer 8.800 ansatte i Forsvaret, at indsættelse af militær til at løse politiopgaver bare er at skubbe problemet videre: ”Vi sidder i samme situation som politiet. Der er også en overarbejdspukkel, så hvis Forsvaret skal overtage nogle af de her opgaver, så er der nogle andre opgaver, der skal prioriteres væk,” lød det fra Jesper K. Hansen.

Og her spørger Føljeton: Hvem skal så løse de opgaver, som Forsvaret ikke ville have tid til? På en måde ville ringen være sluttet, hvis man kunne indsætte alle, der deltager i Copenhagen Pride-paraden gennem Københavns gader. Men det er nok ikke en gangbar løsning, da de formentlig har andet at se til.

Noget andet er: hvordan skal vi forklare oprustningen ved grænsen til vores tyske naboer? Vi må sende en gesandt til Berlin med en depeche. Og hvad var det i øvrigt, vi citerede viceforsvarschefen for længere oppe? At Forsvaret kæmper ”ude i verdens brændpunkter”. Da vi lever i fredstid, er Danmark ikke en krigszone, og grænsen til Tyskland er ikke et brændpunkt. Men lad os da bare indsætte hæren og gøre os selv til grin.