I går var en dårlig dag for folk, for hvem topskattelettelser betyder alt. Liberal Alliances formand, udenrigsminister Anders Samuelsen, var nemlig ude med den kedelige besked, at regeringen dropper sin ambition om, at færre skal betale topskat. Som Altinget er inde på i en kommentar, var det kulminationen på den plan, som Samuelsen har gået med i maven siden 2005, da han stadig var medlem af Radikale Venstre. Gennem årene er flere og flere lag blevet pillet af den, og nu er der intet tilbage. Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet vil ikke være med. Så enkelt er det.
På sin Facebook-side forsøgte Samuelsen at få den totale retræte, den absolutte afpilning, til at se ud af så meget som muligt. ”Alle skattelettelser er gode skattelettelser,” skrev han og tilføjede, at Liberal Alliance ”i stedet kommer med et udspil med historiske store skattelettelser”. Men set med liberalistiske øjne er den helt gal, og DR Nyheder fandt i aftes en lokalformand for partiet i Fredensborg, Mia Due Christensen, som var villig til at sige, at ”jeg føler mig snydt, og jeg føler mig skuffet”.
Hvad nu? Hvad skal man glæde sig over, hvis man er liberalist og lever og ånder for kapitalismen og de frie markedskræfter? Måske kan det her være et plaster på såret: I går bragte New York Times’ søndagspapirudgave et essay af en Kristen R. Ghodsee, som er professor i russiske og østeuropæiske studier på University of Pennsylvania, hvor hun forsøger at forklare, hvorfor kvinder i Østeuropa havde bedre sex under kommunismen. Hun henviser blandt andet til et komparativt sociologisk studie blandt øst- og vesttyskere foretaget efter genforeningen af Tyskland i 1990, som viste, at kvinder bag jerntæppet havde haft dobbelt så mange orgasmer som vestlige kvinder.
Professoren omtaler også en case, hun selv har talt med – en ældre bulgarsk kvinde. Ana Durcheva levede sine første 43 år under kommunismen, men har siden gået og brokket sig højlydt over, at det frie marked hindrer bulgareres sunde kærlighedsforhold. Selv om hun var singlemor i mange år, insisterer hun på, at hendes liv var mere tilfredsstillende end hendes datters er i dag: ”Alt hvad hun laver, er arbejde og arbejde,” siger Durcheva, ”og når hun kommer hjem om aftenen, er hun for træt til at være sammen med sin mand. Men det er ligegyldigt, for han er også træt. De sidder sammen foran fjernsynet som zombier. Da jeg var på hendes alder, havde jeg meget mere sjov.”
Om det er opmuntrende læsning, afhænger af øjnene, der ser. Hvis du har lyst til at læse mere i samme dur, så har Føljeton såmænd været der i en serie om sex i velfærdssamfundet, som vi bragte i 2015. Som vi skrev i artiklen ‘Lyst og orgasmefrekvens i de store ideologier‘: ”Som liberalist vil du sikkert også have en slem tendens til at bebrejde dig selv for svingende præstationer, fantasiløshed eller udeblevne orgasmer, og her bliver liberalismen også et problem for kvinderne. Når du har alle muligheder i verden for at udleve dine seksuelle fantasier, dyrke den med, hvem du vil, når du vil, og hvordan du vil (dog uden at krænke andres rettigheder, naturligvis), kan du også hurtigt føle dig underligt utilstrækkelig, når du bare ikke synes, at det med swingere, masker og stuepiger lige er dig.”