Had og kærlighed i Amerika

Der har efterhånden været anledning til at sige det så mange gange, at udtrykket er begyndt at miste sin værdi, i hvert fald når det siges i sammenhæng med navnet Donald Trump. Men nu rabler det for ham – for alvor. Hele sommeren, ja, i hele den tid, der er gået, siden Donald Trump i januar blev indsat som USA’s 45. præsident, har der været meget få dage, hvor han har fremstået ‘normal’ og præsidentiel. Men det 15-17 minutter lange pressemøde, han holdt i Trump Tower i New York i går, tager kegler.

Efter sammenstødet i Charlottesville i weekenden, hvor en person fra den yderste højrefløj endte med at pløje sin bil ind i en gruppe moddemonstranter, hvorved en kvinde blev dræbt og mere end 30 personer blev såret, var Donald Trump ude at fordømme hadet og volden, men han tilføjede, at ansvaret lå hos ”mange sider, mange sider”.

Det var lørdag. I de følgende dage arbejdede de mest fornuftige kræfter i Det Hvide Hus og justitsminister Jeff Sessions på højtryk for at rydde op efter præsidenten ved at insistere på, at han faktisk havde placeret ansvaret hos de nynazister, medlemmer af Ku Klux Klan og alt-right-bevægelsen, som havde været på gaden i Charlottesville for at protestere mod, at myndighederne ville fjerne en statue af sydstatsgeneralen Robert E. Lee.

Mandag gjorde Trump det så selv: pålagde højrefløjsfraktioner skylden for urolighederne. Men på det bizarre pressemøde i går vendte han tilbage til sin oprindelige ordlyd og sagde, at han mente, hvad han havde sagt i lørdags. Washington Post kalder meget præcist Trumps pressemøde, som egentlig skulle have handlet om noget helt andet, for en retorisk rikochettering.

”Der var en gruppe på den ene side, som ikke opførte sig ordentligt, og der var en gruppe på den anden, som også var meget voldelig,” sagde Trump med henvisning til de højreorienterede. ”De var ikke alle sammen nynazister, tro mig. Man kan slet ikke kalde dem alle sammen hvide racister.” Og han fortsatte: ”Der var en gruppe på denne side. Man kan kalde dem venstrefløjen… som kom med et voldsomt angreb på den anden gruppe. Så man kan sige, hvad man vil, men det var sådan, det var.”

Han rablede videre: ”Der var folk i den gruppe, som protesterede mod fjernelsen af en for dem meget, meget vigtig statue og omdøbningen af en park fra Robert E. Lee til et andet navn. George Washington var slaveejer. Var George Washington slaveejer? Betyder det, at George Washington mister sin status? Betyder det, at vi skal – undskyld mig. Skal vi fjerne statuer af George Washington? Hvad med Thomas Jefferson? Hvad mener I om Thomas Jefferson? Ham kunne I godt lide? Skal vi fjerne hans statue? Han var en kæmpe slaveejer. Det er fint. I vil ændre historien og kulturen.”

Men Donald Trump kan ikke tage patent på historien og kulturen. En anden nyhed er brudt gennem overfladen som et lille lys i mørket. 13. august sendte Trumps forgænger Barack Obama i al stilfærdighed en lille besked ud på Twitter: ”Ingen bliver født til at hade et andet menneske på grund af hans hudfarve, hans baggrund eller hans religion…” Det var et Nelson Mandela-citat, og her tre dage senere er det det mest likede tweet i det sociale medies historie. Det er dog noget.

Her er citatet i sin fulde længde: ”Ingen bliver født til at hade et andet menneske på grund af hans hudfarve, hans baggrund eller hans religion. Folk må lære at hade, og hvis de kan lære at hade, kan de også lære at elske, for kærligheden kommer mere naturligt til mennesket end dens modsætning. Selv i de mørkeste tider i fængslet, da mine kammerater og jeg blev presset til det yderste, kunne jeg se et glimt af menneskelighed i en af fængselsbetjentene, måske kun et sekund, men det var nok til at give mig sikkerhed og holde mig gående. Menneskets godhed er en flamme, der kan skjules, men aldrig slukkes.”

Han havde fat i den lange ende, ham Nelson.

Se hele Donald Trumps pressemøde eller læs udskriften.