Kære læser

Løgn over løgn

Ubådsejer Peter Madsen kommer i land i Dragør Havn d. 11. august 2017 efter at hans ubåd sank i Køge Bugt- - Se RB KRIMINAL 09.58 Ubådsejer: Ulykke dræbte journalist på ubåd- - Ubådsejer Peter Madsen har forklaret, at der er sket en ulykke om bord på Nautilus, hvorved svenske Kim Wall er død, oplyser Københavns Politi. . (Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2017)

Her til formiddag kom det frem, at den kvindelige svenske journalist, som var med opfindertypen Peter Madsen om bord på hans hjemmebyggede ubåd Nautilus, med sikkerhed er død. Københavns Byret har ophævet dele af dørlukningen i sagen, og derfor står det nu klart, at Peter Madsen hævder, at hun er død som følge af en ulykke, hvorefter han har ‘begravet’ hende til søs på et ikke nærmere defineret sted.

Som Føljetons læsere måske har bemærket, har vi kun skrevet ganske lidt om sagen, siden kvinden og ubåden meldtes savnet fredag 11. august. Det betyder ikke, at vi ikke selv har fulgt den ret tæt, for som krimigåde har den haft alle tænkelige pirrende elementer. Men eftersom retssagen har fundet sted for lukkede døre, og de fleste oplysninger i sagen har været baseret på gisninger og rygter, har vi slået os i tøjret og holdt lidt igen med at viderebringe dem.

Vi godt – og nærstuderede også – videobillederne af Peter Madsen, der sammen med en politimand kommer gående ved kysten med strithår og opfinderagtig heldragt kort efter, at hans kære ubåd var sunket. Måske er det bagklogskabens lys, der spiller ind, men der var noget lorent ved ham – måske virkede han lidt for ubekymret. Dels var der det med ubåden, og dels måtte han på det tidspunkt have fået at vide, at den svenske kvinde var meldt savnet.  ”Jeg har det fint,” siger han, og måske er det hans reptilhjerne, der kort efter tilføjer: ”Jeg er ked af det.” Og da journalisten uden for billedet straks bruger papegøjeteknikken, det bedste han har lært – ”er du ked af det?” – svarer han med en pudsig klukken og følger op med ”nå ja, men det er jo klart…” og en mumlen om ”det at se Nautilus gå ned…”

Alle lyver om stort og småt, og de fleste gør det også over for sig selv. De fleste løgne er ligegyldige og går upåagtet hen. Men lige her, i den tåbelige camouflagefarvede heldragt, går en løgn på to ben og ”har det fint”. Den lille videosekvens er nu et historisk dokument, som fremtidige generationer vil se igen og igen.

Og nu vi taler om folk, der lyver: Mens landbrugs- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har fyldt godt i mediebilledet, har der næsten været en smule stille om hans kollega, udlændingeminister Inger Støjberg (V). Det var der i hvert fald lige indtil forleden, hvor hun slog til lyd for, at flygtninge, der lyver – for eksempel om deres alder – skal straffes hårdt. Selv om de har ret til asyl, skal de have frataget retten til permanent ophold og dermed muligheden for statsborgerskab, hvis de taler usandt under behandlingen af deres asylsag.

”Hvis man lyver, så skal man ikke være dansker. Og det er helt sikkert, at man udmærket ved, hvem man er. Man ved godt, hvor man kommer fra, og hvordan man er kommet hertil,” siger Inger Støjberg.

Her er det svært ikke at tænke på fejlslutningen i Ludvig Holbergs Erasmus Montanus: ”En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve. Ergo er morlille en sten.” At netop Inger Støjberg, der er blevet taget i at lyve i sagen om barnebrude, fremlægger dette forslag, må vække en del moro. ”Hvis man lyver, skal man ikke være dansker.” Ergo skal Inger Støjberg ikke være dansker.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12