”Hold min guitar, sagde han, og jeg tog imod den”

E: Vi mødte hinanden første gang på Nørrebro. Jeg var 17, og han var 27. Det var lige derhenne i Hans Tavsens Park. Jeg var i parken med en flok venner. Drengene spillede fodbold, mens pigerne sad i græsset og heppede. Så kom der pludseligt en høj, flot mand gående mod mig.

O: Jeg var lige kommet hjem fra det store udland og var ude at gå en tur på Nørrebro.

E: Jeg var teenager, og jeg synes han så meget spændende ud, som han kom gående der med sin guitar over skulderen.

O: Men det var nu et helt uskyldigt møde. Der var sgu ingen bagtanker fra min side af, jeg var 27, så jeg var jo en voksen mand.

E: Så stod han der lige foran mig. Hold min guitar, sagde han, og jeg tog imod den.

O: Ja, og så løb jeg over og spillede fodbold med alle dine venner, og jeg kendte ikke en eneste.

E: Og der var ingen andre end mig, der fik lov til at holde din guitar.

O: Nej, du sad trofast og klamrede dig til den, mens jeg spillede fodbold.

E: Og så gik der ikke lang tid før vi blev kærester. Det var ellers helt tilfældigt, at jeg mødte dig og dine venner, som jo alle var meget yngre end mig. Men så var det alligevel mig, som snuppede dig.

O: Ja, og der gik ikke lang tid før vi flyttede sammen. Og vi blev sammen i 30 år.

O: Vi blev aldrig gift. Folk i vores omgangskreds blev gift, men de var ikke gift ret længe. Vi var faktisk dem, der holdt længst ud. Men man kan altså ikke bo med det samme menneske i så mange år.

E: Nej, det kan man ikke. Så for tyve år siden flyttede vi fra hinanden, men vi er stadig gode venner. Vi bor tæt på hinanden og ser hinanden cirka en gang om ugen.

O: Og så går vi som regel en tur sammen på Nørrebro og får en slapper.

E: Vi går ofte tur i Assistens Kirkegård. Vi kan godt lide denne her kirkegård. Den er sådan lidt parkagtig, og så er her fred og ro.

O: Ja, og så ligger alle vores venner her jo hehe.

E: Vi rejste meget, da vi var unge – til steder som andre ikke kunne drømme om at tage til.

O: Ja, for eksempel rejste vi rundt i Sovjetunionen lige inden hele lortet faldt sammen.

E: Det var sgu spændende at rejse dengang!

O: Nu gider vi ikke rejse mere, det er blevet uinteressant. Hvor end du tager hen i dag, møder du andre danskere. Det er blevet kedeligt, intet er uforudsigeligt mere – alt hvad du kan få i Danmark, kan du også få alle andre steder i verden. Så er det godt man kan få lidt spænding her på Nørrebro.

E: Ej, det kan også blive lidt for spændende.

Elsebeth griner, mens sirenerne fra Nørrebrogade overdøver samtalen.