"Ubegrænset Nørrebro"

Jeg er lige flyttet til Nørrebro for en måned siden, men jeg har altid følt mig som en Nørrebro-pige. Jeg er egentlig fra Roskilde, men der er noget ved stemningen her, som passer godt til min egen ideologi og idé om det oprindelige København. Jeg synes, det har en sælsom charme af at være lidt trashy på en berlineragtig måde. Det holder jeg helt vildt meget af. Det er ikke så pænt. Og så er det lige midt i byen – i min verden mere centrum end centrum.

Jeg har aldrig følt mig utryg på Nørrebro. Men kan være urolig alle steder og rolig alle steder. Lige nu sker der måske nogle ting på Nørrebro – nogle gange sker det på Østerbro. Jeg tror, der er mange fordomme om Nørrebro. Jeg har aldrig oplevet noget ubehageligt og føler det, som om gaderne er mine.

Jeg er skuespiller. Det er et helt fantastisk fag, der kombinerer alt, hvad jeg synes er spændende her i livet: psykologi, lyrik, relationer mellem mennesker, musik, magi, fysik, stemme, og hvordan man er i sig selv, og hvordan er med alle andre – det er lidt af det hele.

Lige nu spiller jeg på Teatret ved Sorte Hest i en forestilling, der hedder Kussesumpen. Det er sådan et slags moderne feministisk stykke, som vi har arbejdet på i et par år. Det er vokset ud af en blog, som en af de andre i stykket har skrevet, og man kan godt sige, at det er frisindet. I hvert fald forsøger vi at gøre op med det herskende kvindeideal. Stykket er blevet en kæmpesucces, og faktisk kom det fuldkommet bag på os. Nu er næsten alle forestillinger udsolgt. Måske har det ramt ned i en eller anden nerve i tidsånden, der vibrerer lige nu. Det er også den, jeg mærker her på Nørrebro, selv om jeg godt ved, at mange af dem, der bor her, har et andet syn på kvinder, end jeg har. Men vores stykke indkapsler ikke en eller anden politisk måde at være feminist på, og det synes jeg passer godt til stedet. Her er plads til alle. Jeg føler mig hjemme.  Jeg flytter ikke herfra igen. Jeg kan bo i min nye lejlighed ubegrænset. Så for mig er det her ubegrænset Nørrebro.