Landbruget har brug for nye ideer

Landbruget er i krise. I knæ, om man vil. Fra engang at have været landets mest dominerende erhverv, er landbruget nu i massiv milliardgæld og skyld i en femtedel af Danmarks klimabelastning.

Der er en stribe udfordringer, som man har sloges med i årevis. Vandmiljø, fiskedød, landbrugspakke og kvælstofudledning er bare nogle af problemerne, der er forbundet med erhvervet . Vores natur og miljø lider under landbrugets produktioner. De forskellige typer natur har ændret sig.

Helt lavpraktisk kan man se ændringen bare ved at tage et smut ud i det fri. Der gror græs, hvor der før var hede, og der spirer kvælstofselskende brændenælder på steder, der ellers slet ikke plejer at kunne lide brændenælder. De såkaldt næringsfattige naturtyper er under stærkt pres, og det er skidt for vores biodiversitet. Landbrugets udskilte kvælstoffer har vendt op og ned på naturens oprindelige forhold.

Så er der vores klima. Den store udfordring, der kæmpes med både i og uden for landbruget. Men faktum er, at landbruget er en stor synder, og selvom vi ikke helt kan undgå CO2-udslip – fordi husdyr bøvser og prutter metan – så er det nødvendigt at reducere landbrugets klimabelastning gevaldigt.

Den sidste og måske allerstørste udfordring er økonomi. Landbruget har svært ved at tjene penge og betale deres regninger. Landmændene vil naturligvis gerne have et ordentligt levebrød, men havner i en trædemølle, hvor der er for mange varer og for lave priser, og derfor bliver landbruget ved med at have en dårlig økonomi.

Innovative ideer kan hjælpe med en løsning

Men – for der er jo selvfølgelig et stort men – der er også landmænd, der gør noget for at ændre på krisetilstanden. Mange landbrug finder på nye ideer og ny forskning for at vende skuden. Og det er nogle af dem, Føljeton har været på besøg hos og vil fortælle om i denne uge. For der er brug for nye ideer, også hvis man spørger brancheorganisationerne.

”Landbruget har brug for en øget værdiskabelse, og det kan de blandt andet få ved at tænke i innovative ideer. Det ene gode ved innovationen er, at det kan hjælpe til en bedre økonomi. Det andet gode er, at det faktisk kan hjælpe til at løse nogle af de miljømæssige udfordringer, som vi står i,” siger Leif Bach Jørgensen, der er landbrugsfaglig medarbejder i Det Økologiske Råd.

Han bakkes op af Gustaf Højriis Bock, der er chefkonsulent for Økologi Innovation i Landbrug & Fødevares innovationshus SEGES:

”Der er nødt til at være innovation i landbruget, for vi er nummer ét i verden på landbrug, og hvis vi vil fastholde den førsteplads, så er vi nødt til at tænke innovativt. Men det er svært, fordi systemet er så konservativt. Mange landmænd vil tænke ‘Puha, kan det nu svare sig? Er det ikke bare sådan en trend, der kører i to år, og så er den væk igen?’”

Comeback-hamp og rødkløver til svedende kvinder

Trendryttere eller ej, to af de landmænd, der satser på nye og visionære ideer, skal du læse om de kommende dage. De producerer hamp på et syddjursk gods og rødkløver på en vestfynsk gård. Ny forskning har fastlagt, at rødkløveren har en positiv effekt for kvinder i overgangsalderen, men den må du vente med at læse om til lidt senere på ugen.

Vi starter på Djursland, hvor vi i morgen skal møde Anne Sophie Gamborg, der udgør den ene halvdel af godsejerparret på Møllerup Gods. Her er der de seneste år skudt flere og flere hampplanter op på markerne, og det er ikke for fornøjelsens skyld.

For hampen er en ældgammel afgrøde, der har været glemt i mange år, men nu pludselig er kommet på marken igen. Med nye idéer, tanker og gåpåmod har den fået et comeback og dyrkes nu til mad, hudpleje og måske også snart til medicin.

Følg med. Både her på Føljeton og på markerne derude.