På Herrens Mark dyrker de rødkløver til svedende kvinder

To traktorer er parkeret foran en stor hal. Inden i hallen står en mægtig maskine, der til den ene side er koblet til et vognlad fyldt med planter. Det ligner til forveksling et stort læs slået græs, men det dufter anderledes. Bittert. Den anden side af maskinen er koblet til et blåt apparat, der arbejder på højtryk.

Hallen er helt nybygget, kun nogle måneder gammel. Den store maskine er også ny på en måde. Det er en genbrugsreaktor fra DONG, der nu står i en nybygget maskinhal på Vestfyn. Med sin store metalmave fyldt med mælkebøtter og rødkløver.

Jeg er på Herrens Mark ved Føns hos landmand og økolog Michael Mohr Jensen. Han lever af at dyrke, presse, konservere, tappe og sælge urteekstrakt lavet på mælkebøtter og rødkløver. Det første er godt for din fordøjelse, det sidste er godt for svedeture og svage knogler.

Rødkløveren kan bygge knogler

For nylig udkom et forskningsstudie, der blåstempler rødkløverekstraktet fra Herrens Mark. Sammen med Aarhus Universitets Hospital har Michael Mohr gennem to videnskabelige projekter fået bevist, at den lille røde kløverblomst både mindsker svedeture og afhjælper knogleskørhed hos kvinder i overgangsalderen. Begge symptomer er meget almindelige i overgangsalderen, fordi kroppen har færre østrogener, og knoglemassen afkalkes.

Forskningen viser, at kvinder i overgangsalderen kan reducere deres svedmængde med cirka 40 procent ved at drikke en skvis rødkløver dagligt, ligesom antallet af hedeture reduceres med cirka 20 procent. I forhold til knogleskørhed har kløveren også en mærkbar effekt:

”Vi har hørt fra kvinder med begyndende knogleskørhed, der ved at drikke rødkløver ikke bare har opretholdt deres knoglemasse, men faktisk har øget den. Hvis det kan lade sig gøre, så er det fuldstændig surrealistisk. Det er jo helt fantastisk.” siger Michael Mohr.

Mens han fortæller om rødkløveren, lyser begejstringen ud af ham. Det er stort, det her, siger han. Michael Mohr har været landmand i årtier, været økolog siden før det røde økomærke kom til, dyrket sin jord som landmænd nu gør, men alligevel er det her anderledes.
Jeg kigger på den rødlilla blomst og tænker, den da ikke ser ud af meget.

Videnskabslandmand

På de store marker, der hører til gården, er der i adskillige år blevet dyrket grøntsager. Men landmandserhvervet har ændret sig, og pludselig blev det svært at tjene penge nok på grøntsagerne.

”I mange år leverede jeg til Aarstiderne, men så begyndte de selv at producere en masse grøntsager. Så producerede jeg lidt til Netto og Coop, men det gav ikke det store, så jeg overvejede, om det var det. Om jeg overhovedet kunne fortsætte med at leve af landbrug,” siger Michael Mohr.

Efter lidt spekulationer frem og tilbage blev han tilbudt at overtage en lokal virksomhed, der lavede mælkebøtteekstrakt. Eller mælkebøttesaft, som det hed dengang. På det tidspunkt vidste Michael Mohr ingenting om urter, men han kunne se, at virksomheden havde en stor kundekreds og en fin omsætning, så han valgte at gå ind i den lidt alternative afgrøde. Arbejdet med den nye plante gik fint, men den vestfynske landmand følte, at produktionen af mælkebøtteekstrakt alene var spild af ressourcer:

”Mælkebøtterne bliver allerede høstet i foråret, og nu havde vi jo maskineriet til at lave ekstraktet med, og det stod bare stille hele sommeren. Jeg tænkte, at der da måtte være nogle andre urter, vi kunne gøre det samme med. Jeg fik et tip om rødkløveren og begyndte så at lave ekstrakt af den også,” siger Michael Mohr.

Jeg spørger, hvad forskellen på saft og ekstrakt er, og Michael Mohr fortæller mig, at der skal en kemisk proces til for at lave ekstrakt. Den kemiske proces foregår med mælkesyrebakterier. Det er dem, der konserverer urterne, så de ikke skal pasteuriseres. Han begynder på pædagogisk vis at forklare mig om pH-værdier og gulerødder, der gærer. Jeg synes, han lyder mere som en videnskabsmand end en landmand. Måske en kombi.

En lade fyldt af mælkebøtte- og kløvervin

Fra hallen med den store maskine går vi videre ind i et andet lokale. Døren derind til er tung, og inde bag den er der køligt. Som i et enormt køleskab. Rummet er fyldt med kæmpestore tanke, der hver kan have 20.000 liter i sig. De er alle fyldt med urteekstrakt.

”Inden vi byggede det nye byggeri her, så producerede vi i de gamle lokaler, der hører til gården. Med udbygningen her har vi ikke bare fået mere plads, vi har også fået bedre og større maskiner,” siger Michael Mohr.

Vi går videre over i en lade, der hører til gården. Langs væggen står massevis af papkasser, der hver indeholder dunke med ekstrakt fra mælkebøtter eller rødkløver. Det ligner fuldstændig en bag-in-box-vin. To liter væske i en sølvfarvet pose i en kasse og en plastikhane at tappe den fra. Mælkebøttedunken er lys, mens rødkløveren er mørk. Som hvid- og rødvin.

Hældt op i små shotsglas er der nu ikke meget vin over hverken syn eller duft. Ekstrakterne har begge en plumret, udefinerbar grågrøn farve. De smager, præcis som de ser ud. Ikke synderligt godt.

”Man vænner sig til smagen. Man kan blande det med lidt ananasjuice, hvis man gerne vil have noget til at tage den bitre smag. Vi kan ikke tilsætte noget, så den smager bedre, fordi hvis vi putter sukker i, så gærer ekstraktet videre. Vi overvejede også at tilsætte en lille smule stevia, men så ville vi miste vores økologiske status, og det går jo ikke,” siger Michael Mohr.

Der er flere penge i urter end i grøntsager

I øjeblikket arbejdes der på, at rødkløverekstrakten fra Herrens Mark skal ud på det internationale marked. Forskningen, der er bragt i de internationale tidsskrifter PLOS ONE og The American Journal of Clinical Nutrition, har skabt en åbning på det tyske, belgiske og japanske marked. Det er et godt tegn, men det er også hårdt arbejde. De sidste måneder har Michael Mohr arbejdet op imod 20 timer i døgnet.

”Jeg har jo aldrig tjent voldsomt mange penge ved at være landmand. Det har sådan lige kunnet løbe rundt, da jeg dyrkede grøntsager, men der var også bare rigtig meget arbejde i det. Og det er bestemt ikke, fordi der ikke er arbejde i ekstrakterne, men der er en langt større mulighed for at tjene penge på det her,” siger han.

Hvis ekstrakterne ikke var dukket op som en ny levevej for ham, havde Michael Mohr nok bare haft sit økolandbrug som en sidebeskæftigelse og fundet sig et andet job. For det er svært at drive den slags landbrug i dag.

”Jeg har arbejdet med grøntsager i så mange år, og hvis man skal tjene penge på det, så er det svære odds. Man skal være stor, og man skal producere enormt store mængder. Og det har vi slet ikke haft jord nok til,” siger han.

Trods gårdens relativt beskedne størrelse har produktionen af ekstrakter nu åbnet op for en helt anden størrelse forretning, end Michael Mohr før har været vant til. Foruden ham selv er de tre ansatte landbrugsarbejdere i firmaet, ligesom hans bror også er ansat til at tage sig af salg.

Vi går forbi endnu et rum fyldt med de store tanke. En af dem er utæt og ved at blive undersøgt. Der står vand i en kraftig stråle ud fra den. Alle de andre tanke er fyldt med ekstrakt. Der er flere hundredtusinde liter. Det er fra høsten både i år og sidste år, og det er ikke det hele, de kan sælge i Danmark. De forbereder sig til det internationale marked, fortæller Michael Mohr.

”Vi ved, det virker”

For landmanden bag Herrens Mark er det naturligt, at landbrug hænger sammen med forskning, og som Michael Mohr ser det, er forskningen en nødvendighed for at kunne få produktet udbredt så meget som muligt.

”Vi har skabt et produkt, der er nyhedsskabende. Det har også gjort, at vi har søgt patent på den her måde at arbejde med rødkløverens østrogener. Det har vi selvfølgelig gjort på grund af den forskning, der er lavet. Der er jo ingen grund til at søge patent på noget, hvor man ikke også ved, at det virker,” siger han.

For fremtiden håber Michael Mohr på at samarbejde med læger. Han håber, at lægevidenskaben vil tage produktet til sig på grund af forskningen, der ligger bag.

”Målet med det her er på sigt, at kvinder i overgangsalderen skal kunne gå til lægen og få at vide, de skal bruge det her rødkløverekstrakt, der er dyrket på Herrens Mark, for det er der ingen bivirkninger ved,” siger han.

Vi går fra gården over i tilbygningen igen. På vejen derover trasker vi forbi den lille gårdbutik, der har ligget der i mange år. Mest for hyggens skyld, siger Michael Mohr. Inde i butikken står der bag-in-box-ekstrakter i et køleskab, og der ligger enkelte grøntsager på butikshylderne. Produktionen af grøntsager stopper snart helt, det er ved at være sidste sæson med dem. Urterne har vippet dem af pinden.