Kan politikere skabe nye virksomheder?

Det er en gammel sandhed, at politikere og embedsmænd har svært ved at udpege og plukke morgendagens vindere i erhvervslivet – og de derfor som hovedregel skal holde sig fra at lave alle mulige og umulige tilskud og initiativer, der tilgodeser bestemte virksomheder.

For hvis politikere var dygtige forretningsfolk selv, ja, så ville de næppe blive siddende som folkevalgte, men i stedet selv starte og udvikle firmaer. Derfor er der god grund til at være yderst skeptisk over for fleste udspil på erhvervsområdet. Spørgsmålet er: Kan politikere overhovedet accelerere private vækst-virksomheder?

Alt for ofte er erhvervsudspil præget af gaver og rabatter til venner og donorer. Politikere formår sjældent at sparke gang i nye virksomheder, som ikke ville have kunnet klare sig alligevel. Men omvendt må politikere jo også forsøge at gøre, hvad de rent faktisk kan for at øge beskæftigelsen og velstanden, i hvert fald hvis de vil gøre sig forhåbninger om at blive genvalgt.

Heldigvis tænkes der nye tanker. Andre steder end i Danmark. Opløftende nok er der i de senere år opstået en ny idé, som rummer et stort potentiale for at stimulere etableringen af nye virksomheder. Og idéerne kommer udefra: VLAK-regeringens embedsmænd har været godt i gang med kopimaskinerne henover sommeren.

”Regeringen vil gerne have en stærkere iværksætter- og aktiekultur, og derfor skal vi have flere til at investere i virksomheder,” lød det fra erhvervs- og vækstminister Brian Mikkelsen (K) på formiddagens pressemøde: ”Vi halter efter vores nabolande. De rejser kapital på den anden side af sundet”.

Svensk slaraffenland

Det er sjældent, at politikere fra blå blok ligefrem hylder tilstanden i Sverige. Som oftest portrætteres vores store naboland som et semi-totalitært regime, hvor gammel-socialdemokratiske kvinder med korthårsfrisurer sidder tungt på en altopslugende offentlig sektor. Hvis det vidstrakte folkhem da ikke ligefrem beskrives som et nyt Beirut i brand, på grund af den massive tilflugt af mennesker fra bl.a. Mellemøsten.

Men her til formiddag blev Sverige pludselig skubbet frem som et slaraffenland; et borgerligt drømmeland. Som i en omvendt verden er den svenske erhvervspolitik blevet et nyt forbillede for de blå mænd, der forvalter de økonomiske ministerier på Slotsholmen i København.

Den barske virkelighed er, at nye virksomheder i Sverige har langt større succes. Erhvervslivet er yngre, mere aggressivt og ekspansivt hinsidan. Selv om der etableres lige så mange nye virksomheder i Danmark, formår svenske upstart- og iværksættervirksomheder nemlig at overleve og vokse langt bedre end tilsvarende firmaer i Danmark.

I Sverige vokser nye teknologi-virksomheder sig større og stærkere, mens de danske enten dør, stagnerer eller ligefrem vælger at rykke over på den anden side af Øresund. Og derfor er det i høj grad blevet gamle virksomheder, der står for omsætningen i Danmark, mens Sverige har langt flere nye virksomheder, som tilmed står for en voksende beskæftigelse og omsætning.

Flere børsnoteringer

Målt på liberale iværksætterdrømme er Sverige ganske enkelt blevet et mønstersamfund, mens Danmark står i stampe. Årsagen er ikke kun, at Sverige har holdt fast i en mere klassisk (socialdemokratisk) industripolitik, men også at det er lykkedes at skabe en folkelig investeringskultur.

Frem for som tidligere at investere direkte i brancher og sågar statslige virksomheder har man fra politisk hold i Sverige fået skabt en ny kultur, hvor almindelige lønmodtagere er begyndt at investere i helt nye iværksætter-virksomheder. Effekten er mærkbar. Små og mellemstore virksomheder har fået lettere adgang til såkaldt risikovillig kapital. Som det kontant hedder i VLAK-regeringens udspil, ‘Sammen om fremtidens virksomheder‘:

”I Sverige var der i 2014-2016 ca. 35 gange så mange børsnoteringer af mindre virksomheder som i Danmark, når der korrigeres for økonomiernes størrelse. Det kan skyldes, at Sverige har formået at udvikle en aktiekultur, hvor flere husholdninger vælger at placere deres opsparing i aktier, bl.a. gennem den såkaldte ”investeringssparkonto”, der blev introduceret i 2012”.

VLAK-regeringen har afluret succesen i Sverige og lancerer nu en kopi i form af en ‘aktiesparekonto’. Målet er at få skudt flere penge direkte ind i små – men altså også mere usikre – firmaer, som så i anden omgang kan få kapital til at vokse og ansætte flere. Her i Danmark. Og initiativet står ikke alene. VLAK-regeringen lægger bl.a. også op til fradrag for investeringer i unoterede virksomheder. Og dét forslag kan vise sig endnu vigtigere for opblomstringen af flere små iværksætterfirmaer:

”Konkret foreslås, at personer, der investerer i små og mellemstore unoterede virksomheder, fra 2019 til 2022 får mulighed for årligt at fradrage halvdelen af investeringer for op til i størrelsesordenen 200.000 kr. med en skatteværdi på 30 pct. Fra 2023 kan halvdelen af investeringer for op til 400.000 kr. fradrages med en skatteværdi på 30 pct.,” som forslaget lyder i præsentationen. Skønt indholdet kan lyde teknisk og utilgængeligt for lægmand, er det i virkelighedens verden noget, der kan komme til at gøre en forskel.

Så svaret er ja. Politikere kan rent faktisk godt være med til at skabe virksomheder.

Hvis det lykkes at få flere danskere til at investere direkte i små upstart-virksomheder, vil erhvervslivet i Danmark blive forynget og opgraderet med nye job og forskningsmuligheder til følge. Beløbene er måske ikke svimlende, men den svenske inspiration har til gengæld også været gratis. Sverige kan lære Danmark meget mere.