Nicheafgrøder kan give landbruget kunstigt åndedræt

Debatten om landbrug er en hvepserede, der er svær at stikke hånden ned i uden at gøre nogen sure. Både de, der bor i reden, og de, der bor udenfor, føler sig uretfærdigt behandlet. Folket forstår ikke landbruget, og landbruget forstår ikke folket. Men folket forstår opfindsomhed og nye ideer, og ved at besøge forskellige opfindsomme landbrug rundt i landet har vi her på Føljeton fundet ud af, at det gør landbruget også. Landbruget er mere end konkurser, kvælstofudledning og klimabelastning (de tre K’er). Landbruget er også innovativt. Afgrøder som hamp og rødkløver er langt fra så udbredte som hvede, byg og raps, men de har begge et stort potentiale og en kæmpe portion nye ideer bag sig.

”Der er brug for nicheafgrøderne. De er spændende, og de rammer ned i en tidsånd, hvor markedet vil have lige præcis det,” siger chefkonsulent i innovationsafdelingen hos SEGES Gustaf Bock.

Find en løsning eller gå nedenom og hjem

Ved at forstå hvad markedet vil have, kan de nichedyrkende landmænd bidrage til at få landbrugets skrantende økonomi op at stå igen. Det siger Leif Bach Jørgensen, der er landbrugsfaglig medarbejder i Det Økologiske Råd.

”Landbruget har i allerhøjeste grad brug for øget værdiskabelse, og det kan det blandt andet få ved de innovative ideer. Nogle af de her nye tanker og løsninger giver en bedre økonomi, og det hjælper landbruget, der mildest talt er presset. Det er jo sådan, det er. Enten så må man finde en ny løsning, eller også så må man gå nedenom og hjem. En af måderne at finde løsninger på er at gå ind i de her nicheafgrøder,” siger han.

Hamp og rødkløver skaber et nyt marked

Når Føljeton i serien her har valgt at sætte fokus på hamp og rødkløver, er det ikke tilfældigt. Selv om fagfolk kalder dem nicheafgrøder, så er de vigtige nicher. Begge afgrøder kan gøre en forskel for markedet og for folk, der benytter sig af produktet. Produktionen af hamp og rødkløver skaber et marked ved at dyrke afgrøder, der kan laves til medicin.

”Opfindsomheden ligger i, at man opdyrker et nyt marked. Det er meget innovativt at sige, at man gerne vil starte en produktion til lægemiddelbrug,” siger Morten Damkjær Nielsen, der er chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer.

Han bakkes op af Leif Bach Jørgensen fra Det Økologiske Råd:

”Nicheafgrøder som hamp og rødkløver er interessante, fordi de kan være et nyt forretningsområde og en ny businesscase for andre landmænd,” siger han.

De kreative og nytænkende ideer er altså ikke bare gavnlige for de enkelte landmænd, men for et helt marked. Når Anne Sophie Gamborg på Møllerup Gods vil dyrke hamp til medicin, og når Michael Mohr fra Herrens Mark dyrker rødkløver til kvinder i overgangsalderen, falder gevinsten ikke kun ned i deres egne lommer, men i hele erhvervets.

Græs som erstatning for soja

Møllerup Gods og Herrens Mark er ikke alene om at finde på noget nyt. Mange har gode nye ideer.

Forskellige steder i landet arbejdes der for eksempel med produktion af græs. Man har nemlig fundet ud af, at man kan udvinde protein fra almindelige græs og bruge det til foder. Før har landmænd importeret enorme mængder soja til samme formål, men græsset kan vi dyrke herhjemme. Det projekt er ikke mindst interessant for de økologiske landmænd, da man som økolog ikke må bruge genetisk modificerede organismer (GMO), og da GMO-fri soja er stjernedyrt, vil proteingræsset være en kærkommen erstatning.

Foruden græs findes også hyben, grønkål, mælkebøtter og hvedegræs på listen over andre typer afsættelige afgrøder.