Ikke noget ideal – men levet, genkendelig virkelighed

Han er den kendteste af alle danske konger og alligevel en gåde. Vi husker ham for katastrofer og konkurser. Vi ser ham helt nøgen: fordrukken, uheldig i ægteskab, politik og krig. Men vi holder også af ham, for trods alle fejl virker han som en mand, man kunne blive ven med.

Alt, hvad der endte i nederlag, så egentlig meget fornuftigt ud. Havde han haft spindoktorer, ville de have anbefalet ham at gøre præcis, hvad han alligevel gjorde. Ja, det lod til at være en god idé at deltage i Trediveårskrigen. Men det endte med et forfærdende nederlag og invasion. Ja, det så ud, som om det ville være klogt at gifte sig med Ellen Marsvins datter Kirsten Munk – smuk, ung og måske en kopi af sin geniale mor. Men det endte med utroskab, skilsmisse og elendighed. Ja, det virkede logisk at få den bedst begavede datter Leonora gift med den ligeledes ufatteligt evnerige Corfitz. Men det førte til forræderi.

Christian kunne nu også være heldig. Gå til Rundetaarn og se jer om, for her står vi midt i Christians verden. Den verden, som virkede. Her er han protestantisk hersker, her virker hans ideologi. Nej, her hos os brænder vi ikke videnskabsmænd. Her hos os bygger vi observatorium, bibliotek og universitet sammen – med en kirke. Hos os hænger verden sammen. Der er intet skisma mellem religion og videnskab.

Christian 4 var også betaget af arkitektur og brugte penge på at bygge – ikke alene enkeltbygninger, men hele byer. Og mange af bygningerne var fremragende udtryk for samtidens selvopfattelse.

Christians og tidens natside kender vi. Den er skræmmende, sort snarere end kulørt, og den er samtidig nærmest uforklarlig. Nogle spor kan vi dog følge. Christians søster Anne blev gift med den skotske kong James. James troede blindt på heksesammensværgelser og skrev en bog om at opspore hekse. Han var en af Christians families autoriteter, og det virker som om, Christian overtog hans tro på, at Gud ville straffe landet og folket, hvis man lod heksene leve.

Det var kongen, ikke kirken, som dømte og brændte hekse. Anmelderne var almindelige mennesker. Men der var enkelte virkelige helte i de hæslige sager: lensmænd, som afviste anmeldelserne.

Hverken Christians forældre eller hans datter Leonora Christina har tilsyneladende troet på hekse. Men Christian gjorde. Den frygt virker som et fremmedelement hos en hersker. Men den minder da om moderne politikere, der synes at mene, at hårdere straffe vil få enhver form for kriminalitet til at forsvinde, lige fra jalousimord til tilsvining af gaderne under Distortion.

Christians myte er hans historie. Nederlagene og skilsmissen behøver ingen (bort)forklaring. Alt var skrækindjagende synligt og fik betydning langt ud over Danmarks grænser. Han tabte ikke slaget for Danmark, men for de protestantiske stater under Trediveårskrigen. Han giftede sig med Kirsten Munk, ikke med en prominent fyrstedatter, der kunne have hjulpet ham med hans arbejde. Og hans datter Leonora forelskede sig vildt i sin skønne mand Corfitz og fulgte ham gennem forræderi igen og igen.

Men Christians historie rummer også oplivende, originale elementer. Den kvinde, med hvem han kom til at leve længst, var Vibeke Kruse, fra en betydelig holstensk familie – absolut ikke-adelig. Om ikke andet, så i sit mest vellykkede privatliv byggede han bro over alle tidens ellers bombesikre klasseskel.

Det er tillokkende at søge at skabe en kontrafaktisk Christian 4. Lykkeligt gift med en helt anden kvinde end Kirsten Munk, en fredselskende fyrste, som snarere brugte penge på Tycho Brahes Stjerneborg end på militær. Men det lyder en anelse kedsommeligt og konfliktløst. Blottet for det drama, som gør ham interessant. Christian 4’s kvalitet er jo netop modsætningerne og de knuste idealer og håb. Den fortvivlende skilsmisse, som minder om vores egne smertefulde brud. Christian er intet ideal, men levet, genkendelig virkelighed.
Maria Helleberg kaldes den historiske romans dronning og har skrevet en række bestsellere om nogle af danmarkshistoriens mest utrolige skæbner, fantastiske kærlighedshistorier og dramatiske begivenheder.