Nyhedsanalysen
Putin indrømmer, at russisk militær er til stede i Ukraine
Vladimir Putin var ikke så veloplagt og skingrende på sit årlige pressemøde, som han plejer at være. Til gengæld indrømmede han, at russisk militær er til stede i Ukraine. Og så roste han Donald Trump og mente, at FIFA’s præsident Sepp Blatter har fortjent Nobels fredspris.
Hvad skete der?
I går holdt Ruslands præsident Vladimir Putin sit årlige superlange pressemøde, hvor han svarer på spørgsmål om stort og småt. Putin er en rimelig uforudsigelig type, så man ved aldrig, hvad man kan forvente sig. Ved pressemødet i 2013 benådede han for eksempel oligarken Mikhail Khodorkovskij, som var halvvejs gennem en en fængselsdom på 20 år.
Ifølge internationale medier, der så med, var Putin ikke så veloplagt – eller gakket– som han plejer at være, men han fik sagt nogle interessante ting. Putin har ikke tidligere indrømmet, at Rusland har en reel militær tilstedeværelse i Ukraine, men det gjorde han mere eller mindre, da en ukrainsk journalist ville vide, hvad man skulle mene om, at Ukraine havde fanget to russiske officerer.
»Vi har aldrig sagt, at der ikke var folk dér, som udførte visse opgaver, heriblandt inden for den militære sfære,« svarede Putin og tilføjede: »Men det betyder ikke, at der er almindelige russiske styrker til stede. Bemærk forskellen.«
Vladimir Putin sagde også, at det russiske militær vil fortsætte sine operationer i Syrien. Og så syntes han, at Sepp Blatter, det korruptions- og skandaleplagede internationale fodboldforbund FIFA’s formand gennem 17 år, har fortjent Nobels fredspris.
Desuden var han efter pressemødet meget rosende over for Donald Trump, som for tiden ligger nummer et i republikanernes primærvalg om partiets kandidat til posten som amerikansk præsident.
»Han er en meget intelligent og talentfuld mand, det er der ingen tvivl om,« sagde Putin. »Han har den absolutte førerposition i det amerikanske præsidentvalg, som vi ser det i dag. Han siger, at han vil tage forholdet til et nyt niveau, et dybere niveau med Rusland. Hvorfor skulle vi ikke være glade for det? Selvfølgelig er vi glade for det.«
Pressemødet varede tre timer og 10 minutter – langt nok, men ikke noget nær rekord. Den satte Putin i 2008, da hans pressemøde varede fire timer og 40 minutter. Mere end 1.300 personer var til stede ved pressemødet.
Hvad siger de?
Donald Trump lod til at være beæret over komplimenten fra den russiske præsident. »Det er altid en stor ære at blive komplimenteret så fint af en mand, der er er højt respekteret både i og uden for sit eget land,« sagde han ifølge The Hill ved et valgkampsarrangement i Columbus, Ohio. Han tilføjede, at han altid har haft den opfattelse, »at Rusland og USA burde være i stand til at arbejde godt sammen for at overvinde terrorisme og genskabe verdensfreden, for ikke at nævne handelsbalancen og alle de andre goder, som gensidig respekt fører med sig.«
Garri Kasparov, tidligere stormester i skak og en af Putins mest prominente kritikere, skrev et par opdateringer om pressemødet på Twitter. »Putin løj om Krim-halvøen, indrømmede senere. Løj om Øst-Ukraine, indrømmede i dag,« skrev han blandt andet. Samtidig harcelerede han over et nyt tv-indslag på CNN, hvor en reporter havde fået »sjælden adgang« til det russiske krigsskib Moskva, som medvirker til Ruslands krig i Syrien.
»Putin kan spare sit propandabudget, nu hvor CNN klarer det for ham. Selvfølgelig har I fået »sjælden adgang«, idioter!« tweetede Kasparov.
Hvad nu?
Vladimir Putin virker ustoppelig og vil fortsætte, som han plejer, selv om den russiske økonomi er gået i stå. Ifølge en meningsmåling foretaget af det uafhængige russiske Levada Center har 80% af russerne »total tillid« til Putin. Men hvorfor egentlig. En vestlig teori har længe været, at den russiske befolkning bliver hjernevasket ved at se statskontrolleret russisk tv, men den udlægning forsøger en artikel i mediet Russia Insider at gøre op med.
Mens vi afventer, hvad Putin finder på næste gang, kan vi læse denne artikel i Jyllands-Posten fra 2014, hvor Aarhus forhenværende borgmester Thorkild Simonsen fortæller om sit møde med den senere russiske præsident tilbage i 1991.
»Han virkede ikke som en helt almindelig sekretær. Han var noget mere, men vi havde ingen anelse om, at han havde så store ambitioner. Jeg fornemmede, at det var en mand, som var på vej op, men jeg ville have gættet på, at det var for at blive en fremtrædende embedsmand,« sagde Thorkild Simonsen. Og: »Jeg husker ham bare som en bette, effektiv fyr.«