H.K.H Dronning Margrethe afslører tirsdag den 29. august i Mindelunden et mindesmærke for danske krigssejlere, der mistede livet under 2. verdenskrig. Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen deltog ved dagens ceremoni i Mindelunden.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017)
Lige når det handler om demens, er der faktisk ikke noget at grine ad. Eller jo, det er der sådan set; til at begynde med er det nok en god idé at undertrykke, dosere eller time sin latter lidt. ”Timing is everything,” som Per Arnoldi skriver – igen og igen – i sin nys udkomne erindringsbog SOLO på 620 sider. Senere kan man sådan set give den frit løb, og gerne så tårerne triller. Latter er den bedste medicin, siges det. Bare ikke for meget af den, for hvem ønsker at dø af grin?
Det var i denne uge, at Kongehuset udsendte en pressemeddelse om, at ”et specialistteam” på Rigshospitalet efter at have undersøgt prins Henrik på alle ledder og kanter har kunnet konstatere, at han lider af demens. ”Diagnosen”, står der i meddelelelsen, ”indebærer en svækkelse af Prinsens kognitive funktionsniveau”. Formuleringen har muligvis skabt moro i lingvistiske kredse, for hvis det er diagnosen i sig selv, der har nedsat Henriks fatteevne, så havde mange nok gerne været specialistteamets indblanden foruden.
Hos radiovært Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og redaktør Rasmus Bruun i Den Korte Radioavis på Radio24syv var svækkelsen af det kognitive funktionsniveau en af ugens helt store historier. Men på en eller anden måde lykkedes det de to at tale forbi hinanden. Mens Rasmus Bruun troede, at de snakkede om prins Henriks fremskredne demens, gik Kirsten Birgit ud fra, at det var journalisten og pr-manden Reimar Bo Christensen, de talte om.
Reimar Bo Christensen, der fyldte 67 i juni, har hele ugen kørt en crazy kampagne på Facebook for at få mediebranchens chefer til at oplyse, hvad de får i løn. Det, mener han, er helt rimeligt, al den stund at deres medier modtager massiv statsstøtte. Som en yngre journalist skrev på Twitter: ”Reimar Bo er gået totalt rogue!” Reimar Bo har nu muligvis en pointe. I 2017 modtog Kristeligt Dagblad for eksempel 28 millioner kroner i mediestøtte, men chefredaktør Erik Bjergager siger nej. Hvad han tjener, er en sag mellem ham og hans bestyrelse, ”og det skal du respektere”, udtaler han til fagbladet Journalisten.
De fem endnu levende personer, som har beklædt posten som dansk statsminister, virker nu friske nok – og da i særlig grad Poul Nyrup Rasmussen! Men i et fraklip fra serien Statsministrene, som kører på DR1, fik vi et pudsigt indblik i Anders Fogh Rasmussens psyke, da han i en pause griber ud efter nogle vindruer og pudser dem med den sygeligt bakterieforskrækkedes tvangsagtige møjsommelighed. Jeg bor en del af året i Frankrig, så jeg ved, hvad de sprøjter på druerne, forklarer han Helle Thorning-Schmidt, da hun gør store øjne. Hun foreslår ham at spise økologiske vindruer, fordi de ikke er sprøjtede. ”Det kan man bare ikke være sikker på,” svarer han.
Nejnej, siger vi her på Føljeton, mikrober er muligvis små bomber under systemet, Fogh, men de er også vores venner. En, der til gengæld virker helt åndsfrisk, er den 85-årige spionforfatter John le Carré. Parallellen mellem Donald Trump (som mange også har fjerndiagnosticeret som demens-patient) og 30’ernes europæiske fascisme er blevet draget før, men man lytter, når ordene kommer fra le Carrés mund: ”Noget rigtig skidt er under opsejling, og set fra min synsvinkel er det noget, vi skal være opmærksomme på.”
Og med skidt mener han ikke mikrober. Fortsat god dag!