Colonial showdown – kortspillet

Thorkild Kjærgaard

Professorfaktor: 5

Goodwill i museumsmiljøet: 0

Provokation: 5

Special ability: Kim Leine-bashing

Om kortet:

Thorkild Kjærgaard (f.1945) er historiker og dr.phil. Han var 1989-98 museumsinspektør på Det Nationalhistoriske Museum på Fredriksborg og var 1999-2001 direktør for Museet på Sønderborg Slot. Fra 2002-05 var han lektor ved Grønlands Universitet.

Kortets angreb: 

Kjærgaard var lidt uheldig, da han i 1997 kom med en række række harske udtalelser om kvindelige studerende og akademikere. Han sagde, at ”kvinderne bliver mere og mere dominerende i alle uddannelser, og det betyder et faldende niveau (…).” Og ligeledes om de kvindelige studerende, at de ”ikke er ambitiøse nok. De gider ikke – tør måske heller ikke – skrive om noget, der gør en forskel”.

Kjærgaard har desuden flere gange lagt sig ud med museumsdanmark. Det førte blandt andet til hans afskedigelse som direktør for Museet på Sønderborg Slot, da han i 2001 inviterede Dansk Folkepartis Søren Krarup til at arrangere en danskhedsudstilling.

De senere år har Kjærgaard især gjort sig bemærket i debatten om, hvorvidt Danmark har et ansvar for de sociale problemer i Grønland. Kjærgaard har argumenteret for, at Grønland aldrig har været en dansk koloni, og da han i Kristeligt Dagblad i 2013 anmeldte Kim Leines prisvindende bog Profeterne i Evighedsfjorden, skrev han således:

”Betyder det, at man ikke skal læse Profeterne i Evighedsfjorden? Nej, bestemt ikke. Det er en velskrevet og dygtigt komponeret roman. Men man skal ikke lade bogens budskab om undertrykkelse og uret i korsets navn forstyrre ens nattesøvn. For det er ikke andet end postkolonial propagandistisk bragesnak uden hold i virkeligheden. Hvis der er noget, som Danmark ikke behøver at skamme sig over, så er det 1700-tallets Grønland, i det omfang vi som danskere kan tillade os at tage æren for det.”

Henrik Marstal

Kønsforrædderi: 5

Overensstemmelse mellem forskningsområde og kæphest: 1

Provokation: 5

Special ability: Brugen af begrebet ”de facto voldtægtsfest”

Om kortet:

Henrik Marstal (f.1966) er musiker, forfatter og debattør. Han har siden slut-halvfemserne medvirket på et hav af plader, både som producer, komponist og musiker, ligesom han har udgivet musikteoretiske bøger og forskningsartikler. I dag er han lektor på Rytmisk Musikkonservatorium og medlem af Statens Kunstfond og Kulturministeriet Forskningsudvalg. Han stiller desuden op til Folketinget for Alternativet.

Kortets angreb: 

Marstal har de senere år gjort sig bemærket som en stærk feministisk stemme i debatten. Han udgav i 2015 debatbogen Breve fra en Kønsforræder, hvor han insisterer på, at der i Danmark ikke hersker ligestilling mellem kønnene, og at alle mænd har et ansvar for det.

Den tematik viderefører han i nogle af de utallige debatindlæg, han gennem årene har haft i aviserne. Eksempelvis har Marstal foreslået som en reaktion på en række seksuelle overgreb på Roskilde Festival, at mænd under 21 år slet ikke skulle have love til at opholde sig på festivalens campingområde:

”Som det ser ud nu, er festivalen med årets hidtil seks kendte sager om seksuelle overgreb mod kvinder de facto en voldtægtsfest, fordi den inkluderer mandlige deltagere, der ser det som en del af festens vifte af tilbud at forulempe andre seksuelt. (…) Mænd under 21 år skal i en forsøgsperiode på to år slet ikke have mulighed for at opholde sig på campingområdet, eftersom det efter alt at dømme er i denne gruppe, at voldtægtskulturen er mest udbredt. De kan godt købe billet, men kun med adgang til selve festivalområdet, og de må altså finde et andet sted at overnatte.”

Marstal har ligeledes gjort sig bemærket i debatten omkring Danmarks kolonitid og forhold til sorte. Fx sagde han i forbindelse med åbningen af Gl. Holtegaards udstilling, at:

”2017 [har] været et udpræget racistisk år herhjemme i forhold til sorte (…). I takt med, at bevidstgørelsen om slavefortiden herhjemme i år er blevet større, er racismen mod sorte det også. Visse hvide danskeres insisteren på retten til at tale om sorte, som de vil, herunder at fortælle vittigheder om dem eller parodiere dem, ligner en historisk betinget, gudsgiven ret, som ingen kan eller skal problematisere.”

Mads Brügger

Kompromisløs ytringsfrihedskamp: 5

Imødekommenhed: 2

Provokation: 5

Special ability: Dokumentarfilm, som politiske modstandere egentlig synes er meget fede på sådan en artsy-fartsy måde, men som de alligevel bliver nødt til at tage afstand fra.

Om kortet:

Mads Brügger (f.1972) er journalist og dokumentarist. Han er især kendt for sin skæve, eksperimenterende journalistik, som han blandt andet har udfoldet som skribent på Euroman og som vært og tilrettelægger på DR2-talkshowet Den 11. time. Brügger har desuden gjort sig bemærket som dokumentarist. Han har blandet andet lavet dokumentarfilmene Det Røde Kapel, Ambassadøren og John Dalli mysteriet. I dag er Brügger programchef på Radio24syv.

Kortets angreb: 

Brügger har tradition for at provokere både med sin journalistik og sine film. Dokumentarfilmen Ambassadøren, hvor Brügger forklædt som liberisk diplomat tager til den Den Centralafrikanske Republik for at få fingrene i landets diamanter, blev kritiseret for at gå over stregen, og filmen er et godt eksempel på Brüggers ofte provokerende debatstil.

Brügger har flere gange markeret sig som stærk fortaler for ytringsfriheden. Blandt andet kæmpede Brügger i 2016 for, at den svenske provokunstner Dan Park, der blandt andet har modtaget en fængselsstraf for at opfordre til racisme, kunne få lov til at udstille i Danmark. I den forbindelse udtalte han, at:

”Den engelske filosof John Stuart Mill skrev allerede i 1859 i bogen On Liberty, at hvis alle mennesker i verden har den samme holdning på nær én person, så skal denne ene person nyde en særlig beskyttelse og opmærksomhed. Fordi det jo faktisk kan være, at vi kan lære noget af denne persons blotte tilstedeværelse, og samtidig kan denne persons ytringer måske tvinge os andre til at efterprøve vores egne holdninger. På den måde sander vores egne idealer ikke til, og derfor er det vigtigt, at der er plads til én som Dan Park. Det var aktivisten Abbie Hoffman, der engang sagde, at ytringsfrihed er at have lov til at råbe teater i en fyldt ildebrand.”

På spørgsmålet om, hvorvidt Brügger mente, at Dan Parks kunst var racistisk, svarede han:

”Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hans kunst kan virke enormt stødende på folk med afrikansk baggrund eksempelvis. (…) Hvis du ikke forsvarer den dårlige kunst, når de kommer efter den, så er det for sent, når de kommer efter den gode.”

Ulla Holm

Madnazisme: 5

Kærlighed fra Dan Jørgensen: 1/2

Provokation: 5

Special ability: Nazi-Ulla-kortet

Om kortet:

Ulla Holm er sociolog og ekstern lektor på Københavns Universitet. Hun har især gjort sig bemærket i debat-Danmark med sin skarpe madkritik. Dumme tunger vil sige, at hun har uddelt en ordentlig håndfuld håndmadder til de danske madsnobber.

Kortets angreb: 

Holm blev kendt i den brede befolkning, da hun i 2011 fik det lidet flatterende tilnavn Nazi-Ulla. Kælenavnet kom efter et debatindlæg, hvor Holm sammenlignede den prisvidende Michelin-restaurant Noma med det nazistiske styre i Tyskland. Hun skrev dengang, at Noma er:

”Politiserende fetichering af en etnisk og national renhed (…). [Noma dyrker] de dunklere lumre nationalfølelser og ønsket om en ren monokultur renset for fremmedelementer (…). Det er næppe helt tilfældigt, at tjenerne var iført brune skjorter, da jeg sidst gæstede Noma.”

Men Holm har ikke kun udtalt sig kritisk om Noma og den danske maddebat. Hun har de senere år ligeledes blandet sig i debatten om Danmarks kolonifortid. I et debatindlæg i Information med titlen ‘Den hvide mand vil være skyldig’, skrev hun i 2016, at:

”Fortællingen om Danmarks fortid som slavehandelsnation og kolonimagt er en entydig fortælling om hvid skyld. Den er på grænsen til historieforfalskning, men den er voldsomt populær (…) For historien om vores skyld sælger bøger, giver anerkendelse, booster akademiske karrierer, giver likes på Twitter, gode karakterer til eksamen og retten til at shame. Den systematiske fortielse af de sortes medansvar og de akademiske krumspring for at placere hele skylden hos os selv er derfor ikke et udtryk for selvhad, men det modsatte. Det giver magt.”

Yannick Harrison

Akademisk aversion mod kolonitiden: 5

Gennemslagskraft i ikke-akademiske kredse: 2

Provokation: 5

Special ability: Michael Jackson-moves

Om kortet:

Den sidste i rækken af debattører er Yannick Harrison. Harrison er ph.d. i politisk økonomi, og han arbejder i dag som lektor på Roskilde Universitet samt som redaktør på tidsskriftet Marronage. I sine unge dage var Harrison desuden kendt som barnestjernen Jay Kid, der optrådte som Michael Jackson imitator.

Kortets angreb: 

Harrison har især gjort sig bemærket med udgivelsen af tidsskriftet Marronage, som tager sit udgangspunkt i en kritisk tilgang til 100-året for danskernes salg af de vestindiske øer til USA. På tidsskriftets hjemmeside kan man blandt andet læse:

”Modstand tager mange former, men finder altid en vej (…). Kolonitidens strukturer og systemer findes overalt omkring os. De opdeler og adskiller mennesker, sætter grænser og skaber hierarkier. Når stater indespærrer mennesker, der flygter og migrerer i teltlejre og detentionscentre langt væk fra andre mennesker, vil man fratage deres mulighed for at opnå et andet liv.”

Men det er ikke kun i forhold til Danmarks kolonitid, at Harrison har ladet sin stemme høre. Han har også blandet sig i uddannelsesdebatten, hvor han har kaldt sig selv ‘skyldig’ i at have en lang videregående uddannelse:

”Ord som opsving og vækst betyder, at vi ikke længere værdsætter det at fordybe sig, og hvis det ikke kan opgøres i statistik, profit eller overskud på betalingsbalancen, er vi lige så ubrugelige som skrald på gaden. Glem den demokratiske proces, hvor man involverer dem, som reformerne omhandler, næ nej, man skal bare pådutte folk en usikker fremtid og håbe på, at de vil bære sig selv ned til nærmeste skraldespand.”